Tilbage til siden

Skrevet

Hvad laver du, Michelle?

 

Det bliver jeg tit spurgt om,  “Michelle, hvad er det egentligt at du laver?”, vi er gode til at definere hinanden i kraft af vores arbejde, og hvad der det nu lige jeg render og laver. Jeg laver lige hvad jeg har lyst til og jeg tillader mig at leve af det.

Engang skulle jeg forud for et foredrag hos et stort udenlandsk konsulenthus, mødes med direktøren. Hele deres fagdag med deltagere fra hele Europa var arrangeret, mange talere i Den Sorte Diamant, jeg var en dem. Så blev de vist nervøse, og jeg blev bedt om at holde et møde med direktøren. De kunne ikke finde ro fordi jeg ikke havde en titel.

Han spurgte også “Hvad laver du”, så fortalte jeg om min kludetæppehverdag, og han kunne hverken finde hoved og hale i det og ville vide “Hvad er den røde tråd”  og svaret er simpelt : Lyst. Jeg laver lige det jeg har lyst til. Foredraget gik rigtig godt og jeg fik super tilbagemeldinger.

  • Jeg ejer Runningdinner.dk som er et eventbureau specialiseret i at lave events for singler. Det kører stadig fint, det er lige på sommerferie nu, efter 12 års drift alene er jeg ved at teame op med en stærk partner. Vi laver store og små events, Running Dinner især og så selvfølgelig det store nytårsbal med +1000 singler til siddende 3 retters. Link til Runningdinner.dk
  • Jeg sidder i bestyrelsen hos Rice.dk. Rice sælger de skønneste ting til køkken, have og hjem og fællesnævneren er glæde og farver. Vi er lige gået online med en webshop, den synes jeg du skal besøge, man bliver glad i låget! Her er et link til mit pt yndlings Rice produkt!
  • Jeg holder foredrag. Sidste år holdt jeg +100 foredrag. Primært for virksomheder og organisationer. Jeg taler om handlekraft, livsmod, energi, mod og fanden-i-voldskhed. De fleste foredrag er på dansk i Danmark, men jeg holder også foredrag på engelsk og der kommer flere og flere i udlandet. Jeg er lige kommet hjem fra Singapore, jeg har talt i Dubai og jeg har en meget spændende rejse på tapetet til efteråret. Mit bookingbureau som håndterer min kalender og mine foredrag er Athenas.dk
  • Jeg har lavet en hel del tv og fjernsyn. Bla. Michelles Mission som var et integrationsprojekt jeg fik ideen til i 2006 da jeg flyttede til Københavns Nord Vest kvarter. Michelles Mission bliver stadig brugt af folkeskolerne i undervisningssammenhæng, det er jeg pivstolt af. Der er 5 programmer som oprindeligt blev sendt på DR1. Sidste år lavede jeg Læsø Kalder, 7 programmer til DR1, hvor Lise Rønne og jeg forsøgte at finde muligheder frem for forhindringer, i vandkants Danmark. Jeg var i næsten 2 år fast gæst på P4 hver lørdag, på “Så har vi balladen” som Kærlighedsminister. Lige nu går jeg og bakser med et ret stort tv projekt jeg skal have finansieret, det håber jeg at kommer til at høre meget mere til.
  • Jeg har skrevet boget “Skru op for livet”, som snart er udsolgt i 2. oplag, forlaget ved ikke om det gider trykke den op igen, så den er vel en succes og har måske haft sin tid. Jeg håber det optrykker den, jeg får så mange fine mails fra læsere som har fundet en masse handlekraft i at læse den. Den tager udgangspunkt i min egen historie, den er spækket med selvironi, sjove historier og handlekraft lige til at plukke.
  • Jeg har en meget fin ide til en bog om kvinder og seksualitet. Jeg tror jeg har fundet på et koncept som giver mig adgang til at fortælle min egen historie og andre kvinders ærlige historie, og stadig være anonym. Jeg synes der mangler en bog som tør fortælle om almindelige kvinder og deres tagen ansvar for egen seksualitet. De er ofte nogle lidt ekstreme typer som vil stille op og dele ud, det kan jeg ikke identificere mig med, men jeg vil have min seksualitet i fred. Jeg tror jeg har fundet en løsning på det enigma. Den bog skal laves.
  • Jeg opfandt for 6 år siden konceptet Überbanko, vi spiller luksusbanko om luksus sponsor præmier og al omsætning går ubeskåret til nødhjælp. Typisk ml. 180.000-250.000 pr event. Der er afholdt 8 Überbanko de sidste 6 år. Pengene er gået til Dansk Røde Kors, Mellemfolkeligt Samvirke, Kvinder for indflydelse og Team Rynkeby. Jeg tror på at de lykkeligste mennesker i verden er dem som giver mest. Jeg vil til enhver tid hellere dele det sidste æble. Jeg er stolt af Überbanko som for længst tilhører alle som bidrager til det, det er slet ikke mit mere. Det er alles.
  • Som noget nyt er jeg begyndt at lave konsulentarbejde for nogle af de store koncerner, det er foredraget som vokser sig helt ind i de virksomheder som ønsker at arbejde med autenticitet, storytelling, åbenhed, netværk og/el kommunikation på sociale medier. Jeg er involveret i den kreative process omkring lancering og relancering af diverse produkter. Det er megaspændende og det vil jeg gerne lave meget mere af.
  • Jeg blogger på Michellehviid.dk. Mine jackpot blogs bliver læst af +50.000 læsere. Jeg elsker Facebook. Via Facebook kan alt lade sig gøre. +10.000 mennesker følger min dagligdag, det tror jeg de gør fordi jeg har droppet alt håb om perfektionisme. Jeg deler det hele, når jeg er lykkelig, når jeg tuder snot, jeg er for cool og når jeg er meganederen. Jeg skriver om alt hvad der lige er i mit tanke- og synsfelt. Her er et link til en af de skævere..
  • Jeg rejser. De seneste 12 måneder har jeg været i Singapore, Madrid, Californien, Thailand, England, Sri Lanka, Mallorca, Cypern, Indien og Dubai. Jeg skriver artikler om at rejse, jeg blogger om at rejse, jeg bliver inspireret af at rejse og det er nok min største passion. At se verden, at vise mine børn verden. Mit største statussymbol er alle stemplerne i mit pas, stemplerne i mine børns pas. Jeg synes det er fantastisk at vi danskere lever en forkælet hverdag, jeg ville bare ønske at vi vidste hvor godt vi har det, det kan verden virkelig sætte i relief. Jeg har sovet i ske med en afrikansk dame i hendes hytte uden el langt ude i bushen i Kenya, der hvor toiletter er et hul i jorden, jeg har lavet mad hjemme hos lokale på Sri Lanka, jeg har svømmet med hajer på Maldiverne, jeg har forædt mig i “all inclusive buffeter” på Cap Verde, jeg har kørt Californien tyndt med mine unger, jeg har sovet i telt ved en sø i Sverige og jeg boet på luksus hotel i New York. Alt jeg tjener bliver omregnet til flybilletter, oplevelser, kultur og mennesker det giver mening. Her kan du se en samling billeder fra mine rejser de sidste 3 år.
  • Jeg netværker. Jeg forbinder folk. Jeg er med i en masse formelle netværk, det er de mindste af det, jeg får et stort kick ud af at connecte alle mulige mennesker og se hvordan ALT kan lade sig gøre, når menneskers viden, indsigt, påfund og energi forbindes. Alt kan lade sig gøre, det er ret smukt. Jeg tror på andre mennesker, fremmede må sove hos mig, jeg elsker øjenkontakt. Og sociale medier. Motorvejen over dem alle til at forbinde alle verdens muligheder.
  • Jeg er mor. Jeg har to unger som begge bor primært hos mig, hos deres hver især far hver 2. weekend. Benjamin som skal i gymnasiet om lidt. Kamille som skal i 2. klasse. Som alle andre, så er mine børn mit et og alt. Jeg tror på at jeg har glade børn når jeg er glad, derfor insisterer jeg på at det kan lade sig gøre at have en karriere og være en god mor. Jeg er en fantastisk mor og en fantastisk karrierekvinde, men sjældent på den samme dag.
  • Jeg er ambassadør for hhv Dansk Røde kors, Mellemfolkeligt Samvirke, Julegaveregn. Lige nu er jeg med i et projekt hvor Anne Sax samler bh´er ind. Der er tusindevis af bh´er i vores skuffer, som aldrig kommer på, fordi størrelsen fx er forkert, andre kvinder kan få glæde af de bh´er, du kan oven i købet få et gavekort ud af din bh. Det synes jeg du skal læse lidt mere om her!
  • Jeg er feminist. Jeg tror på lige rettigheder og lige vilkår for min søn og min datter. Danmark er noget langt, men vi er ikke i mål, i mange lande i verden er der reelt ingen ligestilling, det vil jeg gerne være med til at påvirke, derfor ytrer jeg mig ofte i den offentlig debat om ligestilling. Her er et link fra Lorry i sidste uge
  • På Folkemødet på Bornholm er jeg i stald hos Codan hvor jeg skal holde en række indlæg under fællesnævneren “Modern Living”, hvis du er på Folkemødet, så kik forbi.
  • Jeg gør lige hvad der passer mig, lige hvad jeg har lyst til. Jeg er  med alderen gået hen og blevet ligeglad med hvad andre mennesker tænker om mig, det er min største frihed.

 

Sociale medier

Skills: Entrepreneurship – New & digital Media – Public Speaking – Social Media – Public Relations – Networking – Event Management – Online advertising & Marketing – Digital Strategy – Corporate branding & Communication – Content Strategy – Social Media Marketing – Strategic Communication – Journalism & Blogging – Boardmember

 

På mit visitkort skriver jeg Idemager, Drømmer & Fantast. Det med drømmer er lidt misvisende, da jeg faktisk lever mine drømme ud.

Kh Michelle (hvis nogen læste så langt (Wiki)…..)

 


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010