Tilbage til siden

Skrevet

Det er første gang

Det er første gang Kamille flytter i sit liv. Det er første gang jeg ligger med hende i armene og forsikrer hende om, at det her er det rigtige for os, selvom tårerne triller og hun savner det kendte og det trygge på Thoravej. Jeg går forrest, sammen med Morten, og forsikrer hende om at det her det er godt. For det kan jeg mærke.

Det er første gang jeg ikke bare kan bestemme det hele. For der er faktisk en som interesserer sig og gerne vil være med. Jeg kan ikke bare skride ned og hente et juletræ når jeg får en pludselig indskydelse. Det er dejligt, selvom jeg lige skal lære det. Jeg har jo altid været alene. Eller været sammen med nogen som måske helst ikke ville involveres, som er det samme som at være alene – forstår jeg nu.

Det er første gang jeg skovler sne. Det var skønt og jeg nød det. Det er ikke sikkert at den følelse varer ved rigtig længe, men i går var det romantisk, sjovt, nyt, smukt og endda voksent.

Det er første gang jeg bryder sammen af akut og totalt følelsesoverload, og mærker at det er der al den plads til i verden som jeg har brug for. Jeg bliver bare trøstet og rummet og grebet. Uden nogen som helst optakt til konflikt. Det er sgu helt vildt for mig! Så er man iøvrigt hurtigt på benene igen.

Det er første gang jeg vågner om morgenen og der er lavet morgenmad til alle, der er endda smurt madpakker til alle og alle bliver kørt i skole. Jeg bliver hjemme i nattøj. Så giver det mening at rydde op og vaske tøj. Når jeg gik i selvsving over selvsamme, var det jo fordi jeg stod alene med DET HELE. Det gør jeg ikke mere. Det skaber en stor følelse af forundring og lykke. Jeg ryster nærmest på hovedet for at tjekke om jeg er i et drømme-parallel-univers.

Det er første gang jeg skal lukke VVS mand ind. Jeg har fået en liste fra en voksen, over hvor det drypper i det fine gamle hus, som nu er mit hjem. Det skal jo fikses.

Det er første gang jeg bor sammen med en MAND som har tjek på alt muligt. Jeg er ikke meget for at indrømme, at han er mere effektiv end mig. Han har større overblik. Større rummelighed. Større ro. Det er HELT sikkert første gang jeg prøver det. Og til alle dem som siger, husk nu at tage i mod. I skal slet ikke være bekymrede, jeg labber det i mig!

Det er første gang jeg hejser en sofa ind af et vindue med en kran. Det er første gang jeg ser Benjamin så glad og forventningsfuld. Jeg nyder når jeg hører Benjamin sige (ud af det blå): “Morten, jeg kan godt lide dig, jeg er glad for at være her”. Det er rart at den store falder i hak når den lille har lidt grus i maskineriet.

Det er første gang jeg får opbakning til min måde at opdrage på. Jeg har lige fået en sms, hvor der står at jeg fortjener anerkendelse fordi jeg tackler Kamille godt, bestemt, kærligt og rummeligt. Det er første gang jeg ikke føler mig helt alene med mine børn. Det er virkelig stort og så tuder jeg lidt igen.

Det er første gang jeg har en svigermor som jeg ikke kan få nok af. Jeg har simpelthen vundet det helt store familielotteri, hele vejen igennem. Min svigermor er klog, inspirerende, sej, forbilledlig, rummelig og SØD. Jeg glæder mig til hun kommer. Det er helt sikkert første gang det sker!

Det er første gang jeg har en have. Jeg skal ned og købe fuglekugler og neg. Jeg er blevet til min mor. Jeg skal sidde og kikke ud af vinduet og kikke på de fugle. Elske de fugle og den have. Jeg glæder mig. Til foråret popper pæren. Den første opdatering Morten postede på Facebook, lige da vi lærte hinanden at kende, var “Pæren er poppet”. Nu er det også mit pæretræ!

Det er første gang jeg tænder op i brændeovnen. Hvor svært kan det være at sætte ild til noget. Det er hyggeligt, romantisk, langsomt, fyldt med sjæl og charme. Ligesom huset her. Ligesom min kæreste er. Ligesom kærligheden er.

Det er første gang jeg ikke er alene om det hele. Og det er så sindsygt overvældende. Når jeg taber tråden og falder bliver jeg grebet, hørt, forstået, båret. Og manden siger oven i købet til mig, at han er sikker på at jeg fungerer genialt i en kernefamiliekonstellation. Jeg kikker og undrer mig. Og spørger hvorfor jeg så har to børn, med to forskellige mænd og aldrig er lykkedes med det. Og så ser han på mig – og ser mig – og siger overbevisende, fuld af kærlighed og ro; “Fordi du altid har været alene, det er du ikke mere”. Og nu bor vi her.

Der er mange “Det er første gang” i sigte. Nogle nemmere end andre og jeg er så klar til det hele. Sammen kan vi alt.

Vores nye møbler (og juletræer til julepynt) er fra OutsideIn, tak til især Lone for ekstremt god service, ekspertise og hurtig levering.

 


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010