Skrevet
DSB – et tog “man ikke kan nå”!
Jeg er fascineret af DSB…..
Ham de har ansat til at genere mig, han skal forfremmes. Han er så god til det, at han kan skræmmer kunderne væk i flere generationer. Ingen slipper forbi ham i godt humør. Og han tager projektet enormt personligt, det er altid en god ide!
Scenen:
Jeg skal til Odder, jeg skal med tog til Skanderborg og videre derfra med bus. Toget kører fra spor 7 kl 09.50. Jeg ankommer til hovedbanegården kl. 09.30 og tror helt letsindigt at jeg er i god tid. Det er jeg ikke. For billetautomaterne driller og der er en kø så lang. Jeg står i køen i 15 minutter, jeg er ikke i nærheden af at det er min tur, da klokken er 5 minutter i afgang og jeg beslutter mig for (på den løsningsorientede måde) at bevæge mig mod toget.
På perronen lykkes det mig at få kontakt med et DSB menneske, jeg forstyrrer hende i en dialog om dårlige arbejdstider, som hun fører med en anden DSB ansat, jeg tillader mig at afbryde dem, i den tåbelige tro at jeg er kunden og “vigtig”, der er nu 2 minutter til toget kører. Jeg spørger venligt ”Hvad gør man, når man ikke kan nå at købe en billet, kan jeg så købe den på toget?”
Jeg får nu det utrolig informative og positive svar. ”Nej”.
Jeg er naiv og spørger igen, lettere vantro ”Kan jeg ikke købe billetten på toget, det har jeg da gjort før?” Men dertil tager jeg fejl, og får igen det informative og løsningsorienterede svar ”Nej”..
Jeg tænker at de to damer måske har klædt sig ud, til sidste skoledag eller lignende. De er tydeligvis ikke ansat af DSB. På dette tidspunkt tror jeg stadig naivt, at de ansatte er til for at servicere de togrejsende. Jeg bliver klogere…
Jeg opsøger en anden i uniform og spørger ham. Han siger også nej. Nu er der 1 minut til toget kører og jeg har fået varmen, inden jeg når at formulere næste spørgsmål siger han ”venligt”, ”Du kan jo lære at komme i god tid!” Se det finder jeg faktisk en smule provokerende, idet jeg fortsat tror, at han er der for at yde mig service. Jeg går i forsvar og fortæller at jeg kom 20 minutter før toget kørte, hertil svarer han lystigt, nu næsten i godt humør ”At det åbenbart stadig var for sent” og at jeg måske skulle være kommet en time før. Det må være DSB humor jeg ikke forstår??
Jeg vælger ikke at følge første impuls, at spytte ham i øjet, jeg spørger igen ”Kan jeg købe billet i toget?”
Svaret er nej. Jeg spørger hvad der sker hvis jeg bare sætter mig ind i toget uden billet, og bliver informeret om at jeg i så fald får en bøde på 750 kr. Nu møder jeg en af samme race. En som tænker som mig. En fremmed passager er en ven man ikke har mødt. Han har fulgt optrinnet fra perronen og er så venlig at fortælle DSB satanen, at han jo kan sælge mig en billet i toget, mod et lille gebyr.
Det ringer tilsyneladende en lille klokken hos DSB satanen, som mumler ”Nåe ja, men det er ret besværligt da jeg skal have den trådløse dankortautomat frem!”. Han har tydeligvis en hård dag.
Mit humør stiger gevaldigt. Jeg siger venligt, at nu stiger jeg på toget, og at jeg sætter mig ned på 1. Klasse, hvor der er større chance for at vinde i lotto end for at komme på internettet (det siger jeg ikke, det tænker jeg kun!) Og så går jeg. DSB satanen RÅBER efter mig, at der også er et gebyr for at rejse på 1. Klasse, jeg smiler retur og svarer at det er klart.
I toget sidder der venlige mennesker. Andre sagesløse som er tvunget til at lade sig transportere af statsbanerne. Jeg er lidt forundret over optrinnet, og sludrer med mine nye togvenner. En af dem siger, at jeg kan nå at købe billetten via en app hvis jeg har smartphone. But offcourse.
Jeg downloader appen, forsøger at betale, men appen staller, den virker ikke, jeg kommer ikke videre til betalingen, jeg prøver 4-5 gange. Jeg tænker at jeg måske har betalt 4-5 gange, men skærmen fryser, jeg får ingen kvittering.
Nu finder blodhunden mig. Jeg sidder og roder med appen, forklare at jeg er ved at købe billet selv, men at appen ikke virker, jeg viser ham skærmen som er frosset. Hvortil han helt ulogisk svarer ”Du troede måske du kunne slippe for gebyret?”
Og tænk sig, ja det gjorde jeg. Jeg tænkte at hovedformålet er at jeg har en billet. Men jeg tager fejl. Blodhunden logrer med halen, han vil have mit Dankort med, så han ikke skal flytte terminalen til mig. På det her tidspunkt er jeg ligeglad. Jeg er bange for at blive smidt af toget i fart.
Da han kommer tilbage med billet (med gebyr) og Dankort, spørger jeg ham hvad hans funktion egentligt er. Jeg siger til ham at jeg helt naivt, ha ha ha, troede at han var der for at servicere mig. Han klæder mig på da han svarer, at han er der for at servicere dem som HAR billet..
Tak DSB, for at sætte alt i perspektiv. DSB – et tog man ”ikke kan nå”…
Det koster ca det dobbelte at tage toget fra København til Skanderborg, som det koster at flyve fra København til Aalborg. Det er da fascinerende!
PS. Bloggen er uploadet fra toget, jeg brugte min iPhone som modem!