Skrevet
Hurra! Nu uden briller
Jeg havde 1 million sommerfugle i maven. Og var lidt bange. Øjnene skal man passe på, det har jeg lært af min mor. Dem skal vi bruge hele livet. Men nu ligger jeg mig frivilligt under en laser som skal operere mine øjne og fjerne mit medfødte nærsyn. Jeg har ca.1,75 på hvert øje. Lidt endnu i hvert fald.
Da det første gang blev opdaget at jeg var nærsynet, gik jeg i 5. klasse og meldingen gik på briller. Men både øjenlægen, optikeren og mine forældre skulle blive klogere. Jeg VILLE ikke have briller. Der blev forklaret. Forklaret mere. Dikteret. Råbt. Diskuteret. Tudet. Skældt ud og til sidst opgivet. Jeg er temmelig stædig og jeg VILLE IKKE HAVE BRILLER. Jeg føler mig spærret inde. Og sådan blev det. Jeg fik ikke briller.
Som 35 årig besluttede jeg mig for at køre alene til Italien med mine to unger. Så slog fornuften alligevel ind og jeg fik et par briller før jeg kørte de mange tusinde kilometer. Men desværre hader jeg de briller. De er typisk ikke hvor jeg er. De dugger. De er irriterende at have på. De sætter sig fast i mit hår. Mine øjenvippere fungerer som irriterende indvendige vinduesviskere. Jeg bliver bare aldrig glad for dem. Konklusionen bliver igen og igen, jeg vil hellere se dårligt.
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er led og ked af de briller. Jeg ender med at investere i 4 forskellige par, de koster en formue men resultatet er altid det samme, jeg bruger dem ikke. Jeg har vænnet mig til at leve lidt i tåge og synes det fungere bedre end briller. De fleste af mine nærmeste venner og veninder ved ikke engang at jeg har et par briller.
Linser har slet ikke overvejet. Min morgenrutine består i at vågne og børste tænder, slut. Hvis jeg giver den gas bliver jeg også redt. Jeg ejer ingen cremer, bruger sjældent make-up og udsigten til at sidde og dimse med linser og rensevæsker er helt uoverskuelig. Jeg gider ikke.
Men skal jeg være helt ærlig, og det er mit nye sort, så er det da møgirriterende ikke at kunne se alt. Det er da sindsygt uansvarligt at køre bil når jeg glemmer brillerne, og det gør jeg ofte. Jeg bliver 40 år og må prøve at opføre mig som et ansvarligt voksent menneske. Så…. For 3 uger siden besluttede jeg mig for at få en lasik laser operation.
Det er derfor min mave nu er spækket med sommerfugle. Jeg glæder mig, jeg er lidt bange…
I torsdags var jeg til forundersøgelse for at få vurderet om mine øjne var egnede. 90% er egnede men det kunne jo være jeg var mellem de håbløse 10%. Jeg fik anbefalet Godt Syn og min oplevelse torsdag beroliger mig meget. Øjenlægen som tjekker mine øjne er sød, hun er pertentlig, afsindigt omhyggelig og hun tager sig god tid til at forklare alt. Heldigvis er mine øjne egnede. Jeg får en tid til d. 10 januar og glæder mig. Men pludselig torsdag aften får jeg tilbudt at komme til allerede fredag kl. 14.30. Jeg slår til og så går det pludselig hurtigt.
Selve operationen tager ganske få minutter, det er lidt ubehageligt men ikke noget slemt. Selve laserbehandlingen tager ganske få sekunder. Det er bestemt til at overskue. Allerede kl. 17 er jeg hjemme hos mig selv. Jeg kan se men mine øjne løber meget i vand og er temmelig lysfølsomme. Jeg hopper i seng og nyder at bliver pyldret om af min mor. Men kl. 19 står jeg op, mit syn er perfekt og jeg kan intet mærke. Mit syn er perfekt!!!! Jeg kan næsten ikke fatte det. Jeg ser fjernsyn og er bare så glad.
Først efter operationen går det op for mig hvor meget jeg har ”misset” pga mit nærsyn. Fx tænker jeg pludselig en del over, at jeg kan se en nøgen mand i et af vinduerne i min nabobygning. Jeg kan se ham meget tydeligt. Gid han var lækker, det er han ikke. MEN, hvis jeg kan se ham kan han vel også se mig, jeg har spankuleret lykkeligt rundt nøgen i min lejlighed de sidste 6 år.
Lørdag formiddag var jeg på Strøget og shoppe julegaver med min mor. Flere gange bliver jeg SÅ overvældet over alle de detaljer, som jeg pludselig så tydeligt kan se, at jeg fælder en tåre. Det er fantastisk. Jeg har i årevis hellere vinket 300 gange for meget end en gang for lidt. Tænk hvis jeg overså en som jeg burde have hilst på ergo vinker jeg i blinde i alle retninger. Det er slut og i stedet ser jeg ser alle mulige detajler helt tydeligt og det er så smukt.
Og allerede i dag søndag, 40 timer efter operationen har jeg været ude at løbe 8 kilometer. Jeg er SÅ glad for den operation. Hurra og glædelig jul.
Jeg er allerede blevet spurgt mange gange om jeg kan anbefale det. Det kan jeg helt sikkert. Det er måske endda økonomisk smart i forhold til et livs forbrug af linser og briller. Ja, det ER ubehageligt, i ganske få sekunder. De er så dygtige at risikoen ikke er nævneværdig, gør det. Se livet. Hele livet! Alt muligt praktisk om hvordan og priser etc kan du læse her! Godt Syn.
Kh Michelle