Tilbage til siden

Skrevet

Norge i mit hjerte

 

Norge i mit hjerte, Afrika i min pung.

Det er en af de ting som prenter sig helt fast i hjernen, hjertet og livet. Ingen af os glemmer nogensinde hvor vi var, hvad der skete omkring os og hvem vi var sammen med, da vi fik de første informationer om tragedien i Norge.

Jeg var på ferie, jeg sad på en restaurant sammen med min kæreste og vores 3 børn, det lykkedes os at fange en wifi på vores iPhones, vi ville sorgløse lige opdates på hhv. Facebook og Tour de France resultater, men pludselig ændrede verden sig. I Norge, så tæt på, så meningsløst og BØRN! Vi var i chok, fortvivlelsen var stor.

Her efterfølgende er jeg egentligt taknemmelig for at vi var så langt væk. Vi slap for TV og aviser, vi så ikke billederne og massekommunikationen,  vi havde ikke øjenkontakt med detaljerne i grusomheden. Vi var rigeligt påvirket uden.  Det er ren ondskab og forfærdeligt.

Lige i hælende kommer alle reaktionerne og dem skal der være plads til. Afsindigt mange af mine Facebookvenner ændrede deres profilbillede på Facebook til det norske flag. God ide.  Mange donerede deres statusopdateringer, Danmark holdt et minuts tavshed som jeg meget gerne havde været en del af. Havde jeg været i Danmark var jeg nok også gået forbi den Norske Kirke.

Det er meget naturligt at der opstår indsamlinger til kranse og blomster. Man får simpelthen brug for at gøre noget for at ”arbejde med sin afmagt”. Det er det mest naturlige i verden. Det forstår jeg godt. Jeg fik også invitationerne til at sende en rose. Jeg elsker initiativ, men når jeg er uenig vil jeg have lov at ytre mig.

Jeg skrev følgende status opdatering på Facebook:

“- er også hårdt ramt af tragedien i Norge, MEN i stedet for at sende 25 kr til en blomsterkrans, så doner nogle penge til Afrika hvor 1000 gange (eller mere) børn, dør hver dag – AF SULT!!!!!”

Jeg var godt klar over, da jeg skrev den status opdatering, at jeg ville få mange og blandede reaktioner. Både forståelse og det modsatte. Det endte med 100 stk “Thumbs up” og 86 kommentarer. En del meget vrede og også mange opbakkende. Desuden fik jeg 24 mails “offwall” med opbakning. Jeg blev også kaldt “en hater” af en af initiativtagerne til en af indsamlingerne. Det forstår jeg ikke. Er jeg “en hater” fordi jeg er uenig i et initiativ?

I afmagt over situationen i Norge, har de fleste brug for at gøre noget,  at donere noget, men jeg har en meget klar holdning om at donationen, skal bruges bedst muligt. For mig er det IKKE hensigtsmæssigt at sende blomster (penge) til døde børn. Med Norge i hjertet kan man fx godt vælge at sit bidrag til en hjælpeorganisation som skaffer og leverer vand til børn som er ved at dø af tørst! Eller noget andet med fremtid i.

Den mest roste kommentar på min statusopdatering kommer fra Frank Romlund Nielsen, min gode ven og nabo,som skriver: “Jeg er sådan set ikke så hårdt ramt, men det er der 4-6000 familiemedlemmer og venner til de næsten 100 børn og helt unge mennesker, der med dødsangsten mejslet ind i kroppen, måtte se en gal morder i øjnene, inden han aflivede hver af dem som var de slagtesvin. Jeg foreslår derfor, at alle bakker moralsk op om det norske folk, og offentligt viser deres foragt mod terrorrens feje fjæs samtidig med, at de (fortsat) støtter de tusindvis af lidende fra naturkatastrofen i Afrika med tiltrængte hårde kontanter. Men først og fremmest beder jeg om, at den ene tragedie ikke bliver brugt til at bagatellisere den anden. Tak.”

God pointe, 29 personer (inkl migselv) giver “Thumbs up”.

Jeg forsøger IKKE at bagatellisere tragedien i Norge. Jeg ønsker sådan set heller ikke at blande tingene sammen. Når en hel nation græder over ikke at kunne redde børnene på Utøya, så er det vel relevant at nævne at er er andre børn vi kan redde? Det mener jeg! Jeg ønsker bare et focus på at de bidrag vi giver rammer bedst muligt. Jeg bliver ramt af Franks beskrivelse af de mange børn og unge som med “dødsangst mejslet i kroppen, matte se en gal morder i øjnene, inden han aflivede dem som slagtesvin”. Og ja, det var det der skete, det er godt formuleret af Frank. Selvfølgelig bliver vi afsindig dybt berørt. Men jeg kan lave en tilsvarende malerisk beskrivelse af situationen i Afrika lige nu.

Afkræftede, udmagrede, indslunkne mødre som bærer deres børn hundredevis af kilometer til fods gennem endeløs savanne, mødre som selv er ved at falde om af afmagt og håbløshed, de ser hvordan børnenes øjne bliver tommere og fjernere. Alligevel finder de en ufattelig indre styrke og vandre videre I den bagende sol, i håbet om at deres elskede børn overlever, med håbet om at hjælpen kommer, med drømmen om at skaffe vand og mad til de små liv. Jeg forestiller mig mødre som skal vælge om de vil satse på storebror eller lillesøster, når de skal vælge hvilket af de to børn, de skal lade ligge i vejkanten.

Der er ingen tvivl om at jeg er provokeret af, så massiv opmærksomhed til Norge, når en endnu større katastrofe ikke fylder meget i de fleste danskeres bevidsthed. Afrika har mistet sin chok effekt. Vi har set på de billeder og hørt de historier hele vores liv, det ryger i et filter. (For de flestes vedkommende, måske ikke dig, men de flestes!)

Rigtig mange skrev i tråden at de havde overskud til  at give penge til BÅDE Norge og Afrika. Det har jeg også, men begge beløb går alligevel til Afrika, hvor pengene kan arbejde. Norge får mit hjerte, min sympati, min opmærksomhed. Penge til blomster har de selv. Blomster bringer ikke døde børn til live. Vand redder liv. Støt hvor du vil og hvem du vil, min opfordring er at du gør dig overvejelser inden du vælger hvor.

Og ja, jeg har trukket “Afrikakortet”, for de har de fortjent. Der er ikke tilnærmelsesvis nok opmærksomhed i deres retning.

Vil du hjælpe mere, så læs her:

I samarbejde med www.kvinderforindflydelse.dk arrangerer jeg en stor event i København lørdag d. 20 aug. Du er inviteret. Formålet er at rejse 500.000 kr til nødhjælp til Afrika. Det er en Running Dinner for ALLE, altså IKKE en single event. Du kan vise verden at vores døre er åbne omend grænserne er lukkede. Vis at du gerne inviterer en fremmed på middag. At du er fuld af tolerance og håb. Det er en skøn made at netværke på, møde nye spændende mennesker og efter middagen er der stor danse- og cocktail fest på det nye smukke Tivoli hotel.

Læs mere om eventen på www.hvemkommertilmiddag.dk – her kan du også melde dig til. Spørgsmål til eventen bedes mailet på michelle@runningdinner.dk

Kh Michelle

PS. Du er altid velkommen til at diskutere, være enig, uenig, dele dine synspunkter, men hold venligst tonen sober


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010