Tilbage til siden

Skrevet

Jeg vil helst være alene

’Jeg vil helst være alene’

“Vil du have te? Eller kaffe?”

Det plejede at være ritualet, når børnene var puttet. Så puttede jeg mig ind i min elskedes favn, og på særligt dejlige dage, blev min te glemt og kold, fordi vi på skift fortalte og lyttede. Elskede.

Sådan er det ikke mere. Jeg forsøger at være bevidst, når jeg skriver ‘er’, jeg kunne også have skrevet: Sådan blev det ikke. Men dét er så definitivt.

For tiden sidder jeg alene med en kop te om aftenen.

Min datter sover kl 20.30 og min teenagesøn er over alle bjerge, han lever nøjagtig det frie, selvstændige liv, jeg har opdraget ham til. Når han er her, er det sammen med sin kæreste. De er uadskillige. Han plejede ellers at joke med, at han, med forbilleder som mig og sin far, aldrig ville være i stand til at indgå i en normal relation.

Det ser nu ret normalt ud. Den relation. Bare det var mig…

Hun joker med, at han er hendes ‘feeder’, i virkeligheden drager han omsorg. Det er så fint at se. Han kopierer det, han har set mig gøre i 18 år, at drage omsorg. Forstå en andens behov. Finde balancen mellem sig selv og tosomhed.

Her er stille. Jeg finder en anden, en simplere balance. Min egen. Heldigvis elsker jeg ro, eftertænksomhed – og mit karbad. Bagefter ligger jeg på sofaen, med den kop te, jeg har lavet til mig selv. Og tænker på hvor forunderligt livet er.

Da jeg fyldte 30 år, kørte alt på skinner. Jeg var gift, havde sommerhus ved Tisvilde og på et tidspunkt (godt nok for en kort bemærkning) stod der på min konto en million. Alt var, som jeg havde drømt om.

Men den største løgn er ofte den, man fortæller sig selv. I virkeligheden var det slet intet af det, som jeg egentligt drømte om. Mit liv var en fuldstændig kærlighedsforladt fin kulisse af Cannes, helikopter og musselmalet porcelæn. Og hverdagsløgne.

Resterne af det er her stadig – for vi spiser stadig af musselmalet porcelæn. Men ikke meget andet er, som jeg havde planlagt. Løgnene er heldigvis væk, her er meget ærligt. Jeg er her alene. På mange måder mere hel end meget længe. På mange måder mere amputeret end jeg ville have troet. Her halvvejs i livet. Ikke altid ensom, men næsten altid alene.

Jeg har ryddet op i så meget. Venskaber, hverdag, økonomi og dårlige vaner. Jeg har vundet over mit foretrukne stimuli kalorierne. Jeg skal tænke mig godt om økonomisk, vælge noget fra, når jeg pludselig har brugt 4.400kr på et nyt batteri til bilen, men det er forholdsvis under kontrol.

Jeg har lært, at dét folk siger, ikke nødvendigvis betyder dét samme, som det ville betyde, hvis jeg sagde det. Nogle mennesker kan godt sige ‘Jeg elsker dig’ det ene øjeblik, for at elske en anden det næste.

Men dét, jeg især har lært, er at jeg er mere Michelle Hviid end Gitte Grå. Jeg vil hjertens gerne drage omsorg for en mand, lægge mit hoved på hans skulder og mit hjerte i hans hænder. Men indtil den rigtige mand dukker op, vil jeg allerhelst være her – alene.

København 16/3:
https://m.facebook.com/events/742831432539947/

Aarhus 15/3:
https://m.facebook.com/events/907043679430722/

Aalborg 23/3:
https://m.facebook.com/events/907043679430722/?ti=icl

 


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010