Tilbage til siden

Skrevet

Godt at jeg ikke er perfektionist!

Benjamin er cyklet over til sin far. Kamille er hentet af sin far. Her er stille. Børnefri weekend. Mit frirum. Mit helle. Min ro. 3 dage hvor jeg i stedet for at være mor, skal være kvinde og kæreste. Jeg glæder mig. Jeg aner ikke hvad jeg skulle stille op uden de 3 dage hver anden uge!

Jeg har arbejdet som en myretue hele ugen. Mit nye site er online, jeg tester funktionalitet med koderne om natten og står op med Kamille før det bliver lyst. Det vælter ind med foredrag, ligesom jeg drømte om. Jeg kører til Jylland 3 gange om dagen (plus/minus). Bogen udkommer i næste uge. Jeg svarer emails fra alle verdens hjørner i døgndrift. Regninger, indkøb, produktudvikle – kom – kør – videre.

En ordentlig portion hamsterhjul med krymmel på. En gang, når jeg bliver tjekket (for det sker jo en dag), så vil jeg sikre at så store ting som bogudgivelser, site launch, forelskelse og flytning IKKE ramler sammen i samme kvartal. Det er lige i overkanten.

Lejligheden ligner Roskildefestivallen mandagen (efter). Jeg ligner en der er kravlet ud af en container. Alle maskiner er fyldt til bristepunkte og næste hold står klar til at komme i både vaskemaskine, opvaskemaskine og tørretumbler. Jeg skal også tømme post og barbere ben og købe gave til min veninde som fik en baby for en måned siden, som jeg ikke har set endnu.

Du har 3.947 ulæste emails på forældreintra.

Jeg kan huske engang efter en weekend i Rom, at jeg gik så langt hver dag, at jeg på vej til lufthavnen tænkte, at der nok stod en i afgangshallen og gav mig en medalje. Ligesom når man har gennemført et løb. Den følelse sidder jeg også tilbage med lige nu. At der sandsynligvis findes en fond eller en orden, som ville tilfalde mig, hvis der altså var nogen som havde fulgt mit tempo i den forgangne uge.

Ja. Jeg klager jo ikke. For det må vi priviligerede typer jo ikke. For det er jo et luksusproblem og jeg kunne bare prioritere anderledes.  Jeg ved bare ikke helt, hvad jeg skulle vælge fra? Børnene, kæresten, arbejdet, mig selv? Og så løber jeg videre.

Godt jeg ikke er perfektionist, er du da SINDSYG MAND. Så kunne det nok være at jeg lå i aflåst sideleje på en stressklinik!! Måske er det netop det, at jeg ikke er perfektionist, som gør at jeg kommer videre og igennem?? Det og en stor portion selvironi.

Og som Søren Huss synger i sin nye sang “Jeg kan ganske enkelt ikke løbe fra mit ansvar. For det har jeg ganske enkelt ikke råd til”. Det gælder jo sådan set både mine unger, min kærlighed og mine regninger. Og heldigvis så er jeg glad. For det meste i hvert fald! Jeg bliver bare lidt træt ind i mellem.

Efterårsferien er overstået. Jeg tænker, at børnene nok ikke tænker halvt så meget over “det” som mig. Hvis de gør, skal vi heldigvis snart på ferie, så skal jeg eddermugme yatzye dem helt i knæ – til de beder om nåde!

God weekend.

PS. Jeg sover længe imorgen. Eller det passer jo ikke, for døgnrytmen gør at jeg vågner 06.59, selvom muligheden for at sove længe er til stede. Pyt. Jeg elsker det hele. Mit liv. Så må rod sgu være rod og støv være støv, benene skal barberes!

Kærlig hilsen

Michelle (Mor, Kæreste, Karrierekvinde)

Tak til alle dem som redder og fodrer mig (og børnene)!


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010