Tilbage til siden

Skrevet

14 år

Dette er en kædeleg som kørte på Facebook, jeg har valgt at “gemme det” ved også at smide det på bloggen.

14 år

Når man i 1986 var 14 år og 180 cm høj, så var man altså ret høj. Jeg boede i Nødebo og gik i skole i Hillerød. Jeg blev smidt ud af tyskundervisningen resten af året allerede i november. Jeg hev Lene Maria Christensen (nu skuespiller) med i faldet, jeg var nævnt i et stort portrætinterview med hende i Berlingske for et par år siden, hvordan jeg hun lærte af Heidi at man ikke altid behøvede at gøre som de voksne sagde.

Og ja, Heidi – det er mig. Heidi Michelle Hviid. Hej Heidi, har du det godt Heidi HEJ HEJ. Så da mine forældre flyttede til Jørlunde, og jeg som følge deraf startede i ny skole, så blev det med mit mellemnavn som fornavn. Nu Michelle. Senere blev Heidi slettet helt. Jeg savner det ikke såeee meget.

Da jeg startede i ny skole om mandagen, ugen efter vinterferien, 14 år gammel, havde jeg aldrig haft make-up på. Jeg havde aldrig været fuld, jeg havde aldrig været til en fest. Om fredagen var jeg til fest, jeg havde makeup på, blev fuld og kyssede med Thomas. Eller Hans Christian. De var bedste venner og jeg kan ikke lige huske rækkefølgen. Om det var Thomas først eller Hans Christian. Festen var i en spejderhytte og det var meget ungdomsagtigt.

Vi var i Polen på lejrskole. Kim truede med at begå selvmord fordi jeg ikke elskede ham. Lene Danmark jeg var ved at blive smidt hjem fordi vi var fulde. Vi charmede vores matematiklærer Poul til at blive. Pouls jakke blev holdt lukket af plaster.

Jeg pjækkede fra gymnastik hele året. De andre gik til præst torsdag fra 8-10, så gymnastik, så fri. Jeg gik ikke til præst, hvis jeg pjækkede fra idræt havde jeg en fridag.

Jeg gik med to forskellige farver converse på, bare fordi. Jeg havde to swatch ure på, bare fordi. Hængerøvsbukser var moderne, dem sprang jeg over, det så virkelig mærkeligt ud på mine lange tynde stænger. Jeg permanentede håret, gik med lyserød (næsten hvid) læbestift og lignede en idiot.

I Nødebo kendte alle alle på en meget tryg måde. I Slangerup var det barskere. Der var mere junglelov.

Det hus vi flyttede ind i, i Jørlunde blev kaldt for slottet (Nu tilhører det Hotel Skjalm Hvide). Det var et kæmpehus med tårn og balkon. Der var et tårnværelse, ude i tårnet var der 8 meter til loftet og vinduer hele vejen rundt. Jeg talte ikke til mine forældre LÆNGE da min storebror fik tårnværelset. Han satte heavyplakater op med tegnestifter. Det var blasfemisk. Jeg græd.

Mine forældre knoklede. Men firmaer, passioner, drømme, istandsættelse af det gamle hus. Som teenager var der ikke noget der hed at sove længe, men det var et meget rummeligt teenagehjem.

Jeg blev kæreste med Mikkel. Han arbejdede på tanken i Slangerup. Når han ikke var på arbejde kørte han på knallert ud til mig. Vi kyssede i timevis. Han fik IKKE lov til at røre, ikke engang uden på tøjet. Det stod på i månedsvis. Stakkels Mikkel. Vi hørte tværs om søndagen.

Jeg var i erhvervspraktik som frisør i Slangerup. Jeg havde nok store ambitioner. Før praktikken fik man en time på skolens kontor, til at ringe rundt for at finde den der praktikplads. Jeg stjal noget af skolens brevpapir, skrev et brev til mine forældre den 1. April og smed mig selv ud af skolen. Det var ret sjovt, men ikke lige på dagen. Den skulle lige lande.

Jeg ville ikke konfirmeres og i stedet fik jeg en tur til USA. Jeg var i Seattle, New york og Bay City ved Michigan. Der kyssede jeg lidt med Anthony Barcigalupo, skolens store helt, han var statsmester i svømning. Han havde barberet alt håret af, på nær et W i nakken – for WINNER – forstås. Han ville mere end at kysse, det turde jeg ikke, så blev jeg kørt hjem til min værtsfamilie.

Det meste af sommeren foregik i vandet ved Lake Superior. Jeg havde en badedragt magen til den som Borats senere gjorde berømt, jeg bar også min med stolthed.

Retur i Jørlunde fik Donna vores labrador hvalpe. 9 hvalpe, den ene var gul. Tikki, den fik vi lov at beholde. Min storebror blev syg. Det viste sig at være ufarligt, men i nogle uger vidste ingen om det var leukæmi. Det satte ret meget i perspektiv. Vi blev fx økologiske og skiftede fra hvid sukker til rørsukker. Takker guderne for at det ikke var leukæmi!

Men så kom kartoffelkuren, mine forældre gik på røven big time. Slut med at køre i Jaguar og skændes om tårnværelser. Det var en hård tid som mine forældre (også) kæmpede sig igennem ♥

Kh Michelle

PS. Min storebror har siden gjort mig opmærksom på at jeg blander 14 og 15 år sammen :-)


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010