Tilbage til siden

Skrevet

Janteloven og mig.

Jeg så for nyligt en kvinde, som var så spækket med diamanter, pels og høje hæle, at hun var en stund værdig. For mig. Alene det berettiger hendes tilstedeværelse, tak fordi du fik mig til at tænke. Alle andre var helt low key, sad i solen og slappede af og spiste “nem mad” med fingrene på brosten. Så må man altså gerne kikke på 12 cm Louboutin stilletter, som kommer trippende med rigtig meget guld. Det er vel derfor hun har det på? Det er vel næppe for at blive undgået?

Jeg tager på mig, at min beskrivelse var for dårlig, for jeg blev halshugget af mange, og bliver det måske igen. Det var for småt, skrev mange, at have det som jeg havde det. Det var tydelig jantelov, jeg havde ikke plads til hendes rigdom og penge. Det var slet ikke faldet mig ind.

Det har intet (for mig) at gøre med jantelov. Hun må tjene en milliard million. Det blev læst som smålighed, som om jeg ikke kunne rumme hendes fremtoning, og det er der en vis sandhed i. Jeg forstod den ikke, og det tænder min diskussionslyst. Hendes værdier kontra mine.

Jeg har nogle helt andre værdier. Det betyder ikke at hun ikke må gøre som hun vil. Hun må have et helt skab fuld af sko til 10.000 kr pr par og alverdens diamanter. Hun må opbevare dem i en Masarati hvis hun vil. Jeg vil bare ikke. Det giver mig INGEN glæde. Det gør havet, et bål og latter.

Straks skulle jeg forsvare, om hvor vidt jeg kunne tillade mig at have det sådan, når jeg har et par Pradasko (købt til halv pris) og selv ejer to diamanter og at det også koster at flyve sine børn rundt i fly i hele verden. Jeg kan sagtens forklare hvor stor betydning mine smykker har for mig. Min skilsmissering af omsmeltet guld fra to vielsesringe (som blev købt i kærlighed der stak af) og min uslebne rå diamant, jeg købte inden jeg fik fjernet en tumor i mit hoved. Og jeg har egentligt ikke lyst til at forsvare mine valg, mere end hun sikkert har. Og jeg har været uklar hvis det kom til at handle om penge.

Jeg har været med på bølgen af dyre ting. Jeg har mange af dem, fra da jeg fandt værdi i det, men køber sjældent nogle nu. Jeg har været ved at dø, det lærer man sin virkelighed at kende af.

Alle må gøre som de vil, så længe det ikke gør skade på andre. Det er der i mine øjne, hele industrier som gør, og som har gjordt det så længe at vores idealer er derefter. Jeg tror jeg skal barbere mine ben for at være ren.

I min datters vennekreds taler de om vægt i 2. klasse. Det er ikke unormalt at få bleget sit røvhul af kosmetiske årsager. Vi får plukket øjenbryn for det er smukkere end måden de vokser ud på. Og jeg skal ikke holde mig for god, der er masser af ting jeg ligger under for og gør som det mest naturlige i verden. Som er unaturligt. Det er nogle andres levevej. Sådan er verden. Anoreksi og overspisning findes og er næppe tegn på trivsel. At så mange får stress er nok ikke fordi deres hverdag fungerer?

I gamle dage ville vi være blege, som tegn på at vi sad i skyggen og havde andre til at arbejde. Så ville vi være brune, som tegn på at vi havde tid til at ligge i solen, mens andre arbejdede. Det viser en social rang. De klogeste er blegest nu, for at bekæmpe kræft og de mest uoplyste ligner George Hamilton. Midt imellem er bedst. Tror jeg. Solarier og spraytan er en stor industri. Penge.

Det er ikke sort hvidt, alle har en forklaring, ingen af os gør noget uden håb om at få noget ud af det. Uanset hvad det er. Givetvis også kvinden i diamanter og høje hæle, og hun er velkommen. Hele pointen (som jeg ikke skrev tydeligt nok), er at det IKKE ville gøre MIG glad. Det ville det engang, og på min hylde står sko og griner af mig til 15.000 kr. Jeg kan ikke forestille mig hvor smertefuldt det er at have dem på en hel aften. Det betyder da ikke at det ikke er pænt, at andre ikke må, at det ikke kan være røvsexet. Jeg vil bare helst forføre min kæreste på en anden måde.

Jeg vil gerne være sexet. Det meste handler om det. SEX, kærlighed, hengivenhed, lyst. At tage sig bedst muligt ud.

Jeg vil gerne være forbillede på, at der er en anden vej, derfor ytrer jeg mig. En vej hvor vi hjælper hinanden, løfter hinanden, roser hinanden og hjælper folk der er faret vild. Jeg har endnu aldrig set et menneske i overskud som er nedladende, mennesker i overskud de er opløftende. Det betyder ikke at jeg ikke kan være nedladende, men jeg er det meget lidt her i 40erne, i forhold til i 20erne fx. Det er sjældent et godt tegn. Andet end det er menneskeligt.

Jeg har prøvet at være for tyk. Det var skidt. Slet ikke idealet. Og så har jeg prøvet at være for tynd på grund af sygdom. Det sidste var for mig livstruende og meget værre. Folk må da være bodybuildere eller elske farkroppen som de vil. Jeg ved i en alder af 43 år, hvad der er bedst for mig, det er svært at undgå, og jeg efterlever det totalt sporadisk. For der er også andre ting der er bedst for mig, og de harmonerer ikke nødvendigvis. Chokolade, sol, for lidt søvn og stråling fra min mobiltelefon.

Derfor kan jeg da godt drikke slowpresset økologisk juice til. Og elske dyre hoteller, mens jeg beundrer en kvinde som lever i skoven af mad hun selv samler. Jeg tager karbad selvom det er noget gevaldigt spild.

Hvis jeg skal være 100% økologisk, palæospisende og i unavngivne hippiesko for at have den holdning, så fejler jeg (også) her. Men hvis jeg (for det meste) skal kysse mine børn, elske mine ven/inder og holde fødselsdage uden at folde servietter som svaner, uden make up på, og slippe for at få en pels og tusinde diamanter, så er det lige mig. Så vil jeg gerne advokere for den holdning. Minde de unge pige om at de ikke behøver at barbere ben.

Og nej, det ene udelukker ikke det andet. Nej. Men så kan vi slet ikke snakke sammen? Når holdninger til forbrug udløser at man nok har en skygge, eller er drevet af Janteloven og smålighed.

Det betyder ikke, at jeg ikke synes at jeg lever klogere. FOR MIG. Det er hele pointen!

Til min fødselsdag blev jeg ISÆR glad for 5 gaver. 1. Min familie gemte sig mens jeg åbnede døren, vupti så var 10 mennesker væk, det var sjovt. 2. Min veninde gav mig et kort, hvorpå der stod at hun gerne ville give mig en gave når hun havde lyst, i stedet for på en bestemt dag. Det gør hun tit. 3. En anden veninde gav mig noget hun selv havde brug for, når hun låner mit karbad. LOVE IT. 4. En tur fuld af latter i Cirkusrevyen. 5. Min kæreste gav mig en smuk lysestage som han selv har tegnet, den er “to lys på samme plade”, os. Meget værdifuldt hver gang jeg tænder den i al evighed. Jeg har lyst til at kysse i skæret fra de lys. Samlet set fik jeg kærlighed.

Jeg er komplet ligeglad hvad folk gør, også damen som aktiverede min hjerne, bare vi husker at vi har et valg. Bare vanen, eller nogle for os forkerte værdier, ikke æder os uden vi opdager det! Alle har ret til at være latterlige, menneskelige, selvmodsigende som de vil. Bare vi er bevidste om vores grundholdning. Det kunne da ikke rage mig mindre hvad verden synes om min. Med mindre folk jeg ser op til, minder mig om at jeg skrider i svinget. Så ændrer jeg adfærd. Andres adfærd gør at jeg har tusinde holdninger, politisk, børneopdragelse, alt.

Og jeg ændrer holdning når jeg bliver inspireret til at tro på noget nyt. For eksempel med alderen. Jeg ser det som en af mine største friheder, at jeg ved at min økonomiske kurve og min lykke kurve bestemt ikke følges ad. Jeg har prøvet begge dele. Jeg har ikke været fattigere i 15 år, men jeg er især i live.

Hvis jeg nogensinde synes det er at god ide, at trippe rundt med 1000 diamanter på, i Louboutin stilletter på brosten, i pels i solen, så STOP MIG. Mind mig om noget vigtigt, fortæl mig om noget sjovt, for eksempel om selvironi. Det drejer sig hverken om jantelov eller penge. Det drejer sig om hvad der skaber værdi for MIG. Og klart jeg gerne vil råbe højt om det der gør mig glad. Det vil jeg gerne udbrede.

Jeg ønsker at fortælle andre, når det jeg ser, i MINE øjne er forkert. Alle må kopiere det der giver mest mening for dem, hende mig. De må hjertens gerne kopiere det jeg gør, det som virker for mig, derfor fortæller jeg om det. Det er en god ide at være Jehovas Vidne hvis det gør dig lykkelig, det er bare ikke det jeg har set. Du må være 150 kg fed hvis du trives med det, det er bare ikke det jeg har set.

Hvis vi ikke alle gjorde det, lod os påvirke, så kunne vi genopfinde den dybe tallerken hver dag!

50% af den danske befolkning kan ikke lide at tage på standen, af frygt for at vise deres kroppe. Hvad hjælper dem mest, at kroppe ser ud forskellige, end at de ikke blev bikiniklar på 4 uger med sixpack? Det vi gør giver vi videre til vores børn.

Jeg har prøvet alt muligt som i den grad IKKE virkede for mig, det fortæller jeg hjertensgerne om, i håbet om at andre går uden om. Eller følger min sti væk fra lorten. Vi må kopiere hvem som helst, især hvis vi har en holdning.

Jeg synes vi er kollektivt skøre i for mange af vores valg. Alene krig for at skabe fred er meget dumt. Astrid Lindgren sagde engang “Tænk hvis der var en krig men ingen kom”. Tænk hvis ytringfriheden blev brugt klogere, end at genere en hel religion. Tænk hvis vi mødte alle fremmede i kærlighed i stedet for at blive skræmt.

Det får mig til at tænke. Hver dag. Sko som gør ondt, til 10.000 kr er LATTERLIGE. Især på brosten. Hvis du er et menneske som gør som du vil, fordi der er en tanke bag, hvis du synes noget er genialt, sexet, smukt eller klogt, er du nok ligeglad med hvad jeg tænker?

Når jeg er usikker er jeg meget påvirkelig. Jeg er frustereret når noget ikke passer. Det drejer sig IKKE om at jeg ikke under nogen hvad end de kan købe. Alle må købe hvad de vil!

Husk, foredrag torsdag (21/5) i Århus og næste torsdag i Købenavn (28/5), billet her.


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010