Skrevet blogs.bt.dk
Jeg er så heldig, at jeg er snotnaiv
Jeg har i den forgangne uge lejet min lejlighed ud gennem airbnb. Målet er at få råd til at holde tre måneders sommerferie.
Det er nemt at kalde det tre måneders sommerferie. Sandheden er, at der ikke er nogen foredrag i sommermånederne, så teknisk set er jeg arbejdsløs. Det vil sige, at jeg i årets øvrige måneder skal tjene penge nok til sommermånederne. Det ser lidt sløjt ud, og så valgte jeg at prøve airbnb.
Min lejlighed er ret stor og selv børneværelserne er indrettet med dobbeltsenge. Her kan nemt sove 10 mand i rigtige senge og så har jeg endnu ikke taget madrasser og sofaer i brug.
Den model er hensigtsmæssig for unge som rejser i flok. Efter kort tid fik jeg en henvendelse fra 10 unge (i de meget tidlige tyvere) franskmænd som gerne ville i byen i København, og som manglede en søvnbase. De havde ingen rating – altså: Der var ingen tidligere airbnb udlejere som sagde god for en nogenlunde normal opførsel.
Jeg er selv mor til en dreng på 17 år, som i det store hele (bortset fra dengang han sad på Nordre Frihavnsgade og brækkede sig på sine sko i en imponerende ’jeg lærer om vodka’-brandert), kan opføre sig fornuftigt og respektfuldt. Jeg ville da håbe at nogen turde leje ud til ham.
Så jeg accepterede deres anmodning om at bo hos mig. Jeg gjorde mig umage med at gøre klar, inden de kom, hvilket betød flere besøg i IKEA for at købe flere dyner. Jeg brugte anledningen til en total forårsrengøring, der nåede helt ind i skabene, købte grene af kirsebær og var selv temmelig stolt af resultatet.
Så kom de. Lidt for sent i følge vores aftale – klokken blev halv et om natten, lettere overrislede fra flyturen og et orienteringsløb i Metroen, men i afsindigt godt humør. Alene deres franske engelsk var elskeligt. Jeg viste dem rundt og tog så hjem til min kæreste, hvor jeg skulle bo de næste par dage.
Klokken halv to tikkede der en besked ind fra en nabo. Min første klage nogensinde… De syntes ikke, det var ok at holde fest på en hverdag. Shit!
Jeg fik omgående fjernstyret de tåbelige franskmænd til at lege stilleleg. Men nu begyndte alle kommentarerne fra venner og bekendte at gnave i baghovedet.
»Er du sindsyg? Aldrig leje ud til folk under 40 år« (Nå).
»Har du fjernet ALT, som de kunne stjæle?« (Næe, intet).
»Havde de ok ratings fra tidligere airbnb-udlejere?« (Næe).
»Du er ikke rigtigt klog!« (Nej, jeg er hjerneskadet).
Men de var totalt stille derfra. De ryddede op – og gjorde imponerende rent. De efterlod lejligheden, som de havde fået den. Med nyindkøbt kaffe, brød, juice, frugt. Og en flaske vin som undskyldning.
Det er svært for mig at hidse mig alvorligt op over, at nogen er så glade, at de må danse. Selvfølgelig burde de ikke danse på en torsdag! Men der var jo ingen, der døde. Og vi andre skulle ærlig talt danse lidt mere.
Jeg kunne ønske mig en verden, hvor vi som udgangspunkt tror på det gode. Hvor flere oplever glæden ved storsind og gaven ved at have tillid.
Jeg er så heldig, at jeg er snot naiv. Heldigvis. For kynisme er grimt og fordrer sjældent glæde.
Nu har jeg igen lejet ud. Til 10 unge tyskere – skatere. Jeg vil gøre mig mere umage med at forklare dem, at Chuck Norris er min ven, hvis de larmer. Og de må ikke køre på skateboard i min stue.
Men det går jo nok.