Tilbage til siden

Skrevet

Små og store mennesker

Min mor fik som barn altid af vide, at hun var så STOR, at ”de” nok hellere måtte sælge hende til en cirkus. ”De” var hendes mormor (på den ikke søde måde) for hendes mor var død. Nogen gange var hun på børnehjem, nogen gange hjemme hos mormor (på den ikke søde måde). Jeg kan godt forestille mig hvor skræmmende det må have været.

Min mors storebror var ikke særlig stor, de byggede ham op, ved at bryde hende ned. ”Hellere lille og vågen end stor og doven, Agnethe”. Til sidst forsøgte min mor at snørre sig selv sammen. Hun ville ikke vokse mere. Hun hadede at være stor og hun havde hørt om sammensnørrede japanske fødder som holdt op med at vokse.

Så da min mor fik to store børn selv, min storebror og mig, var hun fast besluttet på en sund omgang indoktrinering. Hun ville sikre sig, at vi aldrig snørrede os selv sammen.  Parolen i mit barndomshjem har altid været, rank ryggen, det er flot at være høj. Vær stolt af din højde Michelle. Og det virkede. Jeg elsker at være høj. 180 cm helst tilsat stilletter. Min far er så høj at jeg altid kunne se ham da jeg var lille, hvis jeg var væk, kunne jeg bare kikke op, ham som var et hoved højere end alle de andre, var min redningsmand.

Jeg er ikke psykolog, men jeg kan afsløre at jeg har ledt efter en to meter høj mand hele mit liv. Jeg har faktisk ikke værdiget et blik til de mænd som var under 190 cm. Jeg har også troet at jeg har fundet ”ham” af et af et par omgange, jeg jokede altid med, at Kamilles far, var på dispensation med sine kun 189 cm. Ha ha..

Sidst sprang jeg budgettet og fandt den højeste af alle. Og har siden måtte sande at kaliber personlighed og kaliber centimeter ikke nødvendigvis følges ad. Jeg slog mig igen og igen. Jeg puttede mig igen og igen ind til en stor mand, bare for at konstatere, at jeg var lille og alene.

I en alder af 40 år (næsten) mødte jeg så en mand som fuldstændig slog fødderne væk under mig, fra blind vinkel, jeg havde ellers forsøgt at skærme mig fra den slags. Jeg gik lige og havde det så godt i fred fra ”de mænd”.

Selve vores ”sammenstød” er så fantastisk og tilfældigt at jeg holder det for mig selv indtil videre. Den historie kan vi sælge til Hollywood en dag. Det er sjovt. Faktum er at jeg grinede før jeg nogensinde mødte ham. Og jeg blev fuldstændig opslugt da jeg mødte ham.

Og pludselig skete der noget ganske uventet. Jeg blev afsindigt tiltrukket af ham. Faktisk blev jeg så forblændet af mandens læber, at jeg ikke kunne høre hvad han sagde. For første gang i mange måneder slog min krop knude på sig selv. Flugt virkede som eneste mulige udvej, så jeg stak af, og af uransaglige årsager, smækkede jeg ham ude af hans eget hus i flugten. Ren Hollywood. Han er den største mand jeg nogensinde har mødt, selvom han højdeteknisk er lidt mindre end mig.

Jeg har forsøgt at undgå at blive holdt nede af mine kærester. Det har været  svært og hårdt. Jeg ved godt, at jeg ikke altid er særlig gennemsnitlig, men det gør jo da ondt at få af vide af ”sine egne”, at man er for meget.  Og endelig, som 39 årig mødte jeg så en mand så stor, han at han oprigtigt ønsker at bygge mig op.

Jeg mødte ham 6 dage før min 40 års fødselsdag. Smart, så kunne han lige få hele familien og alle venner, samlige 75 mennesker præsenteret på en gang til min store fest. Altså 6 dage inde i vores “forhold” – så stor er han. Han kom, det kræver mands mod og hår på brystet. Det var magisk. Jeg er taknemmelig.

Han mere end rummer mig, han nyder tilsyneladende at jeg mangler et filter eller to. Som kan kalder det. Jeg har aldrig følt mig mere set og forstået. Han ser endda den lille pige jeg også er, hun er ellers usynlig for de fleste. Hende er han også vild med? Jeg forstår det ikke og spørger igen og igen om han overhovedet findes i virkeligheden, eller om han er min ypperste imaginary friend.

Min veninde griner og fortæller,  at det eneste hun ikke ville have, var en mand som var yngre end hende. Hendes mand er yngre end hende. Skæbnen har en skæv og fin sans for humor. Så kære singler. Drop jeres forbandede tjeklister. Lad personlighed og kærlighed og kemi råde. Jeg havde et MUST på min tjekliste, hold nu kæft hvor har jeg været ”lille”. Det er en tåbelig historie jeg har reciteret for mig selv, i det uendelige, i 40 år. Godt at det aldrig er for sent, jeg blev endelig moden nok til at droppe den mest barnlige ide overhovedet. Tak.

Jeg pippede lidt op om de første par dage, om at det med højden var et issue for mig. Jeg vil helst ikke føle mig stor. Han svarede tørt og kærligt, med de mest lysende blå øjne: ”Nå, men du er stor, du er bøjet i lækkerhed, men stor”

Og kære Morten, jeg vil bare sige til dig. Det er du også. Du er det største jeg nogensinde er stødt ind i. Du er bøjet i lækkerhed og tusinde andre fantastiske ting. Du imponerer mig STORT. Det føles uendelig trygt at læne sig op af noget som er større end en selv! Din humor og selvironi gør, at jeg ved at vi ALTID kommer til at grine sammen. Jeg savner dig. Jeg længes faktisk. Sammen kan vi alt. Kys. Mange mange kys. Anstrengende mange kys!


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010