Tilbage til siden

Skrevet

At rejse er at leve

“At rejser er at leve!” er et af min yndlingscitater. (H. C. Andersen)

Jeg har, siden jeg begyndte at tjene mine egne penge, regnet min løn om til flybilletter. Ja først togbilletter, siden flytbilletter.  Jeg startede da jeg var 14 år. Jeg vaskede op hos slagteren i Prima, jeg bildte dem ind jeg var 16 år og fik jobbet. Jeg måtte forklare da jeg afleverede frikortet og ikke forstod at min alder fremgik af mit cpr. nr. De ansatte mig og jeg elskede det og fik buksevand TIT. Jeg vaskede også op på Restaurant LeBeouf og solgte håbløst grimme læderjakker i Skinwear.

I løbet af en vinter, havde jeg tjent penge nok til min første interrailtur. 16 år og et par måneder gammel drog jeg afsted med min veninde Pernille og lærte ret så meget om livet på 4 uger!

Den anden dag opdaterede Thorborg på Facebook, noget a la “Hvis du konstant længes efter den næste rejse, skal du måske få styr på din hverdag, så du ikke altid længes væk” (Frit efter hukommelsen)..

Det tænkte jeg meget over, det er en holdning som jeg er blevet konfronteret med tit. Fordi jeg rejser tit. Er jeg på flugt?

Jeg holder virkelig meget af min hverdag. Jeg føler at jeg har skabt det liv jeg ønsker at leve. Jeg dyrker det som gør mig glad, jeg forsøger at minimere det som ikke gør mig såååå glad, støvsugning fx.

Jeg holder af min hverdag OG lider af evig udlængsel. Evig udlængsel. Min yndlingsapp til iPhone er Flyradar, hvor jeg total nørdet kan sidde og følge med i flytrafikken i luftrummet over mig, lige nu. Hvilken fly som er på vej hvor hen. Så forestiller jeg mig hvem som er ombord og hvad de skal.

Da jeg for nyligt talte med Benjamins klasselærer, sagde han blandt andet, at Benjamin har et større perspektiv end de fleste af sine klassekammerater, simpelthen fordi han har set en stor del af verden. Det gjorde mig glad. Og stolt. Og jeg tror at netop det med perspektivet, er en stor faktor i min evige udlængsel. Jeg ved simpelthen at jeg har det godt. Selv når jeg har det allerværst, VED JEG, at jeg har det godt. Det er sundt at tænke sådan!

Der er skrevet meget om krise og fattigdom i DK i 2012. Selvfølgelig skal vi bekæmpe fattigdom i Danmark. Selvfølgelig skal vi hjælpe dem som ikke kan selv. SELVFØLGELIG. Men når dem som faktisk får meget, klager og jamrer fordi de ikke får mere, så tænker jeg først at de er fattige. Ikke så meget pga genbrugstøj og for meget pasta med ketchup og det manglende juletræ, men pga mindsettet. For hvis man altid måler op i mod dem som har mere, så er man evigt fattig. Der er altid nogen som har mere. Og hvis man ikke kan tage ansvar for sine valg, men konsekvent peger og kun kikker på hullerne i osten, så bliver man aldrig glad.

Jeg coachede for nyligt en kvinde som var ked af, at hun følte at hun skulle nøjes. Og at nøjes er ikke en rar fornemmelse vel. Men hvornår nøjes vi? Hvad betyder “nøjes”?

Jeg ved godt at jeg har et super privilegeret liv, det er faren ved at udtale sig om de her emner, for hvem er jeg at sige sådan, når jeg er så fandens priviligeret selv. Da jeg forsøgte at kæmpe for et bedre Nørrebro, blev jeg lynchet af egne naboer, jeg skulle ikke sidde i min store luksuslejlighed og udtale mig om, hvordan det var at bo på Nørrebro. Well well. Når jeg gik ud af min hoveddør, var jeg vel på det samme Nørrebro som mine naboer?

Må jeg her minde om, at jeg har været på randen til at blive smidt på gaden, med Benjamin under armen, fordi jeg ikke kunne betale min husleje. Gennem flere år var alt i mit liv en økonomisk kamp. Jeg sneg mig ud og ind af min egen opgang, fordi jeg var bange for at møde formanden for min andelboligforening på trappen, fordi jeg var måneder bagud med huslejen.

Jeg drak the med fogeden, mens Benjamin tumlede rundt på gulvet. Jeg var helt sikker elendig til at forvalte de få midler jeg havde, men jeg havde sørme heller ikke meget. Men jeg følte mig aldrig fattig. Det åd aldrig mit humør, jeg lå ikke søvnløs, jeg følte aldrig at jeg skulle nøjes. Jeg holdt en fantastisk fødselsdagsfest for Benjamin. Vi poppede kilovis af popcorn uden låg på gryden. Og er det ikke sigende, at han husker den fødselsdag bedre, end det år hvor jeg betalte i dyre domme for selveste Bamse og Kylling?

Måske åd det aldrig mit humør, fordi jeg har set verden. Måske fordi jeg har set virkelig fattigdom og decideret sult. Måske fordi perspektivet er større. Jeg vidste at jeg var sindsygt privilegeret, selv den dag fogeden kom. Og når jeg er privilegeret i dag, er det fordi jeg SELV har skabt det. Det faldt ikke ned fra himlen.

Og hvor har jeg så lært mest på mine rejser? Var det i Kenya hvor jeg boede hos mennesker som kendte til sult. Sådan rigtig SULT. Eller var det på Maldiverne, hvor en nyrig russisk spade i Versace med paillet og swarowski, brokkede sig over en forkert temperatur på champagnen – til tusindevis af dollers. Eller var det kombinationen af begge oplevelser? Helt sikkert er det, at Mary i bushen i Kenya var et rigere menneske end “Sergei-spaden” på Maldiverne.

Jeg elsker at rejse. Jeg drømmer altid om næste tur. Jeg tager det hele med hjem i mit hjerte. Jeg vokser af det. Jeg værdsætter det jeg har. Jeg bliver et bedre menneske. Derfor omregner jeg stadig alt i flybillet-valuta. Flybilletter er min foretrukne valuta. Med flybilletter kan man lokke mig til meget (læs alt)

Om 3 uger skal jeg til Dubai og holde foredrag. Og opleve. Og kysse, for Morten skal med. Jeg drømmer om at tage hele mine nærmeste familie med til Indien i løbet af 2013. Jeg var der for et år siden. Det er for fantastisk til at jeg kan have det alene for mig selv. Mine nærmeste skal også se, mærke, dufte og smage. Der er også en storbyferie til NYC i maj. Det eneste sted hvor jeg bliver ved med at vende tilbage til. Der er en sommerferie sydpå med sol og is og god tid på dasemåden. Måske et smut til Italien og besøge gode venner, suge deres livsstil og gastronomi ind i hjertet. Misunde de mange spontane gæster som vælter ud og ind. Forsøge at tage det med hjem. Være lidt mere italiener. Spanier. Inder. Amerikaner. Tysker. Plukke det bedste af alt hvad jeg har set.

Et af mine nytårsforsæt er at jeg ikke vil købe tøj i 2013. Simpelthen fordi jeg hellere vil bruge pengene på noget “ægte”. Jeg shopper jo når jeg keder mig?! Mærketøj er ikke virkeligheden. Jeg vil hellere lave lækker mad til mennesker jeg elsker og holder af. Jeg vil kikke skønne mennesker i øjnene. Jeg vil rejse, se og smage verden. Høre mere musik gå til flere koncerter.  Jeg vil kikke på stjernerne længe og gerne fra mange vinkler.

Jeg er ikke på flugt fra min hverdag, jeg er på jagt efter livet. Den som smager mest, ser mest, forstår mest, griner mest, kysser mest, glædes mest, deler mest, danser mest, bader mest og rejser mest – VINDER!

2013 – Nu kommer jeg og ÆDER dig!

Hvis du vil se billeder fra nogen af mine rejser, kan du klikke her!

Kh

Michelle

 


2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010