Tilbage til siden

Derfor skal du booke Michelle Hviid

Michelle Hviid er en af vore helt store iværksættere kendt for sit kæmpe engagement og sin fremdrift. Som foredragsholder er Michelle derfor både energisk, inspirerende og fuld af en masse gode idéer. Book Michelle Hviid og oplev en hudløs ærlig, autentisk og helt igennem fantastisk foredragsholder, der med humor og nærvær kan underholde og begejstre med sine fantastiske foredrag om iværksætterdrømme og arbejdsliv generelt. Lige nu tilbyder Michelle følgende helt nye foredrag: “Mere menneske end patient” og “Verden og hverdag”. Michelle kan naturligvis også stadig opleves med de populære foredrag ”Råstyrke” og ”Find arbejdsglæden. Find i det hele taget glæden. Tag ansvar.”.

Michelle Hviid har 8 års erfaring som foredragsholder. Hun begyndte at holde foredrag om iværksætteri efter at have skabt succesen Runningdinner.dk.

Michelles kommercielle og kreative brug af internettet siden 2002, har blandt andet skaffet hende en fast plads på Nationalmuseet udstilling om industriens udvikling i Danmark. Hun har også vundet flere priser og er blandt andet af Berlingske kåret til Young talent of the Year.

Hun har været både Radio- og tv vært og er forfatter til de 2 best-sellers “Skru op for livet” og “Råstyrke”.

Råstyrke handler om et voldsomt sygdomsforløb i 14/15, hvor Michelle blev opereret for en tumor i hjerne og efterfølgende blev lam og føleforstyrret i højre side af kroppen. Det er en ærlig beretning om, hvordan man insisterer på at komme tilbage til livet.

Faktisk har Michelle et indgående kendskab til at være patient efter problemer med blindtarm, galdeblære og livmoder indenfor de sidste to år, som har betydet 6 indlæggelser og operationer. Alligevel insisterer hun på at være mere menneske og mor end patient.

I 2018 har hun besteget Kilimanjaro og besøgt Machu Picchu til fods efter 10 dages vandring i Andesbjergene.

Michelle er en dygtig og engageret og virkelig morsom foredragsholder. Michelle har en humoristisk tilgang til sit eget sygdomsforløb og publikum sidder tilbage med en følelse af, at de kan lidt mere end inden de hørte Michelle, og med mere mod på livet. Og så er hun en af Danmarks sjoveste kvinder, mens hun arbejder sig hen mod den eftertænksomhed hun uundgåelig efterlader hos sit publikum.

Michelle er god til:

– At skabe gå-på-mod

– At skabe handlekraft

– At mobilisere entusiasme

– Autenticitet

– Work life (u)balance

– Livet og lykkeglimt

– Forandringsvillighed

Michelle vil røre de fleste, uanset hårfarve, køn og livsvalg. Michelle er født i Australien og er alenemor til 2 børn hvoraf den ene nu er voksen. Michelle er ambassadør for Røde Kors, stifter af velgørenhedssuccesen Überbanko, som siden 2007 har genereret mere end 2 millioner kroner til hjælpearbejde. Hun er aktivt involveret i Julegaveregn, der sørger for at børnehjemsbørn i Danmark får ordentlige julegaver samt aktivt engageret i Børneulykkesfonden. Hun har arbejdet selvstændigt siden 1997 og er autodidakt.

Michelle anser et foredrag for vellykket, hvis publikum bagefter går en anden vej hjem for at gøre sig mere umage i hverdagen og livet – kysser mere og husker at hjælpe hinanden mere. Er mere generøse i livet, husker at give et kompliment.

Michelle elsker dialog med salen efter endt foredrag. Hun er tosproget og kan også bookes på engelsk. Michelle kan også bookes som paneldeltager og ordstyrer.

Michelle Hviid er kendt fra

  • Råstyrke (2015), People’s Press
  • Hviids Varmestue (2015), Radio24syv
  • Skru op for livet – 20 kærlige los til at turde mere, give mere og få det hele dobbelt igen (2011), Pretty Ink
  • Ekstra Bladet (2011-2013), klummeskribent
  • Så har vi balladen (2011-2015), P4
  • 24 Timer (2010-2011), klummeskribent
  • Michelles Mission (2006), DR1

Book Michelle Hviid

Book et foredrag med Michelle Hviid ved at udfylde Forespørgsel-skemaet i højre side. Michelle Hviid kan også engageres på engelsk.


Pressebilleder