Tilbage til siden

Skrevet

Jeg elsker…..

Jeg holdt fødselsdag igår, mange af mine venner kom på besøg og det var fantastisk. Nogen af dem ser jeg nærmest aldrig, andre ser jeg oftere, naboerne ser jeg dejlig tit. Jeg havde en skøn dag, jeg nød at have alle de skønne mennesker tæt på mig samtidig. Idag reflekterer jeg over hvor hyggeligt det var og hvorfor, de hver især er “mine særligt udvalgte”.

Her er et udpluk:

Barndomsveninden

Kære Karina, tak for den livslektie du lærte mig i 1989, nemlig aldrig at lade sin stolthed stå i vejen for noget fantastisk. Karina skred, engang i 89, i raseri da vi var på vej til en blæret fest. Men hun kom tilbage. Jeg blev afsindigt glad da hun kom tilbage. Jeg vidste at jeg aldrig ville være kommet retur og jeg fattede straks at hun var den klogeste af os to. Det lærte jeg meget af. Siden den dag har jeg (næsten) aldrig ladet min stolthed stå i vejen for noget, som jeg faktisk gerne ville. Stolthed er godt. Selvhøjtidelighed er en pest. Selvironi er elskeligt.

Veninden

Tak Anna. Jeg kender ikke en eneste som er tilnærmelsesvis som dig. Du er et af de ærligste mennesker jeg kender. Du kan synes barsk i første sekund, men i virkeligheden er du noget af det mest omsorgsfulde og empatiske. Alle elsker Anna, alle vil gerne være lidt mere som Anna, men vi tør ikke. For hvad sker der hvis vi smider skjoldet og siger hvad vi virkelig tænker. Så kan det jo være at folk kan se noget som ikke er perfekt. Men perfekt er stressende, ærlighed er f*cking likeable! Jeg kikker og lærer.

Moren

Kære mor (Endda på mors dag). Du er sgu en ener. Et gedigen original på den fede måde.Vi ved aldrig hvad du finder på, vi ved dog med sikkerhed at du altid er der. Du er det eneste menneske jeg kender, som finder ud af, i en alder af 60, at du vil lære at tale tyrkisk og LÆRER det…! Det er selvfølgelig også smart at kunne tyrkisk, når man pludselig beslutter sig for at købe en andel af et tyrkisk bageri (!!??) Jeg kender ingen med så meget gå-på-mod. Kan du huske i efteråret da jeg havde bestilt flybilletterne forkert, og dermed var skyld i at vi stod i en lufthavn i Paris uden flyver hjem? Din første reaktion var (med et smil), “Hvad er vores muligheder?”. Ingen vrede, ingen frustration, ingen drillerier, bare 100% løsningsorienteret.  Tak fordi du har lært mig, at der er en mulighed i alting.

Moralen er, man kan komme langt på selvironi, ærlighed og gå-på-mod. Tak fordi i lærte mig det. Tak også til alle jer andre for det I lærte mig. Tak fordi I er dem I er (og selvfølgelig også fordi I havde så fine gaver med til mig).


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010