Tilbage til siden

Skrevet

Verden er så stor så stor

Noget af det mest meningsfulde nogensinde, er når jeg om lidt tager ungerne med til muren. Viser dem verdens vildskab, menneskabt storhed og historisk vingesus.

Jeg føler at alt giver mening, og at jeg er lykkedes som mor når træerne vokser ind i himlen, maden er anderledes, øjnene ved at trille ud af hovedet af undren og deres univers og kulturforståelse vokser.

Jeg tørrer en tåre i det fungerende øje når Benjamin forklarer Kamille hvad hun kan forvente og hvorfor. Jeg tørrer to når de griner af hinanden og efterligner sære kinesiske dialekter, Benjamin kan efterligne ham taxachaufføren vi prøvede at betale med falske penge, til perfektion. Jeg morer mig og Kamille ser op til mere end højdeforskellen mellem de to.

Vi vælter os i minder. Kan klare det meste. Vi har pjækket fra skole i ugevis, og engang da jeg (igen) bad om fri (lidt presset) sagde inspektøren: “De lærer mere på de rejser end vi kan lære dem her”

Møntenheder, sprog, regne, oprindelighed, geografi, natur. Tolerance. Og et par hundrede andre småting.

Jeg har vist dem pyramiderne, båret Kamille sovende et maraton da hun var lille og Benjamin kulturumættelig. Vi har spist frossen Lasagne på Costa del charter, set storheden ved Petra, boet i træhytter i Indien, soppet i tissepools i Italien, fløjet helikopter over NYC, set geysere på Island, talt kranier i katakomberne i Paris. Været ved lægen på Den dominikanske republik, jeg tror ikke det han gav Benjamin ville være blevet godkendt af i Danmark, men drengen blev rask. På ca 10 minutter.

Vi har redet på elefanter i Thailand før vi blev opmærksomme på dyrplageriet. Kørt fra Mexico til San Francisco med 2-3 stop hver dag undervejs, jeg var så træt, jeg fattede ikke hvorfor jeg var så træt og gav jetlag skylden for en uopdaget tumor i mit hoved. Leget indianere i Red Wood. Badet i Stillehavet. Set similisten og glitter i Dubai, det eneste sted jeg kan huske at begge hadede.

Vi har været på Kap Verde, forsøgt at forstå slaveriets historie, alverdens landes udvikling, madens oprindelse, traditioner og kulturforskelle.
Vi har kørt Europa tyndt med 5 i bilen, mig den mest voksne. Spist is i Paris og hvad de teenagere åd de 10 min de var alene i Amsterdam vil jeg ikke vide. Sejlet fra ø til ø i Grækenland.

Og jeg har gjort det meste alene, som eneste voksne. Sparket dæk med de andre fædre på campingpladserne i Sydeuropa, tjent den sidste krone, det sidste pund, den sidste yuan, pakket det sidste plaster, ekstra strømper når der var vandfald og sørget for nul huller i tænderne efter candy flos.

Det har selvfølgelig kostet noget andet. Pension fx. Sikkerhed. Tryghed. Fanme godt givet ud. For mig.

Når jeg vågner sådan en morgen i Kina, skal til at vække unger, pakke ekstra trøjer, snacks, vand, kort – og til muren, føler jeg mig som en succes. Et hak ved et til verdensvidunder.

Nu flytter den store mide hjemmefra, hold kæft et mandfolk der flytter. En gave til og af verden.

Jeg giver og har givet mine børn det største der er. Deres forståelse er kæmpestor. Deres smagsløg er kæmpestore. De kan klare sig overalt. Sove under åben himmel i mærkelige lyde og på 5 stjernede hoteller. De elsker begge dele. Deres verden er kæmpestor. Hvad mere kan jeg be om?


 


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010