Skrevet
Er du en struds!?
Lukker du øjnene for problemfyldt farvand, i håb om at stormen blæser problemerne væk? Jeg har fået allergi for “konflikstsky-hed”..!
Min far sagde altid at hvis der er mere en to personer omkring dig som opfører sig sært, så skal du overveje om det er dig selv der er noget galt med. Nå. Men jeg har overvejet det, det er altså ikke mig. I hvert fald ikke ifølge min egen ”best practice”. Her er Michelle Hviids ”Best Practice”, gratis fra mig til dig!
Jeg er ikke tankelæser ej heller clairvoyant.. Eftersom at jeg ikke er tankelæser, går jeg heller ikke ud fra at du er det. Derfor er jeg temmelig klar i spyttet og jeg melder mine forventninger ud til verden, højt og tydeligt. Og det jeg siger, mener jeg. Det antager jeg for at være den letteste og korteste vej i mål.
Min far sagde også altid, ”Man ikke skal springe over hvor gærdet er lavest”, det forstår jeg ikke. Det virker ellers afsindigt logisk at gøre netop det, så det gør jeg. Men måske kan jeg ikke alle reglerne, og måske synes jeg også at de fleste uskrevne regler er decideret latterlige. Hvis det var sådan nogle supergode regler, så kunne vi vel skrive dem ned. Så de var tydelige for enhver? Eftersom de er ”Uskrevne” er der nok noget lumpent ved dem og jeg agter ikke at følge dem.
Jeg kan tåle meget. Især når jeg får det lige i ansigtet hvor man kan forholde sig til det. Det der mellem linjerne, bag ryggen, via en mellemmand, det er simpelthen for unødigvendigt besværligt. Gætterierne er dog det værste. Hvad tror du at ”DET” betyder. Tror du at det betyder dit eller dat. Hvorfor helvede ikke bare spørge. Jeg beder dig. Tal tydeligt til mit ansigt.
Jo klarere vi er i spyttet des nemmere. Kommunikation kan være en svær størrelse.
Min storebror er en dygtig skytte. Han blev kaldt ud på en hjortefarm i Nordsjælland for at skyde den gamle buk i flokken. Hjortemanden havde købt en ny buk til at avle sin flok videre på. Den nye buk var en dyr investering med et imponerende gevir. Hjortemanden var meget stolt af sin nyindkøbte buk. Den gamle buk måtte lade livet, så den nye hurtigt kunne komme på bagbenene. So to speak.
Hjortemanden og min storebror gik i ind i folden og lagde sig i skjul på en bakketop og ventede på bukken. Endelig kom den gående forbi, min storebror spurgte hjortemanden ”Er det DEN?”. Ja det er den. Min storebror lagde an til et pletskud og skød den lige i hjertet. Hjortemanden faldt nærmest op i simultant hjertestop med hjorten. Min storebror havde skudt den forkerte buk, den nyanskaffede DYRE investering lå død i græsset. Min storebror havde spurgt til den buk han havde for øje, den han skulle skyde. ”Er det den?”. Ja sagde hjortemanden stolt, men han beundrede sin nyanskaffelse og svarede, ”Ja, det er den”. Så var den død.
Kommunikation ER en svær størrelse.
Alt for mange tror de er strudse, det gør det meget vanskeligt for mig, at bevæge mig sikkert i terrænet. Jeg siger faktisk det jeg mener. Det jeg tænker. Det jeg tror. Det jeg ønsker. Det jeg drømmer. Jeg kan simpelthen ikke tage hensyn til de latterlige uskrevne regler. Jeg ville ønske at DU ville gøre det samme. Så kunne vi sammen hoppe over hvor gærdet er lavest og jeg slap for at undre mig ihjel.