Tilbage til siden

Skrevet

Højst politisk ukorrekt

 

Jeg må minde mig selv om at jeg jo selv valgte ham.. Bare jeg dog havde set citatet ”Vælg din kommende ex-mand med omhu”, noget før. Ikke at det havde gjort den store forskel, jeg vidste nemlig godt, inderst inde, at han var fremtidigt verdensklasse bøvl, men jeg var kortvarigt forblændet af det sjove, jeg valgte at ignorere al intuition og samtlige faresignaler.

Nu har jeg så en datter med geniet. Og af hensyn til hende har jeg i 3 år skreget i en pude, når jeg blev allermest desperat. For at sikre mig at ingen hørte skriget, især ikke hende. Guderne skal vide at jeg har haft lyst til at skrive denne blog mange gange. Men der er uskrevne regler om hvad man må og ikke må. Men hvor meget hensyn skal man tage? Og hvordan skal man ændre verdens syn hvis man selv har total berøringsangst?

Jeg vil bede dig, læseren, om at spise denne klumme når du har læst den, den skal straks efter læsning elimineres fra jordens overflade, så barnet lever i lykkelig uvidenhed om tingenes virkelige tilstand. Det er jo hendes elskede far jeg skælder ud.

Og så historien:

Manden flyttede til Norge på et karrieretrip og efterlod mig og baby i Danmark. Den lov som skal sikre at barnet har lige ret til begge forældre, fungere således. Der er en bopælsforælder og en samkvemsforælder. Bopælsforælderen har ansvaret for at passe barnet og kan IKKE stille krav til samkvemsforælderen. Samkvemsforælderen har krav på samkvem og kan stille krav til bopælsforælderen. Ikke så gennemtænkt….

Når to forældre vælger at gå fra hinanden, er det fordi de ikke KAN enes. Med mindre de begge er bundfrosne, er begge parter forud for bruddet, gået så vidt hver især, at de alt håb må siges at være ude. De KAN IKKE fungere sammen. Når staten så pådutter dem et system hvor den ene part kan stille krav, men den anden ikke kan, så kan det gå grueligt galt. Den situation står jeg i. Jeg hører tusinde historier om fædre, som kæmper en URIMELIG kamp for at få lov til at se deres egne børn. Om skøre mødre som mener at børnene har det bedst hos dem, og derfor stiller sig i vejen for faren. Skøre kællinger. Jeg er en skør kælling med MODSAT fortegn. Jeg kæmper for at faren tager lidt mere af sit ansvar!

Min situation er, at min datters far GERNE vil se hende, hvis og når det passer ham. Det gør det så torsdag til fredag i den ene uge og torsdag til mandag i den anden uge. Altså 5 ud af 14 dage. Faktisk ville han oprindelig gerne aflevere hende allerede om søndagen, jeg nægtede at tage imod hende. Jeg har brug for hver 2. Weekend til mine gøremål og han har vel også et ansvar? Så blev jeg stævnet. Det ringede simpelthen på døren en søndag eftermiddag, udenfor stod en mand i jakkesæt og bad mig kvittere for en stævning. Jeg troede lige et sekund at jeg var i Hollywood, så kom chokket og kvalmen og det var en led dag.

Min ex-mand havde stævnet mig fordi han, som samkvemsforældre, ikke behøvede at have vores datter hver 2. Weekend (til om mandagen). Han insisterede på at aflevere søndag men jeg nægtede at tage imod. Vi endte i retten. Han havde jo sådan set loven på sin side, dommeren (kvindelig) sagde at hun aldrig havde været ude for noget lignende. Hun sagde at normalt når der bliver dømt, så kommer politiet og TVINGER moren til at udlevere et barn til en far. Hun anbefalede mig temmelig direkte til at holde fast i at jeg ikke var hjemme om søndagen, hun forklarede pædagogisk, min nu meget rasende, ex-mand, at de ikke ville sende politiet ud for at lede efter mig, for at han kunne aflevere.

Ironisk nok hed blanketten han havde brugt til stævningen noget a la ”Søgsmål for udlevering af delebarn”, han havde så selv streget ud og ændret blankettens overskrift til ”Søgsmål for INDlevering af delebarn”…

Min ex-mand som sidder i en god ledende stilling, betaler ca. 2000 kr. om måneden i børnebidrag. I starten betalte han de 3000 kr. som vi havde aftalt, men siden kom kun 2000 kr.

Når de 2000 kr. er betalt er ansvaret for al økonomi omkring barnet mit problem. Tøj, forsikringer, børnehave etc. Jeg er nu ansvarlig for at vores fælles datter bliver klædt på også hjemme hos far. I starten sendte jeg tøj med hende, men da det aldrig kom retur blev jeg temmelig træt af den ordning. Så besluttede jeg mig for at købe en ekstra garderobe som var fast hos ham, så vi (jeg) ikke længere skulle bøvle med det.

Barnet vokser som ukrudt og inden efterårsferien modtog jeg en sms om at han ønskede nye forsyninger. Jeg pakkede en stor taske fyldt med tøj og modtog efterfølgende en sms om at tøjet var grimt og jeg ”skulle skamme mig”. Hertil svarede jeg ”Tag ansvar”! Helt ærlig mand, vi er i 2011….!

Han er iøvrigt rigtig glad for at hun skal på privatskole, men han vil ikke bidrage med betalingen. Det gør jeg så.

I dag har jeg høfligt forespurgt om han vil have vores datter en ekstra dag hver 2. uge. Jeg har svært ved at få det hele til at hænge sammen. Jeg har også en stor dreng med helt andre behov end en 5 årig, jeg har min karriere og mit eget liv. Det er jo ikke som om jeg (her i 2011) spurgte om noget så skørt som fx, at han ville tage hende hver 2. uge fast, nej bare fra onsdag til mandag hver anden uge. Jeg fik straks et ”NEJ” retur. Han har jo et arbejde at passe. Sidst jeg tjekkede havde jeg også et arbejde, jeg vil endda gå så vidt som til at sige, jeg har faktisk HØRT OM forældre som passer BÅDE børn OG karriere! Wauw. Nå, men loven er jo på hans side, han er jo samkvemsforældren, med rettigheden til at se, men uden ansvar ellers. Så sådan bliver det.

Så tænker jeg bare… Det er da godt at du (og vores skønne datter) har mig. Jeg skal nok tage ansvaret, både dit og mit….. Jeg tænker også noget grimt (som jeg vil holde for mig selv). Og så minder jeg mig selv om, at jeg jo valgte ham. Jeg valgte ham selv… Det var mit eget valg. Men hvor er din stolthed som far? Hvor er din far ambitioner?

Vores ægteskab endte i øvrigt med at han fik en lakseanretning lige i fjæset, på en cafe midt i byen. Det har jeg i øvrigt aldrig fortrudt….. Det føltes bare så rigtigt. Umiddelbart før salaten fløj, fandt følgende ordveksling sted:

Michelle: ”Du havde sagt at du ville sige dit arbejde op og flytte retur til Danmark, for senest 14 dage siden, er der en ny deadline, bliver du i Norge eller hvad er din plan. Vi er jo her?”

Exmand: ”Der er mange fordele ved at jeg arbejder i Norge”

Michelle: ”???!!?????”

Exmand: ”Fordelene er nok mest på min side”

(Så sendte jeg laks og salat og seperationspapir afsted, i den rækkefølge. God nat og sov godt!)


2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010