Tilbage til siden

Skrevet

Jo, jeg ved godt hvor min teenager er….

Indenfor de sidste 3 uger, har jeg nu flere gange mødt sætningen “Du aner ikke hvad din teenager render og laver!”

Eh, jo jeg gør… Jeg ved altid hvor han er. Det er ikke “mig/os” i taler om…..

Jeg ved altid hvor han er. Jeg ved hvem han er sammen med. Jeg ved (nogenlunde) hvad de foretager sig. Der har været overraskelser. Som dengang jeg kom hjem og badeværelset var helt blåt. Pga veloverståede “filmoptagelser” af splatterhorrorfilm something til youtube.

Jeg ved han engang har tændt en brandalarm. Jeg ved at han har sat strøm til en banan. Jeg ved at han engang forsøgte (uden held) at brænde sin matematikbog. Jeg ved også at han er enormt omsorgsfuld, hjælpsom og ansvarlig – når det gælder. Det er det vigtigste.

Jeg lader mig voldsomt provokere, når andre fortæller mig, at jeg ikke ved hvad han render og laver. For JO jeg gør. Jeg ved GODT hvor min teenager er lige nu. Jeg ved også at han hverken drikker og ikke ryger. Jeg ved altid hvor han er. Jeg ved hvem han er sammen med. Når han sover ude, ved jeg om forældrene er hjemme, der hvor han sover. For det er mit ansvar, jeg tager det alvorligt. Jeg ved også godt at der kommer en dag (læs aften), hvor jeg IKKE ved hvor han er, til den tid håber jeg at han er gearet til at træffe kloge valg.

Jeg har ingen interesse i at være kontrollerende. Men jeg har en stor interesse i at passe på ham, hjælpe ham med at træffe kloge valg.

Jeg ved også at flere fra hans skole både drikker og ryger. Nogen af dem endda hash. Jeg ved også at jeg nogengange har “børn” overnattende, hvis forældre jeg ikke kender, hvis forældre jeg aldrig jeg aldrig har talt med, hvis forældre jeg aldrig hører fra. De er velkomne de børn, her er tandpasta og hjerterum til alle. Jeg undrer mig bare, og tænker at det nok er DE børn i taler om, når i siger til mig, at jeg ikke ved hvad min teenager render og laver…?

Jeg tror ikke at han er noget dydsmønster. Guderne skal vide, at flabethed løber i hans blod. Guderne skal vide, at han helst ikke laver lektier. Nogensinde. Og jeg ved altså godt hvor han er, lige nu sidder han ovre i sofaen og spiller X-box (igen), det irriterer mig grænseløst!

“When I was a boy of 14, my father was so ignorant I could hardly stand to have the old man around. But when I got to be 21, I was astonished at how much the old man had learned in seven years.”  – Mark Twain

Du kan købe min bog “Skru op for livet”, her. Du kan også læse kapitel 2 gratis. Hvis du køber den, signerer jeg den og sender den til dig inden 2 dage! Kh Michelle


2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010