Vi skal også sørge

Jeg ved ikke hvorfor, men hver dag har jeg klikket ind på Cph.dk, hvor man (normalt) kan se trafikken på alle fly til og fra København. Jeg har fulgt med i at antallet af fly, nærmest halveredes hver dag. Og i dag var der så slet ingen afgange at se. Ingen hjemkoster. Der er ingen fly hverken til eller fra Kastrup på oversigterne. Det er så sørgeligt.

Lufthavnen er tom. København er tom. Lommen er tom.

Men her er 7 trin til HAPPINESS.

My ass. Jeg vil gerne tackle det her mest klogt, men det betyder ikke at jeg vil lukke af for den sorg det også er. Det er, som om at den standsede flytrafik er et symbol på nedlukningen af mit og dit liv som det var, og uanset hvor nødvendigt det er, er det sørgeligt. Og uanset hvor skønne vores liv garanteret bliver igen om …. snart, er det afsindigt skræmmende lige nu.

En af de ting jeg slet ikke kunne finde ud af at håndtere, i genoptræningsforløbet efter min hjernetumor, var at jeg ikke måtte sørge. Jeg blev igen og igen spurgt om jeg ikke skulle overveje lykkepiller, fordi jeg græd meget. Men jeg følte overhovedet ikke, at jeg havde en depression. Jeg vidste godt hvorfor jeg sørgede. Der var så uendeligt meget at sørge over.

Igen og igen fik jeg af vide, at jeg skulle være glad for at være i live, og jeg blev så frustreret, fordi jeg synes at det indirekte påstod at jeg ikke var dét. Jeg var da lykkelig for at være i live, men jeg var helt afsindig ked af alt det jeg havde mistet. Min hørelse på det ene øre. Alene det var en KÆMPE tab og det måtte jeg faktisk gerne tude snot over.

Jeg er det lykkeligste sted i mit liv. Lige om lidt er det et år siden jeg kaldte Morten et svin første gang. Det er en joke her, fordi han ret kort inde i første date begyndte at forføre mig, og da det gik op for mig, fløj det ud af mig “Er du ved at forføre mig, dit svin!?” Og således er det er altså næsten et år siden jeg kaldte ham svin, første gang. Og aldrig har jeg været gladere, tryggere. Aldrig har jeg haft det sjovere.

Men jeg har heller aldrig været mere opmærksom på, at jeg ikke kender næste uge. Og det jeg i hvert fald vidste, det er nu uvist. Vi skal ikke til Spanien på sommerferie, kørt af vores 3 voksne drenge som lige havde fået kørekort. Vi aner ikke hvornår det overhovedet er tiltalende at komme til Spanien igen, og drengene har overhovedet ikke fået kørekort. Men hvaaaaaaaad skaaaaal viiiii såååååååååå?

Og må man overhovedet spekulere over det? Eller putter det mig i en kasse af uempatiske røvhuller, tosser der kun kan rode rundt i egen navle, mens folk lige ved siden af dør og går fallit? Ferie. Helt ærligt. Men (et forsigtigt men) jeg havde jo glædet mig. Og måske udelukker det ene ikke det andet?

Jeg er vild med al den motivation der vælter rundt, folk der ikke kender hinanden som synger duet på tvær af atlantan og altanen. Det er virkelig fedt. Og lad os da også have overhængende fokus på alt det gode, men skal vi ikke også lige huske, at der også skal være plads til at sørge og hade klam kinesisk flagermussuppe.

Så, her er 7 trin til at tackle Corona af helvedes til:

1. Tjek dagligt afgange på Cph.dk indtil der ikke er flere

2. Køb et vaffeljern og spis mere der er lavet af dej

3. Læs dommedagsteorierne to gange, husk konspirationsteorierne

4. Byt rundt på nat og dag så du undgår sollys

5. Giv hunden en finger hvis den vil ud

6. Find det sommertøj frem du er vokset ud af i løbet af ugen

7. Spil Sten, saks papir med en sten, en saks og et stykke papir

BONUS: Køb min nye bog. Klik her.

Giv dig selv en gave hvis du klarer de 7 første steps godt….