Tilbage til siden

Skrevet

Get up!

 

Jeg har skrevet en hel del om at have et knust hjerte, alene af den årsag at jeg har virkelig stor personlig erfaring med netop det. Jeg har af 4-5 omgange, mod forventing, overlevet et knust hjerte. Som et naturligt følge af at jeg deler meget ud, af mine tanker, sorger og glæder, får jeg mange breve med personlig beretninger.

I Januar fik jeg et brev fra en kvinde som var totalt vingeskudt, med knust hjerte, atomsplittet familie, usikkerhed, sorg og savn og børn med et hjerte til to matrikler. Vi skrev lidt frem og tilbage, nu har hun skrevet tak til mig i dag, hun er – FORELSKET – vi skriver maj måned og det er helt fantastisk.

I et af mine svar til hende, skrev jeg at muligheden for at hun kunne forelske sig igen inden maj, forekom. Hun blev rasende og afviste purre. Selvfølgelig. Men nu i dag skrev hun, at mine breve havde hjulpet hende til at tage ansvar, være løsningsorienteret, komme videre. På 5 måneder er det utænkelige blevet realitet. Hurra for det.

Hvis du kan bruge opskriften på, hvordan jeg af flere omgange, har fået styr på mit knuste hjerte, er den din!

  • Kør din krop fysisk træt så du bliver sulten og søvnig. Spis og Sov. Gentag. Start her hvis den er helt gal!
  • I forbindelse med et brud, er der altid nogle praktiske ting der skal ordnes, nogle gør mere nas en andre, nogle skræmmer mere end andre. Tag den værste, den du frygter ALLERMEST, først. Er du mest bange for at ringe til banken og få styr på dine muligheder, så ringer du til banken først. Er du mest bange for at være alene, så lær at være alene. På den måde halvere du hele tiden dine problemer i stedet for at slibe dem mindre i slowmotion. Fast track = eliminere det allerværste først.
  • Du behøver ikke at kende slutningen. Mega godt råd. Du behøver ikke kende slutningen. Ikke før livet er slut og det er det slet ikke endnu.
  • Allier dig med en i samme el lign. situation. Når man har et knust hjerte gentager man sig selv i det uendelige. Find en anden som også gentager sig selv i det uendelige. Gå gennem brændenælderne sammen, han/hun gider godt lytte og bliver kun glad når du ringer kl. 01.14, de sidder alligevel og vender sten i deres eget liv.
  • Tag ansvar. Det er desværre dit forpulede ansvar at du får et godt liv. Uanset. Jeg har virkelig forsøgt, aldeles uden held, at fjernstyre de andre. Når du har ansvaret finder du styrken til at handle. Hvis ansvaret ikke er dit, er du offer. Offerrollen har aldrig tjent nogen godt.
  • Du har altid et valg. Husk det. Uanset situationen i dit liv, så har du et ansvar. Der er altid nogen som har mere end dig, der er altid nogen som har mindre end dig, du vælger selv hvem du sammenligner dig med. Lykken er som regel når livet lever op til forventningerne.
  • Gå udenfor. Kik på havet. Kik på stjerner. Kik på træer. Kik på ting som er større end dig og fuldstændig utæmmelige, så bliver du mindet om, hvor lillebitte og uendelig ligegyldig du er. For det er vi allesammen. Vi er døgnfluer i et kæmpe billede. Træk vejret udenfor. Jo mere jo bedre og husk at du har det her ene liv indtil modsat er bevist
  • Græd færdig. Min lommefilosofi er at der er X antal tårer i sådan et brud. Du vælger selv om du vil bruge 1 måned eller 4 år på at få dem ud, derfor anbefaler jeg at man får tudet igennem.
  • Accepter. At kæmpe mod tiden er en sej kamp. Hvis det er slut, så accepter. Lær at elske de gode minder, de skal vise dig vejen ind i den nye kærlighed, som altid betaler sig. Du skal elske igen, for hvad er alternativet? Ikke at elske igen, det er jo ikke et reelt alternativ?
  • Når en har ret har en anden uret. Man kan sjælent bruge ret og uret til en skid. Uanset, så er ansvaret for at komme videre, dit. Drop kampen for at få ret. Det er givetvis synd for dig, hvad skal du bruge det til?
  • Set over et helt langt liv, må man budgettere med nogle måneders nedtur i ny og næ, der er så nu, det betyder ikke at du aldrig nogensinde bliver glad igen, det betyder, at du ikke kan forestille dig det lige nu, din hjerne spiller dig et puds. Jeg ved det!
  • Hør meget musik. Reggae hvis du vil lidt op, Celine hvis du vil lidt ned….
  • FORGIVENESS MAKES YOU HAPPY, FORGIVENESS SETS YOU FREE

 


2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010