Skrevet
Det ved jeg sgu ikke
Jeg er ofte blevet spurgt, om jeg ville stille op til interviews om personlig branding. Det vil jeg ikke, for jeg ved intet om det. Jeg forstår jo på henvendelserne at jeg ”er det”, altså et personligt brand, det er nok meget godt, men det var bare noget som skete. Kan jeg afkode hvordan det skete? Som altid er jeg praktikeren. Jeg har gjort det. Jeg har ikke spekuleret det ihjel.
Så spurgte Stine om jeg ville stille op i et interview om personlig branding. Og netværk er Gud og jeg elsker Stine, så når Stine spørger, så siger jeg ja. Stine var min højre hånd og min højre hjernehalvdel i mange år i Runningdinner.dk og jeg savner hende for evigt. Og kære alle chefredaktører på magasiner og blade i hele Danmark, hvis i mangler en stærk personlighed, skribent, tovholder, iværksætter på jeres blad, så har jeg en gave til jer. Hun hedder Stine Bruun – HUSK det navn! Nå men Stine videreuddanner sig helt sindsygt og ville interviewe mig…
Det betød at jeg blev nødt til at tænke lidt over det, det der personlig branding. Og svaret, for mit vedkommende, er ret simpelt. Her er min opskrift;
Jeg har været mig selv
Jeg forbeholder mig retten til at blive klogere
Jeg har været mig selv helt tydeligt
Jeg står ved mine holdninger, også når de ikke er populistiske
Jeg tør udtale mine holdninger højt
Jeg tør være ærlig
Jeg er ikke fedtet med mig selv
Jeg besidder stor selvironi.
Jeg kæmper for det jeg tror på
Jeg kontakter mennesker. Mange mennesker!
Jeg har sluttet fred med, at ikke alle mennesker, kan lide mig!
Jeg fortsætter, jeg kæmper, jeg prøver igen!
Vær så god, kopier efter lyst og behov.
Jeg holdt et foredrag i går hvor jeg fik spørgsmålet ”Er du ikke bange for at fejle”. Nej det er jeg ikke. Jeg har virkelig stor erfaring i at fejle. Det er nærmest en slags speciale. Det jeg har lært det er – at fortsætte. Hvis jeg står på en eller anden form for succes lige nu, så garanterer jeg at den er bygget på et solidt fundament – af FIASKO!
Her er en lille historie, som jeg fortæller i alle mine foredrag.
Vi har personen A og vi har personen B.
A har en drøm. A har en livsdrøm som fylder uendeligt meget i As tanker og i As hjerte. A drømmer om at føre sin drøm ud i livet. A har brugt umindelige tider på at skitsere sin drøm. B har også en drøm. B har en livsdrøm som fylder uendeligt meget i Bs tanker og i Bs hjerte. B drømmer om at føre sin drøm ud i livet. B har brugt umindelige tider på at skitsere sin drøm.
Nu gør A det! A kaster sin drøm ud i virkeligheden, handler på sin drøm. Satser ALT på sin drøm. Går all in. Kæmper blod, sved og tårer. Men A lykkedes ikke. A må give op. B derimod er stadig i drømmetilstand. B drømmer og drømmer og drømmer uden nogensinde at tilsætte handling.
Stop lige op her et øjeblik her, og overvej hvad du vil svare på spørgsmålet: ”Hvem af de to respekterer du mest, A eller B?
Hvis du siger B, så luk siden ned, gå i seng, pas på livet – man kan slå sig på det. Der er aldrig nogen (endnu) som har sagt B.
Hvis du siger A, så forklar mig lige, hvorfor størstedelen af alle mennesker i hele verden, ikke handler på deres drømme, hovedsagligt af frygt for hvad de andre vil tænke og af frygt for at fejle, når ALLE ALTID (!!) har større respekt for dem som handler på deres drømme. Uanset om de fejler eller får stor succes.
Og muligheden for succes foreligger. Den er ligefrem proportionel med indsatsen/ drivkraften/ netværket og dit gode humør. Indtil det modsatte er bevist, forbeholder jeg mig retten til at tro på, at det her er mit eneste liv! Der er også nogle kloge mennesker som siger at vi kun fortryder det vi ikke gjorde. Det tror jeg på!
Hvor meget modgang har du budgetteret med i dit liv? Og går du i panik når den modgang dukker op? (for så har du jo IKKE budgetteret med den!)
Go go go! Og husk at jeg elsker når I deler jeres tanker og kommentarer, så ved jeg at I er der :)
Kh Michelle, fra morgenstunden i Ålborg Lufthavn…
PS, jeg holder snart et foredrag nær dig! Se datolisten her!