Tilbage til siden

Skrevet

Godt jeg ikke var der!

Min søn er i USA. Han er 15 år og 10 minutter gammel og mange tusinde kilometer væk hjemmefra. Uden mig.

I lørdags ringede han til mig. Han var glad og fortalte løs. Jeg gik i PANIK da han fortalte mig, at der var bal på skolen nu på lørdag, og han havde tænkt sig at invitere en pige med. Min første reaktion var at få sluttet den skypesamtale, så jeg kunne få fat i drengens værtsfamilie og forklare moren, at drengen ikke ANER hvad han laver.

At han (så vidt vides) aldrig har inviteret en pige ud. Aldrig har været til bal. Ikke har et jakkesæt. IKKE HAR EN FLYVEDE FIS AF EN IDE OM HVAD HAN LAVER. Altså med andre ord. STOP HAM inden han slår sig rigtig grimt, hjælp ham. Moren var ret rolig. Han har vist styr på det mente hun. Eh, NEJ!!!! Det har han IKKE….. Han aner ikke hvad prom er, han kender ikke jeres kultur, han er på dybt vand!!!!

Tirsdag talte jeg med ham igen.

Den dreng er for sej. Han havde inviteret den smukkeste pige fra skolens footballhold med – og hun sagde ja. Han lavede da bare lavet et kæmpe skilt med hendes navn på, og holdt det op midt i en kamp hun spillede på stadion foran samtlige tilskuere, der er mange til sådan en kamp. Så kom hendes far lige op op prikkede ham på skulderen, så gav de lige hånd og efterfølgende sagde hun ja. Alt det fortalte han mig på skype inden han bad mig overføre penge til et jakkesæt. Han lignede en flækket træsko. Jeg måbede!

Efterfølgende fortalte jeg ham meget UNDSKYLDENDE at Kamille og jeg tager til Sri Lanka uden ham i efterårsferien, og inden jeg nåede at forklare hvorfor og at jeg elsker ham meget højt og og og og – sagde han “Bare i ikke komme her!”

Og det som jeg så lærte, ved at få et skilt lige i hovedet, det er, at han nu er så stor at han selv ved hvad der bedst for ham, jeg skal flette næbbet. Og jeg priser mig LYKKELIG for at han er så langt væk hjemmefra. For jeg havde stoppet ham. Jeg havde stoppet ham og hans tåbelige skilt, i et forsøg på at spare ham for et grim oplevelse. Godt jeg ikke var der. Det er et livshøjdepunkt han altid vil have med sig.

Her går man og tror at man er en bowlingemor. Og så er man en håbløs curlingmor….

Hold nu KÆFT hvor er jeg stolt af den dreng. Han lavede et skilt. Et skilt! Hun sagde ja. Han skal til bal i jakkesæt. Sådan….!

Næste problem bliver at få ham med hjem når jeg flyver over efter ham i november…..


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010