Tilbage til siden

Skrevet

Set lidt fra oven

 

Mine forældre mangler intet. Intet. Og når de mangler noget, så sker der det, at de anskaffer sig det. De seneste par år har det skaffet sig af med 10 gange så meget som de har anskaffet sig. Men for nyligt var jeg i Singapore, og min far ønsker sig en meget bestemt kikkert (en dyr satan), den var efter signende markant billigere i Singapore end på Sydsjælland.

Derfor brugte jeg det meste af 3 dage i Singapore, på at forsøge at finde den kikkert, uden held. Min far har en kikkert, men ikke den. Og derfor blev det pludselig meget magtpåliggende for mig, jeg ville SÅ GERNE overraske min far med den kikkert, give ham noget han ville blive rigtig glad for. Det lykkedes ikke. Lortekikkert.

For et par år siden købte mine forældre en ruin på tvangsauktion, midt ude i en skov. Min daværende kæreste foreslog at jeg talte med dem, alvorligt, eller fik dem mentalundersøgt. Det var en bjælkehytte med indbygget udluftning, idet der mange steder var 10 cm mellem bjælkerne. Til ruinen hørte et enormt stort stykke land, fyldt med affald, gamle skurvogne, semilosseplads og metalaffald i kæmpe bunker.

Men mine skøre forældre kunne se muligheder hvor alle andre tænkte “bomb lortet”. Så de købte bjælker, affald og kaos (for min arv!)

Mine forældre er ikke typerne som ringer efter en håndværker. De ER håndværkerne. Min mor har kravlet rundt i måneder, mange måneder, på diverse stilladser og arbejdet. Min far har knoklet. De har slæbt, og vi unger, vi har ikke hjulpet til som vi burde, vi kan simpelthen ikke holde kadencen. Det første de gjorde var at rydde op og så anlagde de have. Så fixede de huset. De har lavet en meget meget stor og meget meget ambitiøs have. Jeg magter ikke at beskrive hvad de har udrettet med det hus og den grund. Det ER et mirakel skabt af knofedt, viljestyrke, vækkeure der ringer tidligt kombineret med ca. 9000 ture til forbrændingen.

Og så i sidste uge, så jeg på Facebook, at nogle friske unge mennesker har skabt Dansk Drone Kompagni. De visionære unge tosser, kan med droner (!!?) fotografere alt muligt fra luftet. Også mine forældres værk, og de billeder, dem ville mine forældre blive lykkelige for. Det er en fed gave og den har de fået og jeg er den lykkelige giver.

Min fars optur startede allerede da nørden med dronen dukkede op. Ny teknik, nye muligheder, han fortalte op og ned af døre og stolper om hvordan han kunne følge med via iPhone. Mega tjekket. En fed gave til alle som ønsker at se noget lidt fra oven! Gaven var iøvrigt ikke en overraskelse, jeg var bange for at min far ville skyde dronen ned, hvis deres ankomst ikke var anmeldt ;-)

Og pludselig, ved hjælp af fagre nye verden og en drone, kan jeg nu forære mine forældre et overblik over deres værk. Så med tak for en god barndom, en god opdragelse, 2 suverænt gode forbilleder og en overdosis af gå på mod med hjemmefra – er her en ting til jer. Jeg elsker jer.

Langt ude i skoven, udlever mine fantastisk inspirerende forældre deres drøm. De har skabt et hjem i en bjælkehytte midt i en skov.

 

Og må jer anbefale jer at klikke på billederne og se dem STORE.

Tjek lige Dansk Drone Kompagni ud her!

 


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010