Skrevet
Frem med håndgranaterne
”Frem med håndgranaterne” råbte min far fra førerbunkeren (forsædet). Min storebror og jeg greb straks efter de imaginære håndgranater, hev sikringen ud med tænderne og kastede dem ud af de lukkede vinduer på Jaguaren, sigtende efter de campingvogne vi overhalede med 180 km/t på Autobahn i Tyskland. Hviid familieferie anno 1978-86..
Mine forældre er ikke campister. Vi var engang på noget vældig mislykket camping i Tyskland, vores hund Bamse stak af om natten, tissede på de andres telte og vækkede en halv campingplads. Ikke populært! Min 2 meter høje far forbandede de latterlige luftmadrasser som min storebror jeg pustede op med munden, for en grøn sodavand. Det blev aldrig rigtig godt.
I stedet fandt mine forældre en billig lejlighed de lejede i Spanien, og så kørte vi derned. Det tog 24 timer, hovedsagligt med min far bag rettet på Jaguaren. Nu kunne læseren forvirres til at tro, at min far var en klon af en af snobberne fra rytteriet, det må jeg straks korrigere. Den Jaguar kørte på benzin, selvfølgelig, men mest af alt kørte den på min fars knofedt og kærlighed. Den havde sin egen plads i familie-hierakiet, dens personlighed var ingelunde mindre end nogen af vor andres. Fx boede den inde i stuen om vinteren indtil vi fik garage.
På de lange stræk, gjorde jeg mit, for at drive min storebror til vanvid. Der var mange måder og jeg kunne nå langt omkring på 24 timer. Jeg kunne fx STIRRE intenst på ham længe, og hver gang han kikkede på mig kikkede jeg overdrevet hurtigt væk. Det kunne stå på i flere timer. Han blev afsindigt arrig, men fik besked fra førerbunkeren foran, at han jo bare kunne ignorere mig. Det var så ikke i stand til, hold nu kæft hvor sjovt (for mig). Mit allerbedste trick var at ligge mig til rette som om jeg sov, blinke drillende til min storebror, fyre en ordentlig fis af, vente på at tågerne ramte ham og SÅ rævesove. Hans retfærdighedssans kom på alvorlig prøve når mine forældre tyssede på ham og sagde: ”Schhhh, hun sover jo”… Det var så sjovt, for dengang jeg var barn havde vi ikke PSP, Nintendos, Fjernsyn i nakkestøtten og kopholder. Vi havde fri leg og fri fantasi, vi havde ikke engang sikkerhedsseler.
Alle mine bedste ferieminder foregår i den Jaguar. Den dag i dag kan jeg ikke overhale en campingvogn, uden at minderne om håndgranaterne, får et smil frem på min læber. Jeg er heller ikke selv blevet campist (!!) Jeg forstår ikke campingvogne, og har ofte diskuteret ideen det med venner og bekendte. Hvorfor ville man slæbe sit eget ”hus” med rundt på ryggen? Vi er jo ikke snegle? Jeg har endda adopteret min fars fantastiske argumenter. Fx: ”Jo jo, men når vi holder ved færgen, kan vi lige gå om i campingvognen og smøre en ostemad og brygge en god kop kaffe!”.. Ja, men når i holder ved færgen, ligger vi hjemme i vores egne senge, vi overhalede jer jo ved München!
PS. Jeg bor sammen med en mand, som har sine bedste ferieminder i … en campingvogn.
