Skrevet
Ham jeg ikke kyssede….
Som ganske ung teenager sparede jeg 8.000 kr. sammen. En mønt af gangen. Jeg vaskede op hos slagteren i Prima i Hillerød. Jeg vaskede op på restaurant Le Beouf om aftenen. Jeg passede en lille dreng hvis mor, af uransaglige årsager, havde meldt sig ind i hjemmeværnet! Jeg gik til hånde i en butik. Jeg pakkede kuverter med reklamer. Jeg pakkede viskelædere til BR, 5 forskellige i hver lille pose og så klipse posen sammen med et papskilt. Mange bække små og pludselig havde jeg 8.000 kr. Nok til mit første rejseeventyr (uden forældre anyways)
Et par måneder efter min 16 års fødselsdag, hoppede jeg på toget på hovedbanegården og tog på interrail. Hele fantastiske Europa rundt, med en alt for tung rygsæk, kæmpe drømme, uden skyggen af frygt og sammen med en helt fantastisk veninde, Pernille. Åh Pernille, godt vi skrev dagbog hva? (Note til selv, vores unger må ALDRIG se de dagbøger!) Jeg skal lige love for at vi var på eventyr.
Vi flirtede med politiet i Paris, vi drak os meget fulde i Portugal og jeg dansede med Olivier i Barcelona. Olivier blev en livslektie! Ham har jeg aldrig glemt og jeg skal fortælle dig hvorfor jeg aldrig glemte netop ham. Jeg valgte at ikke kysse med ham. Jeg ville lige spille lidt kostbar til næste aften, men ak, han kom ikke den næste aften. Jeg nåede dog at tage et billede af ham. Han var smuk med 80er slikhår, orange polo og store brune øjne. Olivier fra Marseilles blev ”ham jeg ikke kyssede”, det har jeg aldrig glemt! Godt at jeg tog den lærestreg som 16 årig, hva!?
Min teori og livsfilosofi er, at vi fortryder ”det vi ikke gør” mere end ”det vi gør”. Især i det tilfælde hvor det så i mellemtiden er blevet “for sent”. Dét er skræmmende, meget mere uhyggeligt end at gøre noget og kludre i det!!
Faren er selvfølgelig, at man kommer til at gøre noget ”forkert” og fejle, men pyt med det, who cares, det griner man snart af, det er nemt at tilgive sig selv for at tage fejl, det er svært at tilgive sig selv at være en kylling i livet. Når jeg griner højst, er det oftest af gamle skøre minder, ting som i situationen forekom som uoprettelige livsfadæser. Møgsjove ligegyldigheder når jeg har sovet på det en (eller 1000) gange.
Jeg fik inspiration til at skrive denne blog tidligere på aftenen, fordi at en af mine Facebook venner, skrev en kommentar, om at jeg kun havde lavet én glad statusupdate i dag. Det provokerede mig, ”Jeg er jo IKKE evigglad” svarede jeg. Hvortil han svarede: “Du er i hvert fald er optimist”
Ja. Jeg er optimist. Jeg ved det ender godt. Hvad ender godt spørger læseren, det HELE svarer jeg. Det ender godt. Altid. Selvfølgelig gør det det!
Jeg tror at sandheden bag min ukuelige optimisme, er at jeg gør mig AFSINDIGT mange overvejelser. Jeg mærker efter i maven, ofte er hjernen ikke meget bevendt når der skal mærkes efter. Jeg er utrolig bevidst om de valg jeg træffer i mit liv. Hver dag. Hele tiden. Vi træffer i tusindevis af valg hver dag. Mere eller mindre bevidst. Jeg vil være bevidst om de fleste i mit liv. Jeg nægter at køre rundt med en karrusel som jeg har glemt at jeg faktisk kan stå af.
Min mor holdt en tale til min 30 års fødselsdag. Hun sagde, blandt mange andre sjove og pinlige ord, noget a la ”Når folk griner, griner Michelle mere. Når folk græder, græder Michelle mere”. Det er rigtigt. Det har ikke altid været et bevidst valg. Det er det nu. Min største frygt er at udsvingene på min livskurve tangerer ”at flatline”…
Prisen er at jeg har slået mig mere end de fleste, til gengæld spekulerer jeg aldrig over hvad der ”ville være sket” hvis jeg havde turdet. For jeg gjorde det jo. Jeg tror også at jeg har ”levet mere” end gennemsnittet. Mine (næsten) 40 år har jeg virkelig forvaltet godt. Jeg har også lavet nogle gevaldige fadæser, men pyt, måske gjorde det mig klogere?
Jeg fortryder intet. Altså bortset lige fra Olivier. Han lignede virkelig en som var god til at kysse.
Bare gør det. Hvad end det er du gør dig overvejelser om. Familie. Karriere. Rejser. Hvad end dine drømme er. Bare gør det. It is possible. Du har et valg.
(PS. Jeg bliver ALTID glad når i deler jeres tanker)
