Skrevet blogs.bt.dk
Du har et valg
Verden er fuld af valg. Hver eneste dag har vi valg. At du læser den her klumme, er et valg. Du kunne jo også ligge og kigge på himlen, forføre så himlen synger, slå græsset eller ordne vasketøj.
Eller du kunne rejse Jorden rundt. Forskellen på dem, som sejler Jorden rundt, og dem, som ikke gør, er, at den første gruppe handler, mens den anden gruppe (alle os andre) kun drømmer om at gøre det. Jeg har læst Troels Kløvedals bøger, siden jeg var barn. I drømmene har jeg tit sat sejl og set store havskildpadder svømme i det smukkeste turkisblå vand. Tænk, hvis jeg ikke bare tænkte …
En sætning har bidt sig fast hos mig. Den er sagt af den hollandske pige, som sejlede Jorden rundt som 15-årig. Hun var verdens yngste jordomsejler. De hollandske myndigheder forsøgte at forbyde hende det. De tog forældremyndigheden fra hendes far, fordi han ville give hende lov at rejse. Det var for farligt, mente myndighederne. Hun kunne jo dø af det.
Men hun havde truffet et valg, og jeg har aldrig set et menneske mere klar end hende. Klarheden stod i skærende kontrast til alle de uklare mennesker, jeg ser hver dag – inklusive mig selv.
For mig at se levede hun så heftigt, at vi andre ikke kunne følge med. Det var for vildt at se på lige midt i grillpølserne fyldt med e-numre. Logikken var at stoppe hende, inden hun døde af de farlige, skøre valg, hun traf. Men hun kom af sted. Hun levede som Pippi Langstrømpe, lavede pandekager og ofrede dem til Neptun, mens hun sang alene på dækket. Og så sagde hun den sætning, som er blevet hængende hos mig: ’Jeg forstår ikke voksne. De går på arbejde for at tjene penge til at købe alle mulige ting, som de sjældent ser, fordi de alligevel er på arbejde dagen lang’.
Sætningen ramte mig midt i solar plexus. Det er mit liv rammet ind i én sætning. Og jeg bilder mig endda ind, at jeg vover og handler mere end de fleste. Men oftest gør jeg mest det samme som alle andre. Jeg gør alt for meget, som jeg plejer. Jeg glemmer i hverdagen, at jeg har et valg.
For nylig var jeg til en fødselsdag, hvor et af parrene dagen efter ville rejse ud i livet med deres to børn for at se på hinanden og på verden. De skulle rejse i to måneder og kun i Sydamerika, men det er sgu da fantastisk. De ser mulighederne dér, hvor vi andre ser forhindringer. De gjorde et stort indtryk på mig. Nu er de af sted. Mens jeg skriver denne klumme, har de smagt mærkelig mad, er blevet stukket af sære insekter, har passet på hinanden, set solen stå op i regnskoven, og de har levet … De har valgt at rejse ud for at opleve verden sammen, og de oplevelser og den tid kan man aldrig tage fra dem. De kan leve af de minder for evigt. Selv om de nok skal klippe hæk to gange, når de kommer hjem.
Om lidt skal jeg til Mallorca. Jeg vil gøre det magisk, sjovt, eventyrligt. Den rejse skal betale prisen for de fleste dage, hvor jeg gør, som jeg plejer. Jeg skal forløse alle mine drømme om sex, familie, leg, latter, nøgenbadning og lækker slow food. Jeg skal give den gas, og vi skal le og le. Den følelse skal holde et helt år. Vi skal le så højt, at det kan høres 365 dage.
Hvis det gør dig misfornøjet at læse, fordi din situation er nogenlunde den samme, så husk, at uanset hvad din situation er, så har du et valg. Muligvis ikke de valg du drømmer om, men dog et valg. Start med dig selv.
Ellers ender det, som Mikael Simpson synger: ’Jeg har lyst til meget mere, end du aner, og i nat der lagde jeg tusind planer, men i morges der gjorde jeg, som jeg plejer’.