Skrevet
Drivkraft
Hvad driver dig frem?
Jeg har en stor længsel efter oplevelser, service og luksus. Jeg elsker at rejse. Jeg elsker at blive forkælet. Jeg elsker luksus. Jeg længes altid efter den næste oplevelse. (og så selvfølgelig kærlighed ja ja)
Min mor sagde til mig, allerede da jeg var en lille pige, at jeg skulle blive god til at tjene penge, med de drømme jeg præsentere ved aftensbordet. Min storebror var mere beskeden. Han proklamerede som 6 årig at han ville være arbejdsløs eller skovfoged. For hvis han ikke kunne blive skovfoged så kunne han, som arbejdsløs, alligevel gå rundt ude i skoven. Han blev landskabsarkitekt. Han er jæger, han fisker og opdrætter hunde til jagt, han holder høns og bor på en lille landsted. Med KÆMPE have. Han går på jagt med bue og pil, kan du fornemme at jeg er imponeret? Han er sej! Allerede som helt lille fandt han sin passion og dermed sin drivkraft.
Jeg elsker storbyer. Jeg elsker fremmede kulturer. Jeg elsker at rejse. De største oplevelser jeg har haft i mit liv, har været at besøge og få indblik i fremmede kulturer. Jeg længes efter at vise mine børn, hvordan andre mennesker lever i andre verdensdele. Længsel. I ordets bogstaveligste forstand. Det er min drivkraft og uden drivkraft er det svært at nå målet.
(Længsel, en. [ˈlæɳ’s(ə)l] om den følelsestilstand, at man længes (efter noget); især: dyb, varig følelse af en paa savn hvilende attraa efter noget fraværende ell. tilkommende. )
Hvad længsel du efter?
Hvordan kæmper du for det du længsel efter?
Tillader du din længsel at brage igennem?
Jeg elsker jeg at rejse og min udlængsel er nok min største drivkraft. Min hjerne VIL generere gode ideer som jeg kan omsætte til forretning. Når jeg forhandler min løn i forskellige sammenhænge, så er min valuta flybilletter. Hvis jeg skal holde et foredrag og køberen vil betale x antal kroner, så kører jeg det beløb gennem min indre “converter”, straks ved jeg om det rækker til Mallorca eller New York. Jeg ved hvor mange foredrag der er nødvendige for at nå i mål. Jeg får energi og lyst til at fortsætte.
I skrivende stund har jeg hele 5 rejser i sigte. Kenya, Maldiverne, Tyrkiet, New York og Paris. Faktisk har jeg i årevis, haft det som en erklæret målsætning, altid at have en rejse i sigte. Altid.
Det mål motiverer mig til at
– arbejde hårdt,
– kæmpe for nye ordre
– være kreativ med nye ideer
– forfine gamle ideer
– ringe til en ven
– turde kontakte nye relationer
– ringe igen
– insistere
– sluge et til afslag
– stille op (selvom jeg er på dybt vand)
– bede om hjælp
– ignorere dem som ikke tror på mig
– blive ved
– lave det om
– synge hvis det er nødvendigt
– forny mig
– lytte til dem som bakker mig op
– søge dem som bakker mig op
– holde mig vågen
– kæmpe
– tilegne mig mere viden
– søge den inderste afkrog af min hjerne
– forsøge igen
– og sidst men ikke mindst, starte forfra, en gang til og igen.
Det er jeg stolt af!
Tænk på det lille barn som insisterende VIL tage sine strømper på selv. Det er motorisk umuligt. Men de VIL, de bliver ved og pludselig en dag kan de. Vi kan som børn. Vi glemmer lidt som voksne hvad vi egentligt er i stand til at præstere. Sådan er jeg. Det lykkes sjældent i første hug. Men jeg ser ikke nederlaget, jeg ser, at jeg er blevet en tak klogere.
Der er lige en krølle mere. Gør vejen derhen sjov. Rejsen kan være lang, derfor skal rejsen være fantastisk.
Jeg minder altid migselv om, at den store oplevelse også kan være i selv det mindste. Afhængigt af øjnene der ser. Min ex-svigermor genlærte mig det, efter atjeg i en periode , var lidt for højt til vejrs. På en sund måde træk hun mig lidt ned på jorden. Hvis jeg stadig havde kontakt til hende ville jeg takke hende for det. Tak Tove!
Vi skulle engang ud at rejse. I lufthavnen skød hun den første rulle film af. Allerede inden vi boardede var hendes tur godt i gang: “Smil. Stil jer foran flyveren. Gud nej, er der en pølsevogn herude”. Hun havde allerede oplevet meget. Jeg derimod havde i årevis haft lufthavnslede. Jeg havde glemt, at lufthavne er spændende, sjove, energiske og fuld af mennesker at studere. De er ikke et nødvendigt onde, de er fantastiske! I den situation var min ex-svigermor den klogeste af os to. Hun sugede til sig og det inspirerede mig. Nu starter min oplevelse allerede i metroen på vej til lufthavnen. Jeg minder mig selv om det jævnligt, i alle mulige sammenhænge. Jeg VIL huske ALTID at finde glæden i det små, selvom jeg altid jæger den næste store oplevelse.
Igår sagde en af pædagogerne i kamilles børnehave: “Du får da oplevet en del”. Ja.. Jeg er vel nok heldig. Jeg tror bare ikke så meget på held. Jeg tror på, at vi selv er ansvarlige for at skabe vores muligheder. No such thing as luck…
OPLEV. OPLEV. OPLEV.