Skrevet
Jeg er ikke lavet af granit
Da jeg var yngre ville jeg gerne være cool. Så hvis jeg opnåede noget stort, så insinuerede jeg overfor venner og familie at det ligesom bare landede foran mine fødder på Fætter Højben måden. Nu er jeg snart er 40 år og jeg vil gerne være klog. Så kære venner og familie, det var mig som ringede rundt og kæmpede for at give ideerne liv. Jeg ringede til gud og hvermand. Jeg forfinede ideerne indtil de fik grobund. Jeg kæmpede. Til sidst lykkedes det, jeg kæmpede også når det var svært at finde gnisten til at blive ved, især i starten hvor ingen fattede interesse. Det lykkedes. Det er jeg stolt af. Det vil jeg gerne blære mig med.
Da jeg var yngre ville jeg gerne være cool. Hvis nogen spurgte, hvordan et eller andet var lykkedes for mig, tja, så sagde jeg bare at det jo var nemt nok. At det ligesom bare skete. Sådan lidt nonchalant. Nu er jeg snart er 40 år og jeg vil hellere være sej. Jeg fatter ikke hvorfor jeg ikke var klogere, allerede dengang. Så nu fortæller jeg sandheden. Det var møghårdt. Jeg var ofte var i tvivl. Jeg er ofte er tvivl, jeg gør det alligevel og jeg tænker så det knager, jeg tænker så meget at jeg tit må tage natten i brug, for at nå at tænke alt igennem. Jeg finpudser konstant mit arbejde for at sikre holdbarheden. Jeg slås for mine værdier. Det er jeg stolt af . Det vil jeg gerne blære mig med.
Da jeg var yngre ville jeg gerne være cool. Så hvis jeg synes noget var svært, så bad jeg aldrig om hjælp. Jeg brugte unødigt meget energi på at løbe rundt og fikse ting som kunne have være klaret nemmere, ved at bede om hjælp. Nu er jeg snart 40 år og jeg vil hellere være smart. Så jeg beder om hjælp. Det er stadig noget at det sværeste for mig, men jeg har opdaget, at andre mennesker elsker at hjælpe. Jeg elsker selv at blive bedt om hjælp, så føler jeg mig vigtig for et andet menneske, det er en stor drivkraft. Jeg tror på at andre mennesker altid vil hjælpe mig, indtil modsat er bevist. Det er jeg stolt af. Det vil jeg gerne blære mig med.
Da jeg var yngre ville jeg gerne være cool. Jeg var så god til det, at jeg den dag i dag er elendig til at vise min sårbarhed og mit behov for omsorg. Jeg var engang meget opsat på, at ALLE skulle kunne lidt mig. Kunne 98 % af klassen lide mig, satte jeg al energi ind på at vinde de sidste to procent. Nu er jeg snart 40 år og det forekommer mig aldeles latterligt. Jeg brød mig jo ikke engang om de sidste 2 procent. Det er på tide at jeg giver slip. Jeg starter med denne blog. Kære du. Jeg er ikke lavet af granit, selvom det kan være et tydeligt signal fra mig. jeg har rigtig svært ved at vise min sårbarhed. Det er jeg ikke stolt af, det vil jeg gøre noget ved.