Tilbage til siden

Skrevet

Vi skal hjælpe hinanden

I mandags kom min rengøringsdame Lissie. Hun har fulgt mig og mine unger i 13 år. Sorteret mit liv for mig i 13 år. Hun er midt i 70erne. Jeg holder meget af hende og hendes særheder (her 13 år senere).

Hun plejer at være glad. Det var hun så IKKE i mandags. Hun var ulykkelig. Hun havde glemt en pose med smykker, da hun rejste hjem fra en ferie i Portugal. Smykkerne har kun værdi for hende, stor affektionsværdi. Gaver fra et helt liv. Hun græd og var helt knust. Hun vidste ikke hvad hotellet hed. Kun byens navn. Hun kunne ikke lidt at bede om hjælp, for dem som kunne hjælpe hende, havde givet hende de smykker hun havde mistet. Hun var så ked af det. Jeg måtte gøre noget.

Nu har jeg siden mandag morgen leget den gode detektiv. Fundet frem til rejsebureauet. Så til hotellet. Så til værelsesnummeret. Så til oldfruen. Og endelig til smykkerne. HURRA. Tror i Lissie bliver glad i næste uge, når hun kommer og gør rent og finder alle hendes smykker liggende til hende på mit bord ♥ DET TROR JEG. Love it.

Update Maj 2012.

Jeg ringede og fortalte Lissie det. Hun skulle ikke være unødigt ked af det i dagevis til vi sås igen. Hun begyndte at græde, det gjorde jeg også. Så meget for så lidt. Lissie er nu genforenet med sine smykker. Jeg er en god spejder. Det føles så godt. Go do something! Kh Michelle


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010