Tilbage til siden

Skrevet

Lidt om alder og beundring?

Denne her weekend har været fyldt med alder. Alle mulige aldre.

Kamille 6 års første koncert i Tivoli med Nik & Jay. Benjamin på 14 år, som også var til koncerten, i den anden ende af Tivoli, som dagen efter forundret udbrød  “Mor, der var utrolig mange på din alder som stod og sang med – sang med????”. Jeg er 41 år. Jeg synger med.

Sidste år midt i min totale nyforelskelse udbrød min nyvundne skønne skønne bonusdatter vantro: “Har du et billede af min far på din telefon????” Eh, ja?? “Jeg anede ikke at man kunne være så forelsket når man var så gammel!” – På det tidspunkt var jeg 40 år. Og jeg forstår hende. Til min fars 40 års fødselsdag dansede de på bordene, jeg glemmer aldrig hvor pinligt det var! Nu som 41 årig har jeg afsindigt meget lyst til at danse på bordene!

I bilen på vej til Odense i lørdags, hørte jeg et interview med Mette Lisby, som midt i 40erne har sluttet fred med at være fyldt 40 år, og som nu (midt i 40erne) er ved at gøre sig klar til at fylde 50 år. Der er ikke meget “vær i nuet” over det! Hun bor i Los Angeles hvor alle lyver sig yngre. Hun turnerer nu landet rundt med et show som handler om os i 40erne. Gab. Men jeg beundrer Mette Lisby for at leve sin drøm!

Jeg var iøvrigt på vej til Fyn, fordi jeg skulle til koncert med Leonard Cohen. Manden gik på scenen og masseforførte 10.000 mennesker i 3 timer. Han fylder 79 år lige om lidt. Ham ser jeg op til. Hold nu kæft hvor ser jeg op til ham. Han er min gud, jeg har været fan siden jeg var 10 år, vi har altså fulgtes ad i 31 år. Det er venskab. Når han spiller live, stiller hans sig ofte på knæ, for at kunne holde til hele koncerten. Han er gammel og afsindigt fantastisk, jeg tænker når han synger “I ache in the places where I used to play” – det er smukt og sørgeligt, det er livsindsigt og selvironi.

Selvironi er noget af det mest elskelige, alle mennesker ELSKER dem som besidder selvironi. De fleste mennesker integrerer selvironi med alderen. Alder er vores ven? Så længe jeg vil leve, bliver jeg ældre. Så længe jeg vil opleve bliver jeg ældre. Så længe jer bliver ældre bliver jeg klogere. Kloge mennesker er interessante. Kloge mennesker er sexede.

Kampen mod alderen. Den kamp forstår jeg ikke. Det er jo ikke beundringsværdigt i sig selv at være ung. Jeg ville til enhver tid foretrække en bordherre fuld af livshistorier og visdom end jeg ville have ham jeg havde sidst, som talte om tatoveringer. Jo højere alder jo mere perspektiv. De mest hele mennesker jeg kender, de mennesker jeg ser mest op til, de har på et tidspunkt været gået i stykker, de har i perioder mødt livet hårdt og i deres heling blev de rummelige og kloge. Det sker ofte fra slut 30erne.

Jeg er fascineret af visdom, intelligens, rummelighed, kampgejst, omsorg, iderigdom, passion, opfindsomhed, originalitet, hjælpsomhed, overblik. Jeg har stor respekt for dem som holder sig i form. Jeg beundrer sundhed og velvære. Men kampen mod alderen er simpelthen for Georg Gearløs for mig.

Jeg vil være gammel. Jeg vil være en gammel klog kone i sære gevandter, fyldt med rynker og visdom. Altså om et par år! Jeg skal ikke sige mig fri for at hive sære sorte og stride idiothår ud af min hage, hvor kom de sære hår fra? Skrid! Men mine rynker, kom indenfor, en af gangen. Jeg har fortjent jer, hver og en!


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010