Tilbage til siden

Skrevet

Nytårsforsæt for 2018

Jeg havde for mange år siden en samtale med en kvinde, noget ældre end mig, som gjorde stort indtryk på mig. Hun nåede ikke at få børn. Hun havde aldrig forestillet sig et liv uden børn, men livet indrettede sig fantastisk på alle mulige andre måder, så hun opdagede ikke at hendes 45 års fødselsdag også blev hendes endelige erkendelse og accept af at hun ikke ville få børn.

Det var en kæmpe sorg, som hun tacklede ved at tage på en meget lang spirituel tur til Indien og gå ned efter noget i sig selv. En ny virkelig og ro.

Det er nytår. Et nyt år hvor jeg bliver 46 år og det er ikke lykkedes mig at finde det traditionelle livsvidne, som jeg kan høre snorke ved min side og som er det første jeg ser eller mærker når jeg vågner. Desværre.

For første gang i mit liv begynder jeg at tænke, måske blev det sådan for mig. Og måske skal jeg acceptere at jeg skal fylde mit liv med noget andet, end Askepotdrømmen, den har haft føringen, i indtil videre 45,5 år.

Jeg har livsvidner. Børn, venner og familie. Og I perioder har der været en mand tæt på mig, men måske har jeg kun oplevet sund gensidig erotisk kærlighed to gange i mit liv. Måske er det nok?

Min livsfilosofi har altid været at skabe det i mit eget liv, som jeg beundrede eller misundelsesforbandede i andres.

Hvis jeg fik en følelse i kroppen af liv, lykke og eventyr når jeg så et billede fra en strand på Sri Lanka, var det kun et spørgsmål om tid før jeg stod på den strand.

Lækre madbilleder blev hurtigt til faktiske indkøb og gryder over ild i mit køkken. Hvis billeder af en hyggelige grillaften på Facebook stak mig i hjertet, ville invitationerne til min egen grillaften allerede være på vej ud i æteren.

Jeg har spist kagen, kysset manden, set verdenshavene, hjulpet på min vej, er faldet grimt men rejste mig flot. Jeg har fået to forholdsvis normale sunde unger, der både bidrager til den gode stemning og samfundet og springer over hvor gærdet er lavest. Har lært at rejse dig.

Jeg kan ikke skabe gensidig kærlighed alene. Jeg mangler halvdelen af ingredienserne.

Men jeg har alligevel historisk set målt mig på det jeg er mislykkedes med, i hvert fald i det store billede, kærlighed. Jeg er single. Single. Alene. Ensom.

Hvad hvis jeg begyndte at acceptere at gensidig kærlighed måske nok er drømmen, men at den endnu ikke er dukket op i en form som fungerede for ham, mig, unger, fælles unger, tidsbilledet, sygdom, verden, virkeligheden – og at det er ok!?

Jeg har et godt liv. Sunde børn. En sjov hverdag. En misundelsesværdig bevægelsesfrihed. Sover godt om natten og opfører mig (mest) godt.

Jeg håber sgu da at jeg møder en mand, en dag, som tør elske mig betingelsesløst som tidsfordriv, men indtil da vil jeg gerne bare være i fred for den følelsesmæssige rutchebanetur det er at date. Man bliver nødt til at møde op på hver date med en oprigtig tro på at “den måske er der”, ellers kan man lige så godt lade være. Når den så ikke er der, skal man lige sluge alle de forventninger men selv så fint havde stablet op. Det er råt. Måske er det derfor jeg har været på to dates i år.

Alberte synger “Det er uroligt vi overhovedet gider bage, når man får sådan en lille bitte kage” Og så mødte hun kærligheden og blev gift. Lige for næsen af mig.

Jeg er slet ikke gearet til den måde dating foregår i dag. Jeg er blevet for gammel og kan slet ikke følge med i hjertet. Jeg kan ikke fylde en tom plads i mit hjerte med et andet hjerte med hul i, hullet bliver bare større. Minus og minus giver ikke plus.

Jeg kan hele mit eget og håbe jeg møder et andet helt, modigt og vittigt hjerte. Jeg forventer både ar og plaster i min fremskredne alder, men det kunne være fint hvis han ikke efterlod en spor af dråber af hjerteblod.

Jeg er ikke meget for nytårsforsætter, men jeg vil alligevel bestræbe mig på at beholde min energi på min egen banehalvdel, indtil der dukker en op som tilfører mig energi. Så deler vi alt det vi har tilsammen. Indtil da sætter jeg min egen energi i kredsløb i mig selv. Måler min eksistensberettigelse på kloden på en anden skala end Disneys.

Godt nytår, kh Michelle

2017 i statistik og billeder:

London, Jordan, Berlin, Norge, Paris, Madrid, Kina, Montenegro, Kreta, Østrig, New York, Skotland, Egypten. 1 ikke gengældt forelskelse. 1 tilfældigt knald. 80 foredrag. 1 bog. 2 nye venskaber. 100 træninger. 10 branderter. 1 katastrofenedsmeltning. La Glace. Radio24syv. BT og 26 klummer. Enigma. 1 barn student og flyttet hjemmefra. Tak for i år. 1 smuk fest. Meget kan man skyde mig i skoene, men at leve forsigtigt er ikke en af dem. Godt nytår y’all. Og jeg kan godt se at de billeder er både sidelæns og på hovedet… F..K it.

 


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010