Ihærdighed ??

Det går op for mig, at jeg har sølvbryllup. Det er 25 år siden jeg blev selvstændig. I 25 år har jeg været chef, opvasker, udviklingsafdeling, lagerchef, chauffør og kantinedame. For mig selv. 

Og hver gang jeg ringede for at melde mig syg, (eller sige op) – var der optaget.

25 år! Det er mere end halvdelen af mit liv!

Første firma solgte interiør, jeg satte min egen kollektion i produktion og blev agent for nogle andres lækre sager, som jeg så solgte engros i Norden. 

Det er sgu da ret vildt at tænke på. Jeg var 22 år, det er jo bare et barn? Jeg kom til at tænke på det, fordi jeg sidder og signerer de 1000 bøger i har købt. Der er kasser alle vegne, jeg har købt en håndscanner til pakkelabels.

Babysitter som 14 årig udviklede sig til rigtig selvstændig. Og fra interiør over luksuscatering til Runningdinner.dk, og selvfølgelig alt det der lige dukkede op ind i mellem. Og nu åbenbart forfatter til 3 bøger.

Iværksætter forever, tænker jeg mens jeg tramper rundt i tomme papkasser! Printer til kl “burde sove”, men ikke lige kan slippe, fordi følelserne af at KÆMPE LIGE NU, holder mig i et højt gear.

og kreativiteten tager over.

Alle dem jeg skulle have forkælet på La Glace til reception, de får i stedet en goodiebag med lækkerier. Dem skal der også pakkes 80 af. Det er bare fuld skrue frem. Det er heftigt, men jeg har prøvet det før. 

Et par af Goodiebagsene har jeg gemt til konkurrencer, det vender jeg tilbage til i næste uge

Jeg har taget sene nætter mange gange før. Engang da jeg var 24 år, lejede jeg sammen med Benjamins far, køkkenet under Ledreborg slot under en livsstilsmesse, “Dit hjem er dit slot”.

Vi lukkede øjnene, betalte en formue i standleje og håbede vi kunne tjene det dobbelte. Vi tjente tredobbelt.

Vi lånte alle de køleskabe vi kunne få fat i, slæbte dem op på en trailer og kørte til Roskilde. Vi solgte østers, hjemmelavet rabarbersaft, chokoladecookies og champagne. Dagen startede vel kl 06 på Fisketorvet, vi kom hjem fra messen kl 20, og så skulle der gang i gryderne, og om natten sov vi 10 minutter af gangen, så skulle et hold cookies ud og et andet ind af ovnen. Så sov vi 10 min mere. 

Vi bagte mange hundrede cookies, hver nat, i vores lille køkken i vores første lejlighed på Nørrebro. Jeg lavede et fint skilt hvor jeg skrev “Hillerys opskrift til Bill – 20 stk/30kr” Han havde lige vundet valget ?

Opskriften var fra nettet, men det var sjovt. Vi åbnede østers dagen lang og inden weekenden var ovre, kørte vi alle køleskabene tilbage til vores venner. Vi havde tjent en formue og var pavestolte. For ihærdighed betaler sig?

I nogle familier bliver man konfirmeret, i andre bliver man momsregistreret. Jeg er ikke konfirmeret.

For et par måneder siden, da Mette sagde fuldt stop, gik jeg i panik. Ingen foredrag og al omsætning forsvandt på et døgn. 4-5 måneders omsætning, jeg måtte skifte kurs og geare op ⚙️

Men nu, som jeg sidder og signerer og pakker mere end 1000 bøger, er jeg pavestolt. Og i er for vilde, TAK! Jeg tjener lidt mere når jeg sælger bogen selv, end når jeg sælger i boghandlere, og jeg har knoklet. Og sådan har jeg endnu engang holdt skindet på næsen. 

Jeg signere hver eneste bog i gider købe ⚒

For nød lærer nøgen kvinde at spinde, og hun spandt og hun spandt, og det er så sandt så sandt ?? Engang kørte jeg fra Skagen til Helsingør og delte flyers ud, og når jeg næsten ikke kun stå mere, så tænkte jeg “Det griner jeg af om 100 år”. Når det havde åbnet døre og banet vej. Og det er nu. Jeg er sølvbrud i at være selvstændig!

PS. Jeg blev færdig med at indtale bogen i dag, i næste uge findes den også som lydbog ?

God nat ???? og God morgen, jeg kan sove efter tirsdag. Alt bliver sendt senest tirsdag. I må MEGET GERNE give en finger eller Thumbs Up, jeg vil så gerne kunne mærke at i er der ❤️?