Skrevet
Sidste nat på Thoravej
Jeg er lige vågnet. Det er mørkt og jeg sidder i mørket i køkkenet, i den lejlighed som har været min base og mit hjem i 7 år. Mit helle, mit kaos, MIT. Jeg sidder musestille så jeg ikke vækker nogen, jeg kikker ud på sneen og mærker hvor vildt det føles, at jeg lige er vågnet for sidste gang på Thoravej!
I aften sover vi for første gang på Hortensiavej.
Da jeg blev alene med Benjamin, for et lysår siden, og skulle håndtere al den sorg og al det praktiske kaos, som fulgte i kølvandet på det, svor jeg, at jeg ALDRIG igen ville gøre mig selv “afhængig” af en mand.
Så mødte jeg Kamilles far og blev gift (uden særeje, så romantisk er jeg). Og da Kamille var to år gjorde det bare for ondt og alt kollapsede. Stor sorg, stort økonmisk kaos, usikker på om jeg kunne blive boende på Thoravej, i den lejlighed jeg selv har tegnet og indrettet. Min base, mit hjem, mine børns hjem vaklede.
Og da alt løste sig, vi kunne blive boende og trygheden var i hus, da svor jeg (for anden gang), at jeg ALDRIG ville gøre mig “afhængig” af en mand nogensinde igen, det er simpelthen for farligt.
Så her til morgen, i mørket i mit køkken, vil jeg gerne ønske mig selv tillykke med, at jeg nu er 100% fuldstændig og aldeles følelsesmæssigt afhængig af en mand. Min. Og selvfølgelig skal vi bo sammen. Selvfølgelig skal vi være tæt hver eneste aften når lyset slukkes, selvfølgelig skal vi være helt tæt hver eneste morgen når dagen gryr.
Så nu flytter jeg altså hele mit tabernakel, hele mit liv og MINE BØRN til Frederiksberg. For hvad var alternativet? At blive her og passe på mig selv og frygte livet? Så kunne jeg sidde om 40 år (og i 40 år) og sige “Jeg mødte godt nok kærligheden i 2012, men jeg lukkede den ude af frygt for at lukke den ind”
Så, farvel Thoravej, du vil altid være i mit hjerte. Både de største, de sjoveste og de sværeste minder. Hej Hortensiavej, jeg glæder mig til at få dig helt ind under huden. Jeg glæder mig til at pynte op til jul. Jeg glæder mig til at lære dig at kende. Jeg tror på kærligheden, på os og på hele projektet.
Jeg er lige vågnet for sidste gang på Thoravej. Det er vildt i mit hjerte. Virkelig vildt. Derfor sidder jeg her i mørket, helt stille, uden at vække de andre, og blogger om at turde tro så meget på kærligheden, at det giver mening at hive teltpløkkene op og satse alt!
Hortensiavej. Vores nye hjem. Vi ses i aften!
