Skrevet
Silverbacken er den værste
3 gange på 4 dage har jeg måtte flytte mig. Første gang lå jeg i min kærestes arme på stranden i Hornbæk. Vi blundede og det var ren idyl med lyden af bølgerne i baggrunden. Men så kom de. Lagde sig 5-6 meter væk i naboklitten og vi måtte flytte os. Jeg turde ikke sige noget, vi pakkede bare sammen og gik en tur på havnen i stedet. Pyt.
Samme aften tog vi på Sticks´n´Sushi i Hellerup for at nyde en lækker middag. Men de dukkede op igen og vi måtte flytte bord. 2 gange. Det er dejligt at sidde ude når vejret er så godt, det lykkedes mig at overtale en tjener til at vi måtte flytte vores bord lidt væk, så vi sad lidt forskudt alene, men dog stadig udenfor. Det var lidt bøvlet men det hele værd! Tjeneren var på vores hold, det hjalp.
Dagen efter cyklede vi en tur, vi satte os på en bænk tæt ved et is-hus og nød en kæmpelæske og især udsigten. Men så kom en af dem igen. Denne gang var han alene, han satte sig lige ved siden af min søn. Jeg kunne se at det var en silverback, de er de værste, de kan slet ikke følge med udviklingen, temperamentet kan være svært at beregne. Min søn begyndte at blive dårlig og vi skyndte os at gå. Ærgerligt når vi nu sad så godt, vi var der endda først!
3 gange på 4 dage. Jeg bliver vred. Hvorfor skal jeg hele tiden flytte mig? Jeg overvejede hver gang om vi skulle blive siddende og insistere på at de måtte gå. Sprængfarligt. Det kan man ikke, de har loven på deres side, de er endda en truet race og så skal man vise ultra meget hensyn. Ellers er man hverken tolerant eller liberal. Jeg ville ellers have svoret på at jeg var begge dele. Jeg holder faktisk af de fleste mennesker. En gang blev jeg kaldt en puritaner, det må være en fejlbedømmelse?
Når jeg prøver at argumentere sagligt, møder jeg besynderlige argumenter om pollen, udstødning fra biler, fedme, parfume og skrigende børn. Jeg forstår ikke sammenhængen, men fornemmer at det her kan virkelig få sindene i kog. Jeg må satse på fremtiden, hele Spanien er fx allerede på mit hold. Hele landet. Jeg har nu altid holdt af Mallorca.
Men så pludselig lørdag sker der noget. Vi havner ved et tilfælde på Cafe Europa. Og endelig var der taget hensyn til os. Der var et fint klistermærke på hjørnet af hvert eneste bord, også udenfor. ”Tak fordi du IKKE ryger her”!
Det er mig som takker.