Skrevet
SUK!
“Hvor er du modig at du tør ytre dig!” – tænk hvis jeg havde fået en daler hver gang jeg havde hørt den sætning!
Jeg har nu aldrig følt det specielt modigt. Jeg står ved hvad jeg tror på. Jeg kan altid blive klogere når det viser sig at jeg tage fejl. Men nu tror jeg, at jeg forstår folks reaktioner om “mod”. Jeg står gerne med glæde på mål for det jeg mener og tror på, men når det bliver drejet, tvistet, stillet på hovedet og taget 100 % ud af kontekst, så jeg pludselig ligger navn til noget jeg slet ikke genkender og især heller ikke kan stå inde for, så er det faktisk afsindigt ubehageligt.
Jeg blev igår ramt ramt af en boomerangeffekt med skrue fra blind vinkel. Og jeg blev ked af det og utilpas.
I søndags skrev jeg bloggen “De liberale svin”. Som var en opsang til ikke at gå i for små sko, en opsang om, at det står alle frit for at tage ansvar og en opsang om ikke at tale grimt til og om andre på nettet. I det her tilfælde de liberale.
Og ja, jeg har mange liberale synspunkter, men faktisk er jeg ikke partipolitisk. I december støttede jeg det, som jeg synes var en urimelig hetz mon Uffe Elbæk. Jeg synes han blev behandlet grotesk dårligt. I november skrev jeg et åbent brev til Helle Thorning Schmidt, jeg er oprigtigt imponeret over at hun stadig står, det er helt urimeligt som hun får hug. Uanset politik. Hun bliver ofte behandlet uanstændigt!
Nå men søndag skrev jeg et blogomlæg, indirekte om de liberale.
Et helt andet sted, mandag og uden sammenhæng med mig, er der en eller anden underbemidlet neanderthaler, som skriver et indlæg på netavisen 180grader. Jeg orker ikke at give hverken skribent eller selve indlægget opmærksomhed. Faktisk har jeg ikke læst selve indlægget, men jeg kunne ikke undgå at støde på andres reaktioner på de sociale medier.
Idioten havde ytret sig om at celleforandringer i underlivet var selvforskyldt, kaldte det vist ludersyge og han var heller ikke større end at han trak mennesker ind i indlægget med navns nævnelse. Afsindigt usmageligt. Uden at have læst indlægget, kunne jeg hurtigt konkludere at det var langt under lavmålet! Decideret væmmeligt.
Det viser sig at chefredaktøren for 180Grader er den liberale politiker Ole Birk Olesen. Han tog med det samme afstand fra indlægget, men holdt fast i at vi har ytringsfrihed og at skribenten selv må tage ansvar for sine holdninger. Den debat vil jeg ikke ind i her.
Mandag et helt tredie sted på de sociale medier. Der skrives at Ole Birk Olesen må tage ansvar for det indlæg. Det kommer der en masse reaktioner på. Jeg følger ikke debatten, jeg sidder i møde og er ikke online. Det har sådan set heller intet med mig at gøre. Da jeg i en pause logger på, kan jeg konstatere at jeg pludselig (og ufrivilligt) er trukket ind i debatten. A la – “De liberale står i kø for at vaske hænder” – “Er det her jeres politik?” – “Michelle Hviid bla bla bla liberal bla bla ludersyge bla bla”.
Det var SÅ UBEHAGELIGT! Jeg blev ked af det, ville forsvare mig.
Altså:
1. Jeg skriver et indlæg om ansvar indeholdende liberale holdninger
2. Spade skriver hjernedødt indlæg om celleforandringer, på et website hvor chefredaktøren tilfældigvis er liberal
3. Jeg “skal forklare” mig om indlæg jeg intet kender til.
De holdninger i det indlæg har INTET med mig at gøre. Jeg er IKKE politiker. Jeg er IKKE medlem af Liberal Alliance. Jeg kan nok få travlt, hvis jeg skal stå på mål, for alt fra skattesager hos socialdemokraterne til nepotisme hos de radikale, til hvorvidt de liberale er ansvarlige for et skriv, om at celleforandringer er selvforskyldt.
Jeg blev ked af det. Jeg følte at jeg blev placeret som medløber i en ganske usmagelig sammenhæng. Jeg fik lyst til at forsvare mig. Når man stikker snuden frem, kan man forvente et hak. Jeg må sige at det her hug kom fra en blind vinkel. Jeg håber at jeg er ligeså modig næste gang jeg ytrer mig. Jeg bliver ked af det ved tanken om, at nogen tror at de holdninger som var i det indlæg, er mine.
Til alle jer der opfordrer mig til at stille op og blive politiker. Tak. Nej tak. Jeg får myrekryb ved tanken.
Kh Michelle