Tilbage til siden

Skrevet

Rejsebrev fra Cap Verde

Rejsebrev fra Cap Verde.

Det er første gang nogensinde, at jeg rejser alene med begge mine unger, vi har rejst meget altid, men altid sammen med min (nu ex) kæreste, eller med mine forældre eller med venner. Benjamin og jeg har været afsted tit, men denne konstellation med kun os 3, det er helt nyt.

Vi var i Egypten i februar, men da havde jeg ikke lyst til at rejse alene, pga et  synderknust hjerte. Mit hjerte er atter helt , jeg har systematisk brudt samtlige dårlige vaner, jeg har bevidst trådt nye stier, resultater er at jeg har det rigtig rigtig godt. Jeg er mere hel end nogensinde før i mit liv, Jeg nyder mit eget selskab, jeg nyder at have ungerne for mig selv og jeg havde afsindigt stor lyst til at rejse alene, kun os 3. Min lille familie, lille bitte, men min.

Det har været skønt. Jeg har nydt det afsindigt meget. Vi har fjollet, hygget, grinet, passet os selv og slappet af. Jeg har taget mig nogle lange løbeture langs vandet, mens ungerne har hygget sig på hotelværelset alene. Vi har spillet yatzy og ludo, for hvad gør man ikke? De unger har bare at passe godt på mig når jeg bliver gammel og sær. Jeg HADER yatzy og Ludo, alligevel må jeg jo indrømme at det var hyggeligt når vi havde brug for en sol- og strand pause.

Jeg vil godt anbefale Cap Verde som rejsemål. Måske ikke med helt små børn, flyturen er lang og stranden ikke særlig børnevenlig. For vandhunde er stranden ypperlig. Kæmpe store sjove bølger. Her er (endnu ikke) overbefolket af turister, her er masser af plads. Cap Verde er en slags krydsning mellem Afrika og Caribien, no stress, god musik, en glad befolkning og dejlig varmt (mens Danmark “drukner” i april sne)

Vi har været på nogle spændende udflugter, vi tog blandt andet til en af andre øer, vi boede på Sal men besøgte, Santiago. Vi har mænget os så vidt muligt med Cap Verdianerne og vi har kørt oven på vulkaner. Det synes især Kamille på 5 år er meget spændende, når jeg havde forsikret hende 48 gange om at den IKKE kunne komme i udbrud!

Vi besøgte det fort, som er den største central for slavehandel nogensinde. Brutalt at stå midt i de gamle ruiner og forestille sig hvordan mennesker blev handlet og sluset på både ud i verden som slaver. Sagnet siger at der ikke var mennesker på øen da portugiserne gik i land. De hentede slaver over hele Afrika, slusede dem gennem fortet her og videre ud i verden. Mange af de nulevende Cap Verdianere kender ikke deres slægt og deres familiære fortid. Nu er de alle ”creolere” og stolte. De taler creolsk og portugisisk.

Cap Verdianerne er meget stolte af at de fik gjort sig fri af deres portugisiske kolonimagt. For mig at se er de nu godt i gang med at blive ”koloniseret” af kineserne. Kineserne bygger og handler i et tempo så Cap Verdianerne slet ikke kan følge med. Så vidt jeg forstod på vores lokale guide, har kineserne bygget store vandreservater i bjergene, Cap Verde er i evig vandmangel. I 1945 døde halvdelen af befolkningen pga tørke og tørst.  De har brug for infrastrukturen, vandopsamling etc. Det tilbyder kinserne. Som tak for de vandreservater kan kinesere bosætte sig her i op til 5 år, uden at betale skat.…. Ret kortsigtet politik, men det er som bekendt dyrt at være fattig.

Langt de fleste Cap Verdianere lever under fattigdomsgrænsen. Vi har et Red Barnet sponsorbarn her på Cap Verde, vi havde glædet os meget til at møde ham og hans familie. Benjamin skulle med ham i skole en af dagene vi var her. Men pga påske og dårlig infrastruktur mellem øerne, lykkedes det DESVÆRRE ikke. Det var måske nok det jeg havde glædet mig mest til. Vi lever et forkælet og privilegeret liv. Det nyder vi. Jeg ønskede at mine to børn skulle se hvordan der er på den anden side af muren ind til vores ”All inclusive”. Når vi hopper i poolen vandrer de lokale børn langt efter vand til almindelige dagligsfornødenheder. Vi så børn som kom gående med æsler med vand spændt på ryggen, det gjorde stort indtryk på mine børn.

Det lykkedes os alligevel at komme hjem til en lokal familie. Kamille ville gerne have flettet sit hår som de små afrikanske piger. Jeg spurgte en lokal på gaden om han vidste hvor vi kunne finde en som kunne flette, vi blev inviteret indenfor i deres hjem. Da vi kom ind i deres hjem, på ca 4×3 meter, var der 9 mennesker derinde. 4 mænd sad på en madras på gulvet og så fodbold på en skrattende skærm. Man U – Liverpool tror jeg. De ELSKER fodbold her på Cap Verde. De hilste mig velkommen med fodboldnavne da vi trådte ind af døren, jeg smilede og genkendte da to, Rommedahl og Bendtner! Plejede de ikke at sige Elkjær og Laudrup? Jeg må komme ind i kampen. De fortalte stolte, at de er de bedste fodboldspillere i verden, at der er spillere fra Cap Verde på mange af verdens bedste fodboldhold. Åh jeg er så anstrengende når det kommer til fodbold, a la, hvorfor giver de ikke bare en bold til samtlige. Det holdt jeg så lige for mig selv……

På gulvet i lejligheden krabbede  nogle blebørn rundt hulter til bulter. Deres legetøj var et par tomme papemballager. Der sad et par kvinder på en anden madras, i gang med at samle smykker til at sælge på gaden. Faktisk væltede det ud og ind af den lille lejlighed. Stemningen var god og kærlig.  Alligevel var især Benjamin chokeret. Bor de alle sammen her? De har ingen møbler? Osv. Det er ikke unormalt at kvinderne har 3 børn inden de fylder 20 år. Jeg forstår det godt, selvom det er uhensigtsmæssigt. De har ingen penge, ingen el, det er mørkt kl. 19. Hvad skal de lave?

De 3 kvinder i lejligheden var alle mødre. De arbejder med børnene på ryggen. De henter vand, laver mad, sælger smykker – alt sammen med en baby på ryggen. Benjamin og Kamille havde store øjne. Det er sundt for deres forståelse af verden, jeg forklarede så godt jeg kunne. Og så var denne her familie endda rige. Med strøm. Ingen indlagt vand. Det er kun turisterne på Cap Verde som har den luksus. Turismen er deres fremtid her på Cap Verde.

Jeg kan godt forudse hvordan det komme til at gå og deri er jeg jo selv medskyldig. Jeg vil gerne anbefale det, rejs til Cap Verde, jo før des bedre, hvis du kan lide at have det hele lidt for dig selv. Vi rejste med Startour som er en af de selskaber som udbyder charterturisme her til.

Kamille fik flettet sit hår. Hun synes det er rigtig pænt. Jeg nyder at hun er glad! Benjamin har pløjet sig igennem hele ”Hungergames” trilogien på engelsk. Mor er stolt. Det er skønt at være så tæt sammen i så mange dage, at opleve så meget. At rejse er at leve. Vi har haft en skøn skøn ferie. Nu skal vi hjem til Danmark mens vi synger ”Sometimes it snows in april” (Prince), men vi er i det mindste godt tanket op med sol og varme.

Nyd billederne herunder, nyd udsigten, farverne og forestil dig lydene og duftene. Jeg kan godt forstå at portugiserne gik i land her! Jeg beklager på forhånd for alle faktuelle fejl og mangler. Jeg har ikke internetadgang mens jeg skriver. Min far har alle dage påstået at jeg skal have mine skolepenge igen, især for geografitimerne!

Kh

Michelle (Benjamin og Kamille)

Cap Verde, Sal, April 2012

Vil du hjælpe så få dig et sponsorbarn gennem Børnefonden. http://www.bornefonden.dk

 

Hvis du kan lide rejsebilleder, så KLIK HER og drøm dig med!


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010