Maraton 2012
Tirsdag d. 10 April
Jeg har lige været på en uges ferie. Med løbesko i kufferten OG på fødderne. 3 ture løb jeg. Jeg har sjusset mig frem til at jeg løb ca. 6 km hver gang, det er jo ikke så fantastisk i sig selv, til gengæld løb jeg kun på brosten. Portugiserne som grundlage Cap Verde som koloni, må have været virkelig glade for brosten, det er en pest at løbe på, men jeg gjorde det. Nu har jeg lige været en tur i mosen (Utterslev Mose, red) og løbe 5 km. På imponerende 22 minutter. Det kan godt jeg være at jeg har levet af pandekager i en uge, jeg tror der var steroidemel i dejen!
Fredag d. 23. marts
Har lige taget det her billede. Af mig!? Jeg har svært ved at fatte at det er min krop. Vedholdenhed betaler sig. Jeg fortsætter. Jeg løb 10 km igen igår, 51 min. Jeg har været super forkølet den sidste uge, det var første løbetur og det var så fedt. I solskin. God weekend.
Søndag d. 18. marts.
Jeg har skrevet en blog om min motivation til at fortsætte min træning. Om hvordan jeg ENDELIG er blevet gode venner med min egen krop. Læs den her!
Tirsdag d. 13. marts.
2 Måneder tilbage til min 40 års fødselsdag. Målet var at jeg skulle være i mit livs topform på min fødselsdag. Det mål har jeg nået. Næste mål er at tabe 6 kg inden. Det når jeg også. Klik her og se et lille klip fra dagens træning. Der er så fuld af sjov, inde i en …… skov.
Mandag d. 12. Marts.
Træning igår sammen med Krisztina Maria. Det tog 30 min. og jeg var helt færdig bagefter. Så den der med at man ikke har tid til at træne, den holder vist ikke?
100 squat
80 sit ups
60 Lunges (30 m. 5 kg i hver hånd) – dem ser du her på filmen.
40 dødløft (20kg)
20 push ups
Lidt captains chair mavetræning, lidt rygtræning og nogle sideplanks. Men så havde jeg også propper i ørene.
Søndag d. 11. Marts.
Jeg begynder endelig at fatte det med viljestyrken og psyken. Jeg er mangeårig verdensmester i at give op lige inden mål. Det skal være slut. I dag, søndag d. 11. marts, løb jeg 10 km på 49 minutter. På viljestyrke. Jeg fortsatte. Og fortsatte. Og efter 10 km stod uret på 49 minutter og jeg var grædefærdig af stolthed og selvtilfredshed. One small step for mankind, one giant leap for me. Det maraton kan bare komme an. Her er en god lille lækker øvelse. Prøv det..
1. marts 2012
Træningen er i fuld gang. Jeg forsøger at løbe 3 gange om ugen. En gang hver uge med min træner Kenneth Munk fra running26.dk. 2 gange om ugen træner jeg styrketræning. Minimum en af gangene med min træner Krisztina Maria. Her er en lille lækker øvelse du selv kan lave!
21. feb. 2012
Hvordan kom jeg igang med at løbe. Læs bloggen her!
03. dec. 2011
Jeg har lige været ude på en god løbetur i regnen. Jeg er i Paris med en veninde og trods kulde og regn kom jeg altså afsted. På min tur på ca. 5 kilometer, mødte min viljestyrke og jeg lykken. Virkelig. Jeg elskede det og det var lidt af en overraskelse, det plejer at være noget jeg får overstået. Jeg har tænkt meget over hvor jeg møder lykken og så mødte jeg den altså i en park i løbesko i Paris i regnvejr. Who would have known.
Jeg løb tilbage til min computer og meldte mig omgående til Berlin maraton søndag d. 30. sep. 2012. Det længste jer har løbet de sidste 3 år er 5 kilometer. Nu med udsigt til 42 km! Men jeg gør det og jeg tænker at jeg lærer mig selv at kende undervejs i træningsprocessen. Og kommer i mit livs bedste form som i forvejen er et erklæret mål for 2012. Jeg vil mikroblogge om processen her frem til selve løbet. Kh Michelle



