Skrevet
Befri fissen
BEFRI UNDERLIVET!
Det er ikke til at undgå at bemærke det. I mit newsfeed, dukker annoncer og kommentarer op igen og igen… Der er kommet en ny række skønhedsprodukter på markedet til at forskønne underlivet. En række produkter, serummer, cremer i smukke pastelfarvede emballager skal sikre dig den perfekt udseende fisse. Produkterne må altså forventes at “rette op” på det produkt du er udstyret med fra naturens hånd.
Det er jo sjovt, altså hvis det ikke lige var så tragisk.
Sådan er det tit med virkeligheden – den overgår fantasien.
Scenariet er, at kvinder (med en række produkter på badeværelseshylden, der har lidt dyrere massefylde end safran), kan få deres såkaldte V til at se ud som… Tjaa, Som hvad? Tydeligvis ikke som en fisse. Hvilket den tydeligvis heller ikke må dufte af.
Et eller andet menneske har haft held til at sælge sin egen psykose til nogen, som har designet alt fra dufte til emballage og markedsføring og sat en lang række produkter i produktion med det ene formål, at kvinder kan ’affisse’ deres fisse. Den legemsdel, som manden historisk set har jagtet siden tidernes morgen, fordi de instinktivt vil sikre artens overlevelse…
Jeg forestiller mig fremtidige samtaler med min datter Som er nysgerrigt anlagt.
Datter: »Mor, hvad er det?«
Mor: »Det er nogle meget fine cremer, som skal gøre min fisse fin, så jeg bliver værd at knalde af skøre mænd med sære værdier. Men du må endelig ikke røre det. For det er ikke så sundt at ødelægge fissens naturlige balance, så det er kun mor, der må gøre det…«
Jeg tager lige virkeligheden ind i et af de der skøre spejlhuse, a la det på Bakken hvor man pludselig står på hovedet.
Jeg leger en sjov leg, nemlig at de produkter var designet til mænd.
Så ville budskabet lyde:
’Smør bollerne til en yndig sart lyserød.’ eller ’Stram forhuden op med serum lavet af økologiske rosenblade’.
Hold kæft det er sjovt, for så ville alle vide, at det var en joke…
Tilbage til virkeligheden, for produkterne er lavet til kvinder – og i ramme alvor.
Du kan købe dem, der hvor du køber restylane, botox, får bleget røvhullet, vokset benene, farvet øjenbrynene, lavet lyser striber i håret, får manicure og sugaring…
Nu kan man i øvrigt også få botox i skamlæberne, man skulle tro at det var et produkt af et mareridt, men det er den skinbarlige sandhed. Som også får mig til at føre de skørestes indre dialoger. “Hej, min højre skamlæbe er for lille”
I denne sæson er ekstra fyldighed, dét vi går efter. En skam for dem, der fik deres fisse gjort mindre efter sidste års trend – mega bøvlet.
Jeg ved simpelthen ikke, om jeg skal grine eller græde. Hvilken kvinde er i øvrigt interesseret i en mand, som ikke tænder på fisse? Det er jo rundt regnet den, det hele drejer sig om.
Må alle de producenter, som lever af at afhjælpe en selvlede de selv har skabt, gå konkurs sammen med alt det andet lort, som er designet til at holde kvinder nede.
Jeg tænker på en gammel Charles Chaplin film hvor han er glarmester og sønnen smadrer vinduer. Hæv barren søster, giv dem ingen energi, knald i stedet med en mand der elsker din ufiksede vilde naturlige fisse! Den er magisk og kan skabe liv.
Med ønsket om evigt solskin og gengældt kærlighed
Michelle
Michellehviid.dk