Skrevet
Vejen til helvede ….
Min søn kom hjem fra skole for et par år siden, han havde været på udflugt til et museum og der havde de blandt andet lavet en kæde af træperler. Ideen bag kæden var at de skulle sætte en perle på en snor, for hvert år de havde levet. De år hvor der var sket noget virkelig stort og skelsættende, skulle de sætte en valgfri farvet perle, de ”kedelige” år var træfarvede. Benjamin kom hjem med den smukkeste kæde. Jeg blev så glad af at kikke på alle de farvede perler og høre ham fortælle, hvad hver enkelt perle symboliserede. Han har 3 små søstre og hver af dem havde fået en rød perle på deres fødeår. Fantastisk.
Siden har tanken om perlekæden med de farvede perler været et mentalt overblik for mig. Jeg kan bedre fokusere når jeg tænker i billeder.
En veninde kom engang på besøg, hun var midt i en svær depression. Hun kom vel nærmest for at fortælle mig, meget udramatisk, at hun havde besluttet sig for at hun ikke ville leve mere. Jeg gik naturligvis i total panik. Hun lever heldigvis i bedste velgående og hun tillader sig endda at være lykkelig. Fantastisk. Mit bedste råd til hende den dag i min sofa var, at danne sig et overblik over livet og forestille sig en perlekæde, hvor hver måned i livet fik en farve på livets perlekæde. De svære måneder kunne jo så være sorte. Kæden ville tydeligt vise et meget spraglet og farvestrålende liv, selvom hun stod midt mellem 8 sorte perler ville kæden ALDRIG være sort. Vel?
Vi tør ikke være bange. Vi tør ikke være usikre. Når vi hverken tør være bange eller usikre så er fundamentet umuligt at bygge på. Jeg er også bange, tilsyneladende er jeg bare mere bange for ikke at leve livet, end jeg er for at slå mig på det. Det er jeg stolt af. Jeg er også bange for hvad der kan ske, når jeg går på gyngende grund, men jeg er endnu mere angst for det der ikke sker, hvis jeg bliver i min kedelige og trygge komfortzone. Pyt hvis det koster mig en sort perle hist og her. Når kæden med samtlige perler på ligger foran mig, helt tilbage fra 1972, så er de sorte perler smukke mellem alle de andre farvestrålende. That´s life!
2011 er på retur. Det gør mig eftertænksom. Hvad var det bedste. Hvad var det værste. Og vigtigst, hvad lærte jeg. Hvad tager jeg med mig og hvad efterlader jeg i året der gik. Hvor blev jeg klogere. Typisk blev jeg jo klogere når det gjorde ondt. Hvordan ser de seneste 12 perler på min perlekæde ud?
Der er et par grå og sorte perler på min perlekæde fra i år, men den er IKKE sort, den er spraglet og smuk og den blinker lidt i solen. Jeg er stolt af, at jeg stoppede op ved udgangen af september og noterede mig at jeg satte endnu en sort perle på ved siden af en sort perle. Så tog jeg ansvar og vandrede gennem brændenælderne. Det stop betyder at november og december blev lilla og rød.
Vigtigst af alt. Jeg lærte at vejen til helvede er brolagt med gode intentioner. Jeg gentager: Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner. Både mine egne og de andres. Jeg er træt at gode intentioner, tomme ord og dårlige vaner. Handling er det nye sort. Handling er min ledestjerne i 2012.
Hvad er din vigtigste lærdom fra året på hæld? Hvordan ser din perlekæde ud? Er det noget du vil dele?
Kh Michelle