Når man stikker rumpetten frem får man sandsynligvis taget temperaturen. Fair nok, den øvelse har jeg stor erfaring med. Jeg har aldrig været bleg for at blande mig, sige min mening, råbe op, kæmpe for noget. Jeg har heller ikke nogen former for angst omkring det, at dele ud af migselv og mit liv. Dem som gerne vil følge med er inviteret, dem som ikke er interesseret kan nemt gå en stor bue udenom.

Personligt bliver jeg rørt af netop den personlige historie, derfor fortæller jeg gerne selv den personlige historie. I blev trukket med gennem min skilsmisse, nu bliver i trukket med gennem min forelskelse. Jeg bilder mig oven i købet ind (med vanligt storhedsvanvid) at jeg kan være en inspiration for nogen? Jeg har et stort “hyrde-hunde-instinkt”, jeg kan simpelthen godt lide at samle flokken. Jeg har det godt når jeg ved hvor mine venner og veninder er, jeg kan godt lide at vide hvad de sysler med. Facebook er genialt – jeg tror Hr. Mark havde mig i tankerne som storkunde da han begyndte at programmere. Facebook bliver jo aldrig en erstatning for øjenkontakt og berøring, men det er mere end et fint supplement.

Det viser sig at mange rent faktisk gerne vil følge min følelsesmæssige udbrud, mine ideer og hvordan ideerne via handling bliver til virkelighed. Min selvironi syntes også at være et hit. Således går det til at jeg nu har 5005 “venner” på Facebook.

Jeg er i Facebook sammenhænge både det som hedder en “feeder” og en “eater”. Jeg giver rigtig meget af migselv, deler ud af blandede bolcher dagligt. Når jeg har behov for hjælp er hjælpen ofte nær, alene af den grund at mange af jer føler at jeg har givet “DIG” noget. Noget af migselv, et grin, en indsigt eller noget helt andet. Jeg gir jeg tager. Jeg gir jeg tager. Jeg forsøger altid at give lidt mere end jeg tager.

Uden Facebook ville fx. Überbanko være lidt af en uoverkommelig bjergbestigning. Men med 5000 “venner” (og 3 blærede piger) i ryggen er det “kun” en vandring -lidt op af bakke. Overkommeligt. Alt sammen fordi at jeg på Facebook er blevet til lidt af et “medie”. Jeg har via runningdinner.dk databasen direkte berøring med mere end 33.000 singler. Jeg har via Facebook direkte berøring med 5000 “venner”. Det giver mig indirekte berøring med afsindigt mange interessante, kloge og købelystne mennesker. Interessant for alle som har noget at “sælge”

Sådan gik det sandsynligvis fordi at jeg er dygtig til at netværke. Jeg hjælper andre FØR jeg selv får et behov for hjælp. Jeg deler ud UDEN at kræve ind. Jeg ved at det jeg giver i øst, måske kommer retur i vest. Jeg er stor fan af karmapolitiet som holder balance i universet.

Det har jeg stor respekt for. Jeg ønsker IKKE at overdynge jer med alverdens irrelevante tilbud og reklamer. Jeg støtter gerne op om gode initiativer. Jeg anerkender mit netværk som støtter mig. Når de har brug for støtte så har de automatisk adgang til mit netværk. Selvfølgelig!!

Nu har jeg så haft 3 henvendelser på 3 dage som alle er grelle eksempler på dårlige netværkere. Mennesker som ikke forstår loven om karma, mennesker som ikke (set med mine øjne) kender til god opførsel. Denne her note er en opsang til jer og et indblik for jer andre.

Jeg modtog igår en mail fra en tidligere kollega. Vi var ikke tætte da vi arbejdede sammen, men han var da en flink fyr. Vi har ikke arbejdet sammen i ca. 10 år. Vi har ikke haft kontakt i de 10 år. Vi er facebook venner på den sovende måde. Vi kommenterer ikke på hinandens walls. Han har ikke støttet mine foretagender og jeg har ikke indsigt i hans.

Igår aftes fattede han pennen og sendte mig følgende besked: ” Hej Michelle,Vil lige høre, om du er blevet kontaktet af forlaget XX vedr. min bogudgivelse i næste uge ? Hvis ikke, så vil jeg bare sige, at det selvfølgelig ville være super, hvis du vil sætte lidt på om den i en statusupdate på onsdag, hvor den udkommer.  kh. XX ;)”

Jeg læste forgæves hvis jeg kikkede efter så meget som EN høflighedsfrase a la; ”Håber du har det godt” eller ”Hvordan står det til, long time no see”… INTET.. Kun overstående.

Jeg syntes det var decideret flabet og skrev tilbage om han nogensinde havde været til et foredrag med skønne Soulaima Gourani. Som fortæller klogt og underholdende om hvordan et netværk fungerer. Hvordan dit netværk fungerer så det kommer dig til gavn når du har brug for det. At man skal huske at pleje det når man IKKE har brug for det. Det var det svar jeg sendte tilbage til ex-kollega (nu forfatter), jeg syntes stadig at det er et meget godt svar på den henvendelse.

Jeg fik følgende svar retur: (uddrag) ”Det er muligt, du føler, du er blevet meget “stor”.. og det er du vel også… men som mennesker er vi ligeværdige, alle, hold dig altid det for øje. Ellers har du vist ikke forstået noget. Jeg spørger dig i respekt og venskabelighed, men jeg har nu lært, at jeg blot er en kunde”

Og det er jo svært at vinde så. Jeg er stadig skurken. Min ”dårlige opførsel” skyldes at jeg er blevet ”stor”. Mens han spørger i respekt og venskabelighed. Nej vel? Ja, jeg er blevet stor, æv – jeg kom til at tage 10 kg på, jeg træner pt 4 gange om ugen for at blive lidt mindre igen. Satans. Var det ikke det du mente??

Nåe, du mente Janteloven. Mit svar er NEJ!! For du spørger mig IKKE i respekt, det er faktisk respektløst!! Du spørger mig heller ikke i venskabelighed. Du spørger mig fordi du har brug for mig til at sælge din nye bog. Desværre, jeg kan / vil ikke hjælpe dig for du glemte at pleje dit netværk da du ikke havde brug for det og jeg finder din henvendelse decideret ubehøvlet! Og er vi nu ikke ligeværdige, fordi jeg takker nej tak til at reklamere blindt for din bog? Jeg har IKKE en holdning til din bog? Emnet interesserer mig slet ikke?

Havde du sendt mig selve bogen med en note a la; ”Kære Michelle, Sejt gået med dine projekter. Jeg har sgu skrevet en bog. Jeg tillader mig at sende den til dig, hvis jeg er heldig syntes du om den, i så fald kan dit store netværk måske komme mig til gode. Pas godt på dig selv, kh XX”.. – Ja SÅ havde jeg nok smilet og tænkt den bog må jeg da lige læse/bladre. Havde jeg fundet den god ville jeg utvivlsom have fortalt om den til nær og fjern!!!

Jeg er SÅ træt af Janteloven.  Til dig kære ex-kollega. Nej, jeg er ikke blevet stor, jeg er bare MIG. Du til gengæld, du er uopdragen! Og til hende som skrev søndag aften og bad mig stoppe med at udgive mig for at være Moder Theresa, du er bare morsom. Jeg stopper omgående. Fremover vil jeg introducere mig selv som Ghandi.

Tak til alle jer skønne glade mennesker som tager det sure med det søde på en værdig måde. Aldrig glemme at selvironi er den vigtigste ingrediens i en god kage. Plej dit netværk – når du IKKE har brug for det!

Kh Michelle