Slet Heidi
For et år siden gik jeg uanmeldt ind ad døren på Gyldendal, og bad om lov til at tale med Mette, som jeg havde googlet mig frem til var Gyldendals forlagschef for nonfiktion.
Jeg havde flere hundrede printede sider med. Sider, jeg havde skrevet på i 17 år.
Arbejdstitlen var “Slet Heidi”.
Jeg har skrevet “Slet Heidi” tre gange. Tre forskellige versioner.
Én gang skrev jeg den, som om det var væggene i en lejlighed, der fortalte historien om det, de havde oplevet. Og da jeg havde skrevet hele bogen færdig, smed jeg det hele ud. Det var ikke godt nok.
Jeg gjorde mig også virkelig, virkelig mange overvejelser om, hvor meget jeg skulle fortælle. For hvis historien skulle fortælles, skulle I med helt ud i hjørnerne.
Derud, hvor jeg ikke nødvendigvis er særlig yndig. Og ud i de hjørner, det gjorde ONDT at genbesøge. Dem, jeg har brugt år på at løbe fra. Og glemme.
Mere end en gang gav jeg op. Mere end 50 gange gav jeg op.
Lige indtil jeg begyndte forfra. For historien VILLE fortælles.
Den version, jeg afleverede på Gyldendal for et år siden, skrev jeg i noter på min telefon. Jeg skrev og skrev og skrev — i mit elskede karbad, omgivet af trygt, beroligende varmt vand.
Og jeg skrev med så insisterende åbenhed og autenticitet, at det overraskede mig.
Og ved I hvad?
Gyldendal syntes også, at I skulle læse “Slet Heidi”.
- juni udkommer den. Og jeg er så stolt bange kvalm og nervøs, at jeg er ved at sk*de en gris!
Du kan allerede nu forudbestille den hos Saxo, Bog & idé, Gucca — eller via link i bio. Køber i på michellehviid.dk signerer jeg – og sender den i en fin lærredspose fyldt med kærlighed.
Start juni kommer jeg også til Roskilde, København, Aalborg, Aarhus og Odense og læser lidt op, svarer på spørgsmål og holder foredrag. De billetter er også på Michellehviid.dk
Måske ses vi?
Og jeg kan ikke falde, for omme bag ved mig står Morten ❤️
Elskede elskede Morten!