Drømme
På drømmene skal vi flyve og for drømmene skal vi slås.
Jeg har været i Spanien i weekenden. I
Malaga med min mand. Vi var ca 30 i flyveren, vi har ligget i sprit på den bakterieskræmte måde, boet på et hotel i bjergene, hvor vi var de eneste gæster de havde set i måneder. Faktisk havde de haft 10 overnattende gæster siden marts. Inkl os.
De kunne bare se på at deres livsværk smuldrede. Meget meget smukt sted, meget meget vild situation. Vi handlede “tapas“ og holdt picnic på værelset. Alt i alt har vi opført afsindigt coronaforsvarligt.
Vi drømmer om en rigtig honymoon til fx Fransk Polynesien, men for nu er verden for svær.
Vi afholder en gang i kvartalet KUS og NOS samtaler. Jeg er til Kone Udviklings Samtale og Morten er til Nærvær og Omsorgs Samtale.
- Hvad drømmer vi om
- Hvor ser vi os selv om 10 år
- Hvad er vi gode til
- Hvad kan vi gøre bedre
Jeg sagde engang til Morten, at jeg synes at jeg fik blomster for sjældent, så fik jeg så mange Blomster at jeg til næste KUS måtte bede om at få det stoppet.
Det er en stor fed joke, men de kan også noget de samtaler, sparke gang i noget vigtigt. Og midt i en af “møderne” fandt vi ud af, at vi begge drømmer om “et sted”. Et sted hvor sæsonen er længere end i Danmark, da Morten taler flydende spansk (og jeg finder det afsindigt sexet) var Spanien vores naturlige førstevalg.
Det skal selvfølgelig være et sted hvor der er plads til alle vores unger, men også gerne deres kommende kærester og deres kommende børn. Det kunne med 6 unger gå hen og blive lidt af en flok. Der skal være plads til vores familier og vores venner.
Et samlingssted som det er dejligt -og nemt- at besøge. Et sted hvor Morten kan læse og jeg kan skrive. Et sted som vi drømmer om at ungerne får tilknytning til.
Morten sagde en dag “Du er en kreatør. Du kan lide at skabe” og det kan vi begge. Og når man selv skaber noget, kan man få det som man vil, og man skal ikke betale for meget for andres smag. Og pengene rækker som regel længere.
For mig er selve processen indholdsrig og spændende, det giver os livsindhold at være i processen. Og den bliver nok ikke særlig kort. For vi drømmer om at kaste os ud i et kæmpe projekt.
Vi har brugt weekenden på at se på ruiner. To af dem er vi så vilde med, at vi skal til at slås om priser. Vi taler med entreprenører og arkitekter.
Og gode råd er velkomne, jeg ved godt st i står på tæerne for at sige hvad i tænker, men i kan roligt regne med at vi har tænkt det samme. Og talt om det, og talt mere. Morten er ingeniør pg direktør i et firma der er specialister indenfor byggebranchen. Og har boet i Spanien. Og jeg gider mere end de fleste. Så husk venligst, at et godt råd, er et man tror omhandler noget vi ikke allerede har forholdt os til.
Det her er ikke et 2020 projekt. Det er en 5-10 års plan. Vi vil undervejs få spat, hade uduelige håndværkere, være trætte af spansk bureaukrati, forstå “mañana” på en ny frustrerende måde.
Men en dag vil vi sidde med en drink i hånden, under en smuk pergola, og se vores børn være forældre, mens vi er tæt på dem allesammen ❤️
Begge steder vil der være over 700m2 beboelse, værelser til alle – og med kæmpestore grunde til. Appelsiner, mandler, oliven, vin, granatæbler, citroner og figner. Det ene sted var figentræet så stort, at man kunne stå 10 mennesker under dets krone
Lige nu er det måneders (læs: års) arbejde og drømmene der bærer projektet. Men efter en weekend i de andalusiske bjerge, er vi ikke mindre vilde med ideen. Og hvis det ikke bliver en af dem her, bliver det noget andet. Det bliver i hvert fald, og vi er ikke interesserede i noget færdigt. Vi vil processen ❤️
Det ene sted vi byder på:
Det andet sted vi byder på:
Sådan her ser der ud inde i mit hoved:
Uden på mit hoved ser det sådan her ud, jeg æder lige lidt flere antihistaminer inden jeg drager til Ålborg senere og Århus imorgen. Begge foredrag er udsolgt. Det betyder 70 coronasikre gæster ?
I disse coronatider tør jeg ikke arrangere flere foredrag pt. I stedet holder jeg et online 19/11
Så kan du sidde hjemme i stuen og være sammen – på afstand. I kan sidde et par veninder sammen?
Foredraget tager udgangspunkt i min Bestseller: Lev Livet Modigt
Bogen og livet handler om handlekraft, tilgivelse, autenticitet, mod. Mod sætter fri!
Vi skal vedblive med at tro på – og kæmpe for – kærligheden ♥️
Over 1800 brugeranmeldelser giver bogen 4.5 stjerner ud af 5 mulige. Bogen kom i 4. Oplag samme uge som den udkom!
PRAKTIK:
Ved tilmelding modtager du et link, her kan du se og høre foredraget live. Du kan altid se det igen hvis du har lyst
Efter foredragsdelen svarer jeg på spørgsmål fra jer. I kan kommentere elektronisk til mig, så svarer jeg på livestream
BILLETTER:
https://boon.tv/michelle-hviid/lev-livet-modigt




































