Tilbage til siden

Skrevet

Kære energistøvsuger…

Energistøvsugeren er et menneske som står under en evig mental regnsky. Der er hyggeligt, på den tunge måde, under den regnsky, især hvis selskabet er godt. Derfor  forsøger energistøvsugeren, bevidst eller ubevidst, at fastfryse selskabet. Det er ikke velanset at stikke af. Energistøvsugerens største skræk er at stå der alene, hvem skal så lytte til alle dårligdommene?

Jeg står lige nu midt i en varm og velduftende solstråle. Det må virkelig være anstrengende for energistøvsugeren at glo på? Jeg er glad. Jeg er i pissegod form. Jeg har et privilegeret liv. Jeg er sund. Jeg rejser meget. Jeg har råd til lidt lir. Jeg lever mine drømme. Og for at det ikke skal være løgn er jeg nu også forelsket. I en fantastisk mand som er både klog, sjov, charmerende og ROMANTISK!

Hvad helvede bilder jeg mig egentlig ind!? Og så kommer kommentarerne, nogle kommer snigende, andre bliver kylet synligt afsted. Energistøvsugerne begynder at hoppe hektisk på stedet. Det må ud! ”Husk at en kvinde også skal have lidt på sidebenene”, ”Husk at vi andre også har prøvet at være forelskede”, ”Har dine knæ godt af det der?”, ”Tager det meget tid fra børnene?”, “Du kan måske ikke lide smør lige pludselig?”– find selv på flere. Eller lad være, efter humør.

Hvis du hører til kategorien, som finder mig lidt kvalmefremkaldende lige nu, så vil jeg gerne minde om følgende. Jeg græd et par måneder sidste år. Dybt fortvivlet over kærligheden. Livet. Totalt forvirret over hvad jeg forventede af livet, måske var jeg total urealistisk. Måske var det på tide at nøjes. Jeg kunne bare ikke. Jeg vandrede ud i brændenælderne og gik indtil jeg kom frem til, at jeg er min egen lykkes ridder.

Jeg tog ansvar. Jeg tog så forpulet meget ansvar, at det MÅ være kvalmefremkaldende at følge med i, især for alle dem som sidder fast i sofaen og brokker sig. For satan jeg må være irriterende. Jeg løber, også når det regner. Jeg har selv siddet der i sofaen. Jeg ved godt hvor anstrengende jeg er. Jeg fandt bare ud af at jeg var gladere i løbeskoene, eller især når jeg tager dem af, helt svedig med røde kinder. Som lige nu.

Jeg har slået mig meget på kærligheden. Jeg har lært meget. På det seneste især om mig selv. Det var tiltrængt. Jeg tør igen. Selvfølgelig tør jeg igen. Jeg har ikke et valg. Jeg står nu nøgen med mit bankende hjerte i hænderne. Jeg kaster mig ud i det med hud og hår. Uden faldskærm. Det kender jeg virkelig mange som kunne lære noget af. Husk det når i ”liker” småspydige kommentarer på min wall. – Dalai Lama siger: ”Be kind whenever possible, it´s always possible!”

Heldigvis er der flest af de glade og færrest energistøvsugere. Tak til alle dem som klapper mig (og andre) frem.  Til energistøvsugerne. Op med humøret. Bryd en vane, eller to. Jeg kan ikke anbefale det nok. Men det er hårdt arbejde. Hver dag. Og når nu i ved hvor svært det er (i kan jo ikke selv), så lad da være med at håne dem som prøver. Bangebukse.

Og bare rolig, jeg har rigeligt på sidebenene, det skal jeg nok får smeltet af på vej mod det maraton i sep. Jeg tror sagtens jeg kan være feminin og veltrænet samtidig. Og jeg håber da virkelig at alle er, eller snart bliver forelskede, for det er for fedt. Nøjr, jeg mærker livet. Det er også virkelig hårdt. Og smukt. Og angstprovokerende. Mest smukt. Og jo, træningen tager meget tid, mine børn virker gennemsnitligt normale og glade, endda med stunder af decideret lykke. Jeg bilder mig ind at jeg er et godt forbillede.  PS. Jeg ELSKER smør, og chokolade, og is og mine knæ har det fint.


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010