Skrevet
Siv skal giftes
Klokken 10 skal min veninde giftes.
Elskede elskede Siv skal giftes med fantastiske Christian. Siv er en af de kvinder som jeg har lært mest af i mit voksne liv. En af de kvinder jeg ser mest op til. Siv er typen, som kan lave en 5 retters menu, ud af en halv rød peber. Og deler selvom det var det sidste i køleskabet.
Hun er typen som inviterede Benjamin og mig til at bo i hendes stue i et par måneder, så jeg kunne leje min lejlighed ud i et par måneder og tjene penge nok på det, til at betale min telefonregning så min telefon blev åbnet. Sivs lejlighed var 25 kvadrat CENTIMETER.
Siv er typen som cyklede byen rundt i regnvejr med elskede Silke bag på, fordi hun ville vise Silke en fotoudstilling i Øksnehallen, mens jeg sad derhjemme og ikke orkede at køre Benjamin til svømning i bil, fordi det regnede. Lidt.
Siv kan sy et kunstvært ud af noget tøj hun har glemt bagerst i skabet. Hun kom altid med hjemmelavede fantatiske gaver. Altså inden hun var mor til 3. Sidst fik jeg en basilikum som jeg har ædt, men jeg har stadig tørklædet du hæklede så fint.
Siv husker alt og passer på alle, spørger ind til stort og småt, men holder stadig af mig når jeg glemmer vigtige begivenheder.
Siv hjalp mig gennem en rigtig svær periode i mit liv, da jeg blev alene med Benjamin.
Hun var alene med elskede Silke og vi var hinandens hverdagsfamilier i lang tid. Børnene har altid hinanden. De søde unger. Engang var de lige store. Nu er Benjamin verdens højeste og Silke verdens mindste. Fy og Bi gone extreme. Silke er også lidt min.
Siv studerede og kunne hente ungerne tidligt. Det var godt, for jeg fik fri i indre by, samtidig med at vuggestuen lukkede på Nørrebro. Siv har sparet mig for mange hasarderede cykelture gennem København med tårerne trillende. Det er sandsynligvis Sivs skyld at jeg er i live!
Vi sparede op til at invitere ungerne på pizzaria. Jeg var den som forklarede Silke at hun desværre ikke skulle stå op og tisse, selvom Benjamin stod op. Det var en svær eftermiddag.
I dag skal Siv giftes med Christian. Det er virkelig smukt og forløsende. Jeg glæder mig! Og Christian – jeg ved hvor du bor