Min tale til min mand

Kære Morten,

Overgangsalderen dræber jo al sexlyst, så på mange måder var det ved at være sidste udkald for mig…

Nu er vi gift og jeg kan endelig slappe af, få bare lidt fred på den front. Jeg nåede det og dét er dejligt.

På Harvard har de lavet et meget gennemgribende 80 årigt studie, hvor forskere har fulgt flere hundrede mænd gennem hele deres liv, for at kortlægge hvad der gør os mennesker lykkelige. 

Jeg har haft mit eget meget omfattende studie af mænd, godt nok kun gennem ca 40 år, men hvor Harvard er gået lidt mere overfladisk til værks, har jeg været lidt mere i … dybden. 

Jeg ved faktisk hvad jeg taler om her!

Og du var måske ikke mit første valg, men du er mit bedste! 

Faktisk er du det bedste der nogensinde er sket i mit liv, hvis man lige ser bort fra nogle børnefødsler. 

Mit første møde med dig var kærlighed. Jeg har aldrig kendt dig uden at elske dig. I hvert fald højst 10 minutter. Jeg vidste med det samme, at jeg gerne ville kysse dig for evigt. 

De 10 minutter brugte du på at fortælle at du var enkemand og far til Esther, Theo, Lauritz og August – mens kærligheden var så tydelig, at det eneste jeg tænkte var: 

Han vil livet, han er kærlighed, han tør alt, ham napper jeg! 

Altså – Hvis Jeg kan. 

Og det er lykkedes mig i dag, den største præstation i mit liv. 

Der sidder 7 sten i min ring. For i dag har jeg ikke kun giftet mig med dig, Morten. Jeg har giftet mig med en klan og talen er også til jer andre.

De 4 diamanter på den ene side af min ring, skal minde mig om, at jeg hver dag skal gøre mig fortjent til, at få lov til at være tæt på Esther, Theo, Lauritz og August. 

og nok er det er præstation bare at lære at huske hvad i hedder, men mine ambitioner slutter ikke der. 

Det er ikke en selvfølge at jeg hverken har eller for evigt får – en god relation til jer. Det skal jeg gøre mig fortjent til. 

Og der er ikke noget jeg hellere vil. Ind i mellem må i gerne række ud efter mig, som i også gør, når jeg er ved at snuble. Så lover jeg, at jeg aldrig vil stoppe med at kæmpe for jer. 

Mit løfte i dag er ikke kun til Morten. Det er også til jer. 

Jeg trådte ud på en balanceline den dag jeg mødte jer, og jeg elsker den tur, selvom den er ikke altid er nem. Den er meningsfuld og mest sjov. 

Det er en balancegang mellem, at jeg ved at jeg ikke er -og ikke skal være- jeres mor, og samtidig har jeg en placering så fysisk tæt på jer, at mange af hverdagsopgaverne i myretuen, typisk ville være en mors. 

Om jeg sørger for at i har strømper på, eller mad i maven. 

Jeg gør mig så umage. Jeg fejler, jeg famler og især prøver jeg igen. Jeg lykkes heldigvis mest.

Den dag i begyndte at kramme mig, som det mest naturlige i verden, var det som om jeg bestod den størst tænkelige eksamen i verden. Jeg håber i ved, at jeg ville gå til verdens ende for jer. 

På den anden side af min ring sidder 2 diamanter. En for Benjamin. Og en for Kamille. 

Benjamin for helvede. At forestille sig, at jeg (26 år gammel) skulle være ansvarlig for et andet levende væsen, det er jo decideret hjernedødt. 

Og her sidder du, 22 år og 12 dage gammel og er så tjekket og livsklog allerede. 

Du gør mig så stolt. Det giver mig ro i maven at se på, hvor dygtig du allerede er til livet, med skønne Therese ved din side, og en karriere der helt sikkert bliver zigzakket og særlig sjov at følge. 

Alt vil jeg gøre for dig. 

Og den lille splint der kan være i mit hjerte, her midt i min enorme lykke, er, at du ikke er tæt nok på mig og myretuen

Det er sådan det er at være forældre, men forærer sit sidste hjerteblod i 18 år og så flytter røvhullerne bare hjemmefra. 

Du er altid en del af myretuen, selvom du er ved at bygge din egen. Og PS. husk, jeg er ALTID på dit hold når der skal spilles Trivial Persuit! 

Og Kamille. Min elskede smukke hoppebold, min popkornmaskine af påfund, min hystade, min engel og min prøvelse. 

Jeg bad dig om meget, da jeg hev dig op med rod og plantede dig igen på det mindste værelse i hele Gentofte. 

Jeg ber dig om meget altid, og når du er ved at få spat af mig, så husk at du altid kan takke når du bliver 40 år. 

Kamille, du er skabt af en gavmild Gud, og du vil (det ved jeg!) skulle slås meget med andres mindreværdskomplekser. 

For du er ikke bare smukkere end de fleste, du er klogere, sjovere, modigere og vildere end de fleste – og en kvinde. 

Det er ikke altid folk kan synke den kombination i en mundfuld. Fuck dem. 

Da jeg bad dig om at gøre det her for mig, skifte skole/ hjem og hverdag, forærede jeg dig også en plads i en klan. Det er en gave at have en klan. 

Det her lokale er fyldt med mennesker der vil dig det godt. 

Ikke mindst Morten. Kik efter. Se og forstå hvordan han behandler mig. Forstå hvordan han elsker mig. Nyd hans enorme selvironi og rækkevidde og find dig – en dag (!) – en mand af samme kaliber og med samme respekt for kvinder. En der kikker på dig, som Morten kikker på mig.

Og så er det dig Morten…

For i midten af min ring sidder der en insisterende blå sten. Jeg ved ikke hvad det er for en sten, men der findes kun den ene i hele verden, og den er så klar og lysende og smuk at jeg aldrig bliver træt af at kikke på den. 

Morten, det er dig. På min venstre hånd for evigt, så du altid er tæt på mit hjerte. 

Jeg elsker dig. Du er min bedste ven. 

Min største støtte. Større menneske end mig er du. På alle platforme. Du er bedre til alt end mig. Det gør at jeg kan abstrahere fra dine deforme tæer.

Det er så trygt at have en gående foran sig, som er både traktor og plov og kran og lastbil, flyvemaskine og landingsbane. En med så mange gear.

Du er mild, lattermild og gavmild. Morsom, sexet, smuk.

Jeg ved ikke hvordan dine forældre har skabt et så solidt mesterværk af et menneske, men jeg nyder at gå i læ for første gang i mit voksne liv. 

Du taler godt nok ind i mellem i vildelser, men hold du bare fast i tanken om, at du har scoret over evne, selvom du lige der fremstår lidt småt begavet. 

Jeg vil nu for evigt dele min morgenmad og min hovedpude med dig Morten. Mine inderste tanker, mine største behov, mine dårligste ideer og min tandbørste. 

Alt vil jeg dele med dig og intet vil jeg skjule. Jeg vil gøre mig så umage for dig.

Morten, du har set døden mere i øjnene end de fleste. På trods det, på trods af at du VED hvad det vil sige at miste, så tør du leve mere og modigere -og mere nysgerrigt- end noget andet menneske jeg nogensinde har mødt. 

Du vil livet.

Og at du vil mig – er en gåde jeg har opgivet at forsøge at løse. Jeg flyver bare med under dine vinger. Udsigten er så smuk herfra, herfra er intet uoverskueligt. Det er vildt, skørt og sjovt. Og trygt. 

Det går især ud over min fatteevne, at du endnu aldrig har kikket irriteret på mig. Jeg er jo pisseirriterende (!) 

Måske har du kikket forundret, hvis jeg fx har tyret med vasketøj af raseri der i virkeligheden var frygt, men du har ALDRIG kikket på mig hverken vredt eller irriteret. Det er et mirakel?

Når jeg er grimmest, er du smukkest. 

Du er et større og mere favnende menneske end mig. Jeg kikker og lærer.

Respekten for dig vokser hver dag. 

Senest den sidste uges tid hvor det ikke har være helt nemt at holde alle boldene i luften. Det er ikke nødvendigvis en fest at arrangere en fest under corona. 

Men jeg har ikke bare din opbakning, jeg har altid din dybfølte forståelse. Tak!

Og til alle jer andre. 

Alt der er vigtigt for mig, er i det her lokale lige nu. Prøv lige at forestille jer hvor lykkelig jeg er lige nu. Jeg er faktisk misundelig på mig selv!! 

Og jeg ville ønske jeg kunne sætte de næste mange timer på halv hastighed. 

Og lige så fantastiske i er, ligeså meget i gør og har gjort allerede for mig, vil jeg bede jer om en ting mere. 

Fest. Fest igennem. Rammerne idag er perfekte – lad os sammen gøre det her endnu mere uforglemmeligt end det allerede er. Bidrag. 

Og tilbage til studiet på Harvard: det viste at sunde langvarige trygge relationer til andre mennesker, skaber lykke. Jeg er i mål. 

Og Morten. Du må få det hele, lidt til og meget mere. Jeg glæder mig til hver dag og hverdag sammen med dig. 

Og måske vigtigst. Med ca 120 vidner har du hermed – for evigt – mit samtykke til alt. Jeg elsker dig.

Skål 

Michelle Hviid Brix

Ringene er lavet af vidunderlige Josefine Bergsøe. Vi har betalt for materialer, håndværket er Josefines meget generøse bryllupsgave til os ❤️

Du har i forvejen været med mig overalt Josefine, i mere end 15 år. På mine fingre, i mine øre, på min hals. Ved min hovedpulsåre. En helt særlig plads har du i mit hjerte, en kær kær veninde ❤️

Mortens ring har guldnitter der hvor jeg har stene. På bagsiden er pålagt “et stå af guld” som symbol på det stykke marehalm Morten bandt om min finger, da han friede på Grenen i december.

ps. Respekt til dem der evner at fotografere smykker