Tilbage til siden

Skrevet

Min livslange kærlighed

Min livslange kærlighed..

Som 12 årig var jeg på ferie med mine forældre i Spanien. Vi boede i en lejlighed vi havde lejet af en spansk familie. En aften tændte jeg deres fjernsyn. En kanal. På spansk. De viste en koncert med en eller anden gammel nar. Great.  Eftersom der kun var den kanal og det var min storebrors tur til at have vores Nintendo Donkey Kong, kunne jeg ligeså godt se koncerten.

Jeg forelskede mig i ham. Han er født i 1934 og jeg er født i 1972. Han har fulgt mig siden og der går nærmest ikke en dag uden jeg søger bekræftelse i hans livsklogskab. Leonard Cohen. Jeg har så mange gode minder i dit selskab.

Jeg arbejdede som teenager i pladebutikken GUF. Mit arbejde efter skoletid var at sætte LPer på plads i alfabetisk orden, så kunderne kunne fucke systemet op igen. Så jeg kunne genetablere det. Lidt af et sisyfos projekt men jeg fik alle pladerne til halv pris. Jeg hører altid og har altid hørt musik. Jeg elskede at arbejde i GUF.

Et af mine bedste køb blev LPen ”Jenny sings Lenny”, den smukkeste plade i verden, hvor Jennifer Warnes fortolker Leonard Cohen. Især sangen ”Famous Blue Raincoat” gik lige i mit hjerte. Jeg hørte den igen. Og igen. Jeg sang den til eksamen i musik i 3.G og scorede mit eneste 13 tal.

Jeg læser teksterne igen og igen. Leonard Cohen er virkelig min ven. Engang mødte jeg en mand som på den første date, uden at kende min passion, spillede en fortolkning af ”Hallelujah” som jeg aldrig før havde hørt, i sig selv en præstation, idet mit iTunes bibliotek indeholder ikke mindre end 18 versioner og fortolkninger af netop Hallelujah. Jeg vidste straks at det ville blive fantastisk at lære ham bedre at kende.

På mandag udkommer Leonard Cohen med en ny plade, for første gang i 20 år. Jeg kan ikke vente med at høre den. Og høre den. Og lytte. Og lytte. Og læse teksterne. Fordybe mig. Og forstå. Jeg sætter mandagen af til dig Leonard. Og jeg er sikker på at du bliver min følgesvend på min forestående rejse til Indien. Jeg kan ikke vente med at høre hvad du har på hjertet.

I øjeblikket hører jeg Suzanne på repeat. Jeg genkender mig selv og min kærlighedshistorik i første  vers. Jeg forstår alt når jeg lytter til teksten. Jeg er Suzanne.

”Suzanne takes you down to her place near the river. You can hear the boats go by

You can spend the night beside her. And you know that she’s half crazy

But that’s why you want to be there. And she feeds you tea and oranges

That come all the way from China. And just when you mean to tell her

That you have no love to give her. Then she gets you on her wavelength

And she lets the river answer. That you’ve always been her lover

And you want to travel with her. And you want to travel blind

And you know that she will trust you.

For you’ve touched her perfect body with your mind”

 

Eller. I´m you man. En af de mest sexede sange i verden. At forestille sig en mand som skrev sådan til mig. Wauw..

“If you want a boxer. I will step into the ring for you

And if you want a doctor. I’ll examine every inch of you

If you want a driver. Climb inside.

Or if you want to take me for a ride

You know you can. I’m your man”

Jeg hylder dig Leonard Cohen. Tak for de mange mange timer i dit selskab. Vi har delt glæder og sorger. Jeg ser og forstår alt bedre i dit selskab. Tak. “There is a crack in everything, that´s how the light gets in”.

Jeg vil nu fordybe mig i Anthonys fortolkning af “Let it be your will”, jeg synes du skal gøre det samme. (Jeg kan ikke lige få linket til at virke, men søg på youtube.com på Anthony and the Johnsons “If it be your will”)

Eller copy/paste url´en her – http://www.youtube.com/watch?v=1MDlMdu2gjw


2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010