Tilbage til siden

Skrevet

Hvor svært kan det være?

Alt i mit hoved rimer på Morten. Det blev jo nok endnu en blog om kærlighed.

”Skal vi ikke aftale at vi er ærlige overfor hinanden?”…

Den sætning har jeg sagt ca. 5 minutter inde i ethvert nyt forhold siden jeg var 20 år. Et virkelig tåbeligt spørgsmål, det viser sig at den uærlige type, ikke har svært ved at svare ”Ja”, selvom det viser sig at være løgn (!!) Jeg prøvede alligevel..

Spørgsmålet har alle dage, været et oprigtigt håb om at have en ærlig relation, med det menneske jeg havde forelsket mig i. Og i bedste fald er jeg ikke blevet løjet for, men senest lærte jeg, at en halv sandhed er ligeså kvælende som en direkte løgn. Det er umuligt at navigere i. Det er mega stressende at famle i blinde. Det er IKKE kærlighed. Det slider mig hudløs.

Så skete der det mirakuløse, at jeg endelig mødte en mand, som 4 minutter inde i vores nye relation, altså FØR mig, sagde ”Kan vi ikke aftale at vi er ærlige overfor hinanden?” Jeg var ved at trille ud af sengen! Han kom mig i forkøbet? Jeg lukkede øjnene og tænke, lad det være sandt.

Aldrig har jeg været ude for noget så ukompliceret som de forgange par måneder. Kommunikation i sin reneste form. Det er decideret smukt. Forelskelse er en hård nyser. Det er angstprovokerende at gå rundt sit hjerte uden på tøjet. Den tryghed som følger med sandheden, er bedre end en airbag. Lykken får virkelig lov til at boltre sig, når usikkerheden minimeres af sandhed og ærlighed. Jeg tænkte det jo nok.

I årevis har jeg tænkt – Det kunne være så simpelt, – Hvorfor er det her så kompliceret, – Hvor svært kan det være. Jeg har slidt mig selv til blods, slidt min medpart til blods sammen med mig. Fordi jeg krævede og skreg løs om rene linjer, ærlighed, ren kommunikation. Det var tilsyneladende umuligt. Jeg forstod det ikke og blev utilsigtet verdensmester i GRIM kommunikation, indtil jeg gav grædende op.

Men jeg er kommet “hjem”. Alt det jeg forestillede mig, findes. Alt det jeg tænkte muligt, findes. Alt det jeg drømte om, findes. En afsindig forelskelse vokser lige nu hurtigere end den berømte bønnestage, vokser til stor kærlighed – helt ind i himlen som er fyldt med lyserøde skyer.

Jeg siger ikke, at vi aldrig bliver uenige. Jeg siger ikke, at vi aldrig bliver uvenner. Jeg ved bare at vores konflikter bliver en studie i sund kommunikation. Ham med “Mars og Venus” – bøgerne, ville gerne være en flue på vores væg! Det er så nemt. Så simpelt. Så rent. Det er ingen sag at være uenige når man rummer og forstår og husker på at man elsker hinanden, imens!

Jeg har altid tænkt, at det måtte være muligt, at tage selv de svære konflikter, med hinanden i hånden. Det måtte være muligt at huske på kærligheden selvom hverdag rammer med 180 km/t? Sådan fik jeg kælenavnet ”Kærlighedsministeren”. Og endelig lykkes det.

Barren er sat så højt at jeg må gøre mig umage. Det gør jeg med glæde. Og lærer. Og elsker mere. Og ser op til. Respekterer.

Jeg kan ikke anbefale det nok. Vær dig selv, mere end nogensinde før. Vis dig selv, mere end nogensinde før. Vær ærligt, ærligere end nogensinde før. Bed om det du drømmer om, spørg. Kræv det du mangler, gør det, kræv. Del ud af dig selv, del mere ud end nogensinde før. Vær generøs, giv mere end nogensinde før. Giv alt hvad du har. Elsk – elsk så jorden den ryster! Hvor svært kan det være?

Vil du til foredrag med Michelle i August. Klik her!


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010