Skrevet
Lad os klone Asger…….
I min omgangskreds tæller jeg 10 kvinder som alle er afsindigt tæt på 40 år, de er smukkere end gennemsnittet, imponerende kloge, mentalt stærke, selvstændige og beslutningsdygtige, sidst men ikke mindst er de sexede på den allermest sofistikerede måde. Derud over er de naturligvis, berejste, belæste og belevne. De er i øvrigt alle mødre og …. Singler. De er den sejeste og sværest omsættelige superliga i milf kategorien..
Og guess what, siden sidst er jeg er selv en af dem. Men lige så høje tanker jeg har dem, lige så LIDT ønsker jeg at være en af dem. Single SUCKS. Det var bare ikke den tegning jeg tegnede i det uendelige da jeg var en lille pige. På mine tegninger var der altid en far og en mor og nogle børn. Jeg tegnede aldrig en mor alene med et par børn. Jeg HADER den tegning!
Jeg drømmer om familie, kærlighed og tosomhed. Løbet er selvfølgelig kørt for kernefamiliebilledet, idet jeg allerede selv kommer med børnene under armen. Men mon ikke der findes en mand som kan rumme det? Så vidt jeg husker er Asger ikke far til Oliver og det er da blevet en blæret familie? Hvis de kan klone et får kan de vel også klone Asger! Vi vil have mænd som tager ansvar og som med et SMIL kan rumme en stærk og intelligent kvinde.
Jeg kunne selvfølgelig vælge cougar modellen. Flere i min omgangskreds er begyndt at snobbe ned af rent aldersmæssigt, når de forfører mænd. Jeg forstår det ikke helt. Endnu. En ”dreng” som skal få mig til at føle mig som en kvinde? Mine veninder siger at de unge mænd netop kan ”det”, de har endnu ikke mistet den fanden-i-voldskhed, som vi så brændende efterlyser hos vores jævnaldrende mænd. I øvrigt gider de unge mænd ikke ”konkurrere” med os, de lader os med glæde storme fremad. De er bare stolte af deres scoring, de forventes ikke at være foran os karrieremæssigt pga. aldersforskellen, der er ro på. De beundrer. Jeg tror alligevel jeg takker nej.
Jeg overvejer fordele og ulemper ved at være i et forhold. Hvad skal jeg med den mand? Jeg er faktisk stand til at tage vare på mig selv og mine unger. Jeg leder ikke efter en som skal redde mig. Jeg kan selv betale mine regninger, jeg kunne sagtes rejse jorden rundt alene. Det er bare ikke det jeg gerne ville. Jeg vil gerne have en familie. Jeg drømmer om en mand som løfter mig, inspirerer mig, forfører mig og beriger mig. Jeg gør med stor glæde det samme for ham. Der er ikke bare plads til en mand i mit liv, næe han mangler ligefrem.
En kammerat foreslog at jeg måtte spille lidt mere hjælpeløs!?? Nå, men det er sgu for latterligt, så det gider jeg ikke. Mit forslag er, at mændene må mande sig lidt mere op. Ikke så meget vaklen og jamren. Men den slags mænd er der ikke mange af på dusinet anno 2011.
Jeg vil gerne fanges ind af en klog, sjov, initiativrig, selvstændig og MODIG mand. En med et selvværd på størrelse med månen, en som fortæller mig hvor skabet skal stå og beder mig holde kæft når jeg løber løbsk. En som tør leve livet fyldt med netop liv. En som tør tage beslutninger før drømmen eller ideen er analyseret ihjel.
Jeg har læst i avisen, igen, at mændene har meget svært ved at definere manderollen nu til dags. Det må været gået i arv fra kvinderne, vi har ligesom overstået den fase. Få det overstået i en fart og vær så bare mænd. Vi vil så gerne smide os for jeres fødder, det er bare virkelig svært hvis i smider jer for vores.
Jeg er skide ligeglad med hvad forklaringen er på, at alle mine kloge, selvstændige, smukke, sjove seje veninder med gode karrierer, og nu også mig, er singler. Jeg vil bare have en rigtig mand. Sådan en som passer på sin kvinde. Jeg er træt af at være yderste instans. Jeg vil gribes når jeg falder. Jeg har lyst til at være elsket og ombejlet.
Så skal jeg skal med glæde servere morgenmad på sengen lørdag morgen. Jeg skal med glæde iføre mig frækt lingeri og få dig helt op at ringe. Og hvis du så køber blomster med hjem i ny og næ, et stor smuk buket, åbner døren for mig så jeg får stimuleret mit prinsessegen, så vil jeg endda forsøge at imponere dig med hjemmelavet sovs.
Kh Michelle