Heldet følger …. den ihærdige
Lørdag fik jeg en ide. Vi er ved at lave forhaven om, de mange løse ender samles og efterhånden som det færdige resultat står foran mig, får jeg små ideer som gør projektet bedre.
Og lørdag hed den ide et drivhusskab.
Der er ikke plads til et drivhus, men jeg kan få plads til et skab af glas, som kan stå op af det nye hegn.
Søndag bad jeg vidunderlige Andreas om hjælp, og mandag sendte han det her billede. Af et drivhusskab in the making.
Jeg blev godt gammeldaws lykkelig. Lørdag: Ide. Søndag: Skrive til Andreas. Mandag: Vindue. Jeg smed billedet på insta og fik bl.a. kommentaren
Og ja, jeg er heldig. Jeg er forgyldt heldig. Jackpot heldig. Evigt heldig. Selv når jeg er uheldig….. Det kan man jo tænke lidt over.
Jeg er ihærdig! Modig. Og uforfærdet i min tilgang til det meste. Og det faktum vil jeg gerne have presset ind i “Du er heldig” ligningen.
Det hele startede med at jeg mødte Morten. Som var resultatet af flere ensomme år og en ærlighed omkring det. Hundredevis af håbløse gåture, med en der måske skulle være, men ikke var, Morten. Indtil det var Morten der stod der!
En tydelighed på Tinder man ikke tit ser. En tydelighed ude i virkeligheden, som man heller ikke ser så tit. Læs: Aldrig.
Første gang Morten kyssede mig, sagde jeg: “Du skal ikke gøre det hvis du ikke mener det. Også i morgen. Hvis du kysser mig nu og jeg ikke hører fra dig i morgen, får du et fucking hestehoved i din seng”
Jeg kan godt selv høre at det er ret … lad os sige, sært. Men sådan havde jeg det. Jeg gad ikke mere pis, mere halvhjertethed, ikke mere ævl.
Jeg skulle ikke være plasteret mere, for sårede mænds behov for at føle sig attråværdige. Han ringede, faktisk planlagde vi en rejse dagen efter. En rejse til Nepal 12 måneder senere. Vi turde begge to!
Jeg bestræber mig på at det sige de vigtige ting højt, alt hvad der er vigtigt. Sig. Det. Højt.
Det giver slag. Det giver modstand. Og især giver det dig drømme, fremtid og virkelighed. Og kærlighed og et vindue til et drivhusskab. Men vinduet var først lidt senere.
Vi flyttede sammen, Morten og mig, og det er der 100.000 vis af fantastiske historier i, lige nu handler det altså om historien med forhaven. (De er iø i min nye bog – Wink Wink)
Forhaveprojektet. Når jeg skulle ud med skrald, og næsten altid havde bare tæer, var småstenene i forhaven ved at drive mig til vanvid. Av mine fødder! Vi startede der.
Belægningen er dyr. Det fortalte min storebror (landskabsarkitekten) mig. Det er jo beyond belief heldigt at han er det, og han slog nogle streger for os, og pludselig var forhaven ikke bare en cykelparkering. Tak elskede Marck.
Jeg skubbede på Marck i et halvt års tid, til sidst ret insisterende (han er en travl mand, som mest renoverer fx Amalienborg), før han kom og tegnede det, vi ikke selv kunne finde ud af at drømme. Og heldigt at karma går begge veje, jeg har stillet op for ham når det var det jeg skulle, han stiller med glæde op for mig.
Og han fortalte om en have der havde de sten vi skulle bruge, de var endda gratis, hvis man altså lige (!) selv tog dem op. I en gammel kuperet (!) have. Så det gjorde vi så. Sammen med alle ungerne. Som pludselig ikke gik i skole alligevel.
Og jeg øjnede muligheden for at vi kunne lave noget sammen. Fællesskab der ikke var en dødsyg skærm. Projektet voksede. Vi har lavet næsten alt selv. Jeg har fx slæbt flere ton beton som Morten støbte en ny trappe af. De giver ikke pæne negle, men det gav en smuk trappe!
Vi ville også bygge terrasse i træ. Og ville så gerne have hjælp af en proff. Altså IDAG!
Min søn (som er flyttet hjemmefra) har en ven, som er trætryller, fandt jeg ud af, fordi jeg spurgte og spurgte og spurgte. Alle. En tilfældig på gaden spurgte jeg, Facebook spurgte jeg, og da Benjamin var på besøg spurgte jeg ham. “Du kender tilfældigvis ikke en …”, indtil Benjamin siger jo. En time efter står Andreas i haven og fortæller at han også laver lyd, men at den tourne han troede han skulle på, var coronaaflyst, så han var lidt på spanden med en dags varsel. Og ville være glad for et projekt!
Det skrev jeg på Facebook og han mangler ikke arbejde på denne side af sommerferien. Men han er mig taknemmelig for en fuld arbejdskalender.
Så da jeg smsede og skrev “Jeg vil have et drivhusskab”, holdt han indenfor 24 timer i min indkørsel, med gamle vinduer. Han kendte iø lige en som havde det vindue vi skulle bruge. Billigt. (Jeg formidler gerne kontakt til elskede Andreas)
Og ja, det er heldigt. Men det er også ihærdigt og uforfærdet. Og det lønnet sig næsten altid. Og hvis du er nysgerrig på hele forhaveprojektet, kommer der en blog kun om det – når vi er færdige.
Nu håber jeg at det lønner sig, hvis jeg nu skriver: KØB MIN NYE BOG. Den handler ret meget om, at det meste held er resultatet af egne handlinger. Skab dit liv, Lev livet modigt ?
Den handler om at vi SKAL følge drømmene og slå op med skyld og skam. Og ved du hvad, jeg ved den er sjov, for jeg har skrevet hudløst ærligt om alt det sværeste i mit liv, og komik er jo katastrofe tilsat tid. Og selvironi.
Ting der gør mig glad: Kommentarer på bloggen. Tak. Det kan godt være lidt som at tale til en dør, at blogge.
