Warning: session_start(): Cannot send session cookie - headers already sent by (output started at /home/www/michellehviid.dk/wp-content/themes/michelle-hviid/functions.php:3) in /home/www/michellehviid.dk/wp-content/themes/michelle-hviid/functions.php on line 5

Warning: session_start(): Cannot send session cache limiter - headers already sent (output started at /home/www/michellehviid.dk/wp-content/themes/michelle-hviid/functions.php:3) in /home/www/michellehviid.dk/wp-content/themes/michelle-hviid/functions.php on line 5
Tæt på en syg | Michelle Hviid
Tilbage til siden

Skrevet

Tæt på en syg

img_9434

I dag for to år siden. Den kvinde der falder er mig. Hun kan intet se, intet høre – hun falder bare. 2 år senere er jeg tilbage hvor jeg var for to år siden. Jeg kommer aldrig tilbage til det samme sted, men jeg står ligeså hel og stærk og modig og fuld af liv som da omvejen begyndte.

Den tumor har koster mig mere end jeg havde kunne forstille mig i min vildeste fantasi, mest på det menneskelige plan. Godt jeg ikke vidste hvad jeg skulle igennem. Så havde jeg givet op.

Det vigtigste jeg har lært, er at selve sygdommen kun er en brøk af et sygdomsforløb. Det rækker langt ind i kærlighed, økonomi, fremtid, muligheder, drømme, angst, andre menneskers liv, selvbillede – end man kan forestille mig.

Her er de bedste råd jeg kan give:

Lad være med at tro, at du ved hvad du kan gøre for en syg, det er deres behov og ikke dit der tæller.

Vær konkret når du tilbyder din hverdagshjælp. Fx: Jeg kommer forbi med aftensmad “den dag”. Hvis du spørger om du kan hjælpe, har den syge stadig ansvaret for at sige ja tak. Tag ansvaret. Giv et par ting de kan vælge mellem, så de får den bedste af fx 3 muligheder.

Pas på ikke at umyndiggøre den syge, det er et kæmpe overgreb når der pludselig bliver talt over hovedet på en. Lyt. Lyt. Lyt. Også mellem linjerne.

Husk at sygdomsforløbet er ca 20 gange så langt som den periode man er i hospitalstøj.

Tillad den syge at være i en større sorg og angst end du forstår.

Den største indirekte hjælp for den syge, er at være der for den syges børn. Give dem et helle. Også i en lang periode efter faren er overstået. En månedlig fast biografdag. Et trygt holdepunkt.

Tag teflon på, vær den stærke ❤️Find din kanal til at overleve, en kanal uden berøring med den syge.

Den syges største sorg er den bekymring de pådutter andre, en gigantisk belastning de ikke er skyld i. Men en gigantisk belastning.

Uanset hvor ked, bange og presset du er, er den syge det samme – tilsat syg.

Pas på hinanden!


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010